Solcellebranchen: regelmagere skal spille med
20.3.2025 16:33:48 CET | Dansk Solcelleforening | Pressemeddelelse
Dansk Solcelleforening har i dag holdt sin ordinære generalforsamling 2025 med flot fremmøde af medlemmer fra hele landet. Generalforsamlingen drøftede vilkårene for udbygning af grøn strøm med solkraft i Danmark og foreningens prioriteter for 2025. Og én ting stod lysende klart: regelmagere skal spille med, så solcellebranchen kan bane vej for mere solkraft, og Danmark og EU kan blive energiuafhængige.

»Solcellebranchen ser ind i et travlt og spændende 2025, hvor fokus vil være på uhensigtsmæssige tarif- og afgiftstrukturer, hurtigere nettilslutning og bedre rammevilkår for lokal produktion af VE. Solkraft er nøglen til et energiuafhængigt EU, der kan styrke den fremtidige økonomi og konkurrenceevne« siger Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.
Solcellebranchen baner vej for bæredygtig energi med solceller og gør den grønne omstilling lettere i Danmark. Branchen arbejder målrettet med flere initiativer, fx er der sket et nybrud i forhold til tinglysningsreglerne, der nu foreslås ændret for solceller. Finansiering af solceller via leasing forventes at blive muligt for erhvervsvirksomheder m.v. fra 1. juli 2025.
Der er også gjort fremskridt i arbejdet med kortere sagsbehandlingstider og forenklede nettilslutningsprocesser. Brancheaftalen med Green Power Denmark begynder at vise resultater, idet flere inverterserier for solcelle- og energilagerenheder fra 125 kW til 1 MW er kommet på positivlisten. Men vi skal videre! Og det kan kun lykkedes i samarbejder og partnerskaber.
»Den grønne omstilling er en holdsport, og solcellebranchen har brug for, at regelmagere spiller med og skubber til de eksisterende rammer, så vi sammen kan komme videre. Virksomheder skal fx. have lov til at sælge egenproduceret overskudsstrøm til nabovirksomheder, og husstande med elbil i garagen og solceller på taget skal ikke straffes afgiftsmæssigt« uddyber Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.
Generalforsamlingen valgte Dansk Solcelleforenings bestyrelse, der efter konstitueringen ser således ud:
Flemming V. Kristensen, FKSol ApS - formand
Kim Slavensky, Phønix Tag Energi A/S - næstformand
Niels Sveigaard, Sveigaard-Energy ApS - kasserer
Alex Pedersen, Klima-Energi A/S
Jan Vedde, European Energy A/S
Johan Christensen, Nordic Sun Danmark A/S
Lars Brøndum, Ennogie ApS
Asser Tønnesen, TEKNIQ
Jacob Vestersager Engdal, Solarpark A/S
René Jannik Lundgren, Anderup Ntech ApS
Yakov Safir, Racell Saphire ApS – 1. suppleant
Martin Dietz, Solar Lightning Consultants ApS – 2. suppleant
Kontakter
Flemming V. KristensenFormand for Dansk Solcelleforening
Tlf:+45 20 86 96 38flemming@fksol.dkDansk Solcelleforening
Dansk Solcelleforening er en brancheforening, der samler eksperter på området for solceller og beslægtede teknologier. Dansk Solcelleforening repræsenterer solcellebranchen bredt fra fabrikanter, rådgivende ingeniører, installatører, VE-udviklere af store anlæg på land til solcellevirksomheder, der installerer solceller på tagflader af industri- og erhvervsvirksomheder, på offentlige bygninger og husstandstage.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Solcelleforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Solcelleforening
Grønt lys til offentlige bygningssolceller3.9.2026 15:58:15 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Folketing har i dag vedtaget ny lovgivning, der fjerner centrale benspænd for kommuner og regioner. Dansk Solcelleforening glæder sig over, at offentlige bygninger nu endelig får mulighed for at bidrage til den grønne energiproduktion.
Batterier vinder frem – både på bygninger og i stor skala20.8.2026 06:23:17 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Energistyrelsen viser vækst i batterier hos danske boligejere og virksomheder – og store batterianlæg. Dansk Solcelleforening ser batterier som en central brik i fremtidens energisystem og efterlyser regulatoriske rammer, der belønner fleksibilitet og gør bedre brug af det eksisterende elnet.
Regeringen sætter tydelig retning for grøn, sikker og billig energi3.6.2026 10:12:10 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Solcelleforening ønsker den nye regering og ministerholdet tillykke med regeringsdannelsen og ser frem til et tæt samarbejde om at omsætte ambitionerne i regeringsgrundlaget til konkrete handlinger.
Rettelse til brandvejledning giver mere plads til solceller på tage24.4.2026 14:57:58 CEST | Pressemeddelelse
Rettelse til brandvejledning giver plads til flere solceller på tagene. De nye vejledende krav er netop udsendt som et rettelsesblad af Dansk Brandteknisk Institut (DBI). Der er tale om et delresultat af et revisionsarbejde af vejledning 39 om brandsikringsforanstaltninger for solcelleanlæg, som flere brancheorganisationer har taget del i.
Danske særkrav lammer solcellemarkedet26.3.2026 11:32:50 CET | Pressemeddelelse
Nye tekniske særkrav til solcelleanlæg håndteret af Energinet og Green Power Denmark har sat store dele af det danske solcellemarked i stå. Branchen advarer nu om alvorlige konsekvenser for både den grønne omstilling, virksomhedernes konkurrenceevne og Danmarks energisikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum