Rekordmange kvote 2 ansøgere til Aarhus Universitets internationale IT-uddannelser
Aarhus Universitets IT-uddannelser har oplevet en dramatisk stigning i kvote 2 ansøgninger i 2025. Særligt de nye internationale (engelsksprogede) bacheloruddannelser – Computer Science, Data Science og IT Product Development – har oversteget alle forventninger og tiltrukket et imponerende antal ansøgere.

En overvældende ansøgningsrunde for nye internationale IT-uddannelser
For første gang tilbyder Aarhus Universitet internationale bacheloruddannelser inden for IT, og den massive søgning vidner om stor interesse fra hele verden. De tre nye uddannelser har tilsammen modtaget 1.679 ansøgninger, heraf 515 som førsteprioritet. Computer Science og IT Product Development udbydes på Institut for Datalogi, mens Data Science udbydes på Institut for Matematik.
"Vi er overvældede og stolte over de høje ansøgertal i lanceringsåret for vores nye internationale uddannelser. Denne enorme interesse understreger vores uddannelsers globale appeal og instituttets faglige omdømme internationalt. Vi ser frem til at byde de nye studerende velkommen og er sikre på, at de vil blive en værdifuld del af både vores studiemiljø og det danske arbejdsmarked – både under og efter deres studier," siger Kaj Grønbæk, institutleder ved Institut for Datalogi.
Generel fremgang på IT-uddannelserne
Ser man samlet på IT-uddannelserne udbudt af Institut for Datalogi og Institut for Matematik, er det totale antal ansøgere steget markant. I alt har 1.928 ansøgere søgt en Naturvidenskabelig IT-uddannelse på Aarhus Universoteti 2025, heraf 609 som førsteprioritet. Der ses også en stor fremgang i førsteprioritetsansøgere til de to eksisterende danske uddannelser i IT-Produktudvikling (+82 %) og Datavidenskab (+70 %), mens der er et mindre fald i ansøgere til bacheloruddannelsen i Datalogi. Dette opvejes dog af at et lille antal danske ansøgere til den internationale variant, Computer Science.
Øget diversitet blandt ansøgere
En særlig positiv udvikling i årets ansøgninger er en stigning i andelen af kvindelige ansøgere. Tidligere har IT-uddannelserne især været populære blandt mænd, men de seneste år er andelen af kvindelige ansøgere steget, og 2025 er ingen undtagelse. Især de nye internationale uddannelser IT Product Development og Data Science skiller sig positivt ud med henholdsvis 39 % og 45 % kvindelige ansøgere.
Ansøgertallene viser desuden, at de internationale uddannelser især tiltrækker studerende fra Europa, som udgør 70 % af førsteprioritetsansøgningerne, mens 24 % kommer fra lande uden for EU (såkaldte selvbetalere). Disse tal understreger den store internationale interesse og bekræfter Aarhus Universitets status som en attraktiv destination for IT-studier.
Stor efterspørgsel på IT-specialister kræver flere studiepladser
Den store søgning til IT-uddannelserne på Aarhus Universitet er ikke kun en succeshistorie, men også et klart signal om behovet for flere studiepladser. Danmark står over for en voksende mangel på IT-specialister, og rekruttering af internationale studerende allerede på bachelorniveau kan være en del af løsningen.
"Vi har i mange år haft succes med at tiltrække internationale studerende til vores kandidatuddannelse i Computer Science, men vi ser et endnu større potentiale i at integrere de internationale studerende tidligere i uddannelsesforløbet. Det er en unik mulighed for at styrke Danmarks position som et internationalt digitalt epicenter og samtidig imødekomme den stigende efterspørgsel på kvalificerede IT-specialister," siger Kaj Grønbæk.
Med de overvældende ansøgningstal håber Institut for Datalogi, at der i fremtiden åbnes for flere studiepladser på de internationale IT-uddannelser, så universitetet kan imødekomme den stigende interesse og samtidig bidrage til at dække det voksende behov for IT-kompetencer i Danmark.
Det samlede antal ansøgere til Aarhus Universitet bliver først kendt, når fristen for ansøgning via kvote 1 udløber den 5. juli kl. 12. Den 26. juli får alle ansøgere svar på deres ansøgninger.
Se alle kvote 2-ansøgertal til Aarhus Universitets uddannelser her:
https://www.au.dk/om/presse/tal-om-ansoegning-og-optag/artikel/kvote-2-stor-stigning-i-ansoegertallet-til-aarhus-universitet
Nøgleord
Kontakter
Kaj GrønbækInstitut for Datalogi, Aarhus Universitet
Tlf:21 49 56 34kgronbak@cs.au.dkSofia Hedegaard RasmussenInstitut for Datalogi, Aarhus Universitet
Tlf:24424345sofia@cs.au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Professor Lars Birkedal – 25-års jubilæum20.11.2025 13:08:31 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.
Professor Ivan Damgård – 40-års jubilæum20.11.2025 13:04:06 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.
Vores korte hukommelse begrænser erindringen om ægte natur: Historiske kilder kalder den frem igen.20.11.2025 11:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vi accepterer gradvist en fattigere natur, fordi vi har en tendens til at bruge vores egen levetid som målestok for, hvad de er normalt. Et internationalt forskerhold viser, at breve, malerier og mundtlige fortællinger kan give os et historisk længere perspektiv – og derved styrke fremtidens strategier for mere biodiversitet.
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
Mysterium opklaret: Sådan fanger og spiser store fla-germus spurve i luften10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten 25 års forskning er det endelig afsløret: Europas største flagermus ikke bare spiser småfugle – de jager og fanger dem i over en kilometers højde. Og spiser dem uden at lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum