Mød borgmester Simon Hansen til åbent kontor med naturen som tema
21.3.2025 10:03:02 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Mandag den 31. marts kan man møde borgmester Simon Hansen til en uformel snak, når han holder åbent kontor i Skovens Hus Corselitze. Emnet er natur, og det er helt op til dem, der møder op, hvad snakken skal handle om.

Hvis man har en god idé på naturområdet, hvis man vil vide mere om, hvad byrådet har af visioner, eller hvis man ris eller ros i forhold til arbejdet med natur og miljø. Ja, så har man nu muligheden for at tale med borgmester Simon Hansen.
Mandag den 31. marts kl. 17.30-18.30 i Skovens Hus Corselitze holder borgmesteren åbent kontor for alle, der har lyst til en uformel snak, spørgsmål og svar. Overskriften er natur, og derudover er der ingen dagsorden.
Indtil nu har åbent kontor med borgmesteren været hængt op på den lokale geografi. Han har været i alt fra Stubbekøbing til Gedser og fra Sakskøbing til Væggerløse, men denne gang er det åbne kontor temabaseret.
”Jeg glæder mig til at prøve en ny version af åbent kontor, hvor det er temaet og ikke geografien, der samler os. Jeg synes, det skal være nemt for helt almindelige borgere eller lokale foreninger at være i kontakt med os politikere, og jeg sætter stor pris på at mødes på en uformel måde gennem åbent kontor. Vi får nogle helt andre samtaler, og jeg tror, det er sundt for vores demokrati, at vi ikke altid skal nå frem til en beslutning eller et konkret resultat,” siger Simon Hansen.
Der er ingen tidsbestilling, og der er heller ingen krav om, at alle der møder op skal have et spørgsmål med. Simon Hansen kan ikke sagsbehandle i konkrete sager, men han vil gerne høre, hvad alle har at sige og er åben for både ris og ros, gode input og ideer til det naturpolitiske arbejde.
”Jeg håber, at mange har lyst til at komme forbi til en uformel snak om naturen og de mange muligheder, der er på området,” siger han.
Hele dagen står i naturens tegn for Simon Hansen. Udover at holde åbent kontor skal først på tur med det rådgivende organ Grønt Råd. Dernæst skal han mødes med Grusbanden, der på frivillig basis arbejder med vand- og fiskepleje i åer og vandløb. Han skal også en tur forbi foreningen Falsters Hjerte for at se, hvordan de har arbejdet med naturen som rekreativt sted. Dagen slutter i Skovens Hus Corselitze med åbent kontor for alle interesserede.
Tid og sted for åbent kontor:
Mandag den 31. marts klokken 17.30-18.30
Skovens Hus Corselitze
Tromnæs Alléen 2
4800 Nykøbing Falster
Der vil blive serveret kaffe, te, vand og lidt kage. Det er gratis at deltage.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
Jobmesse skaber konkrete ansættelser27.3.2026 08:54:32 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsservice i Guldborgsund kan nu sætte tal på effekten af årets Job- og Uddannelsesmesse, og resultaterne viser tydeligt, at messen gør en reel forskel for både virksomheder og jobsøgende.
Guldborgsund Kommune nedjusterer med 14 pladser på botilbuddet Lindevang25.3.2026 12:34:38 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at nedlægge 14 almene socialpsykiatriske pladser på botilbuddet Lindevang.
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum