
Leasing Fyn runder 1,2 mia. kr. i nye leasingaftaler, men ambitionerne er endnu større
Grønne investeringer i landbruget og i transportsektoren, skal være med til at sætte yderligere gang i væksten hos en af Fyns store virksomheder. Leasing Fyn har netop aflagt årsregnskab og samtidig sat et ambitiøst vækstmål for leasingforretningen.

Efter knap et år i spidsen for Leasing Fyn kan Thomas Thoft Madsen aflægge sit første regnskab som administrerende direktør for en Fyns største virksomheder målt på omsætning.
I regnskabet kan Thomas Thoft Madsen notere et par markante milepæle.
For første gang runder virksomheden 1,2 milliarder kroner i indgåede leasingaftaler. Samtidig runder virksomhedens samlede udlån 2,8 milliarder kroner, hvilket er en vækst på 5,3 procent i forhold til året før.
Resultatet lander på 29,7 millioner kroner før skat, hvilket er en tilbagegang på 7,4 millioner kroner sammenlignet med året før. Det dog helt i tråd med budgettet, og det er da også virksomhedens vækstpotentiale, at Thomas Thoft Madsen er mest optaget er.
- Det er et regnskab, der vidner om, at vi har godt fat i vores kerneområder inden for landbruget, transportsektoren, industrien og byggeriet. Det er forretningsområder, hvor der sker en voldsom udvikling i disse år – ikke mindst som følge af den grønne trepart. Derfor vil der også de kommende år være et stort investeringsbehov i nye maskiner og teknologier, og den udvikling skal vi være en del af. Derfor har vi også sat et ret ambitiøst vækstmål, som vi ønsker at indfri inden for de næste tre år, siger han.
One stop shop
Leasing Fyn har derfor lanceret en ny treårig strategi ’Sammen skaber vi vækst’, hvor målet er at vækste virksomhedens udlån med godt 30 procent inden udgangen af 2027. Dermed skal Leasing Fyn runde 4 milliarder kroner inden for perioden.
- Det er et ambitiøst mål for en virksomhed, der har levet et lidt stille liv. Men det er også et realistisk mål, der kan indfries ved, at vi fokuserer på det, vi er gode til. Vi er blandt andet hamrende dygtige inden for landbrugsområdet, hvor vi er top of mind hos rigtig mange kunder. Men selvom vi er tæt på deres forretninger og kender deres investeringsbehov, og de har leaset landbrugsudstyr hos os i en menneskealder, kan mange af dem stadig blive overraskede over, at vi også kan hjælpe dem med andre finansieringsbehov, siger Thomas Thoft Madsen og fortsætter:
- Vi skal være en ’one stop shop’ og være bedre til at hjælpe kunderne med at samle deres leasingbehov hos os. Heri alene ligger der et enormt vækstpotentiale, siger han.
Grønne produkter i fokus
Samtidig mærker Leasing Fyn nu, hvordan erhvervslivets fokus på energioptimeringer og effektiviseringer giver øget investeringsbehov i grønne produkter.
- Vi oplever tydeligt, hvordan industrien har et stærkt fokus på investeringer i robotteknologi og automatisering af processer, transportbranchen opgraderer bilparkerne med ellastbiler, elvarebiler og ladeinfrastruktur, mens landbruget har behov for investeringer i selvkørende køretøjer og udstyr til storskalaproduktion. Det skal vi være bedre til at udnytte, siger Thomas Thoft Madsen.
På trods af de ambitiøse vækstmål er der noget, er der særligt én ting, som den nye administrerende direktør ikke vil gå på kompromis med.
- Væksten på ikke ske på bekostning, at de sunde værdier, der har været med til at forme vores forretning igennem 40 år. Vi skal fortsat være tætte på vores kunder og dyrke de nære relationer. Og så skal vi være tilgængelige, fleksible, troværdig og seriøse, siger Thomas Thoft Madsen.
Leasing Fyn blev etableret i 1983 og ejes af Sparekassen Sjælland-Fyn, Middelfart Sparekasse samt Fynske Bank. Virksomheden beskæftiger knap 60 medarbejdere fra hovedkontoret i Odense.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel Tholstrup DahlqvistEkstern pressekontakt
Tlf:20 15 70 76mtd@kommpress.dkFølg pressemeddelelser fra Leasing Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.