Verdens største LEGO® butik åbner i LEGOLAND® med en eksklusiv oplevelse til de første gæster
25.3.2025 07:00:00 CET | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse
Der venter en helt særlig oplevelse til de 10 første gæster i køen, som får en gratis LEGO® Titanic æske og mulighed for at opleve verdens største LEGO butik før alle andre.

Er du vild med at bygge med LEGO® eller blot på jagt efter en helt unik oplevelse, så har LEGOLAND® lige det, du leder efter, når dørene til verdens største LEGO butik på 993,7 kvadratmeter åbnes lørdag d. 5. april. Her modtager de 10 første gæster i køen til den nye LEGO butik nemlig en gratis LEGO Titanic æske (#10294) og får samtidig lov til at opleve butikken og alle dens aktiviteter som de første. Her vil der både være mulighed for at lave sig selv som en LEGO Minifigur i ’Minifigure Factory’ og prøve kræfter med den nye ’LEGO Mosaic Maker’.
- Lige om lidt åbner vi verdens største LEGO butik her i Billund, og dét skal naturligvis fejres. Derfor giver vi en vild gave væk til de 10 første gæster, der kommer og oplever vores fantastiske, nye butik. Uanset om man er blandt de første eller besøger os senere på sæsonen, så glæder vi os bare til at vise butikken frem og give vores gæster en magisk oplevelse, siger Niels Birkelund Hansen, der er Retail Director i LEGOLAND.
Masser af kreativitet i klodsede omgivelser
Når butikken åbner lørdag d. 5. april, kan parkens gæster se frem til at slippe fantasi og kreativtet løs i den nye butik. På åbningsdagen bliver det muligt at bygge sit helt eget LEGO® F1® bilrat, der kan tages med hjem, og fra klokken 10.00 til 14.00 kan man opleve en ægte LEGO modelbygger fra LEGOLAND® der deler ud af sine bedste tips, tricks og byggeteknikker. Særligt for dagen er, at det også er muligt at få en gratis LEGO DreamZzz bamse med ved køb af et LEGO eller LEGOLAND produkt i butikken (gælder så længe lager haves).
- Åbningsdagen for vores nye butik bliver en helt særlig begivenhed, hvor måneders spænding og store forventninger går op i en højere enhed – både for os her i LEGOLAND og for vores gæster, som jeg håber, bliver glædeligt overrasket, når de oplever resultatet, fortæller Niels Birkelund Hansen.
Uanset hvornår på sæsonen man besøger verdens største LEGO butik, kan gæster i alle aldre udfordre kreativiteten i butikkens nye aktiviteter. I ’Minifigure Factory’ kan gæsterne få lov til at bygge og personliggøre deres helt egen LEGO Minifigur med helt unikke designs, der kun kan fås i LEGOLAND Billund. Desuden kan gæsterne prøve kræfter med LEGO Mosaic Maker, der kan forvandle deres egne, minderige billeder til LEGO mosaik.
Vigtig information, hvis du vil være en af de første, der oplever verdens største LEGO® butik:
At være blandt de 10 første gæster, når verdens største LEGO® butik åbner, forudsætter, at du har en gyldig billet til LEGOLAND® Billund lørdag d. 5. april. Derudover er muligheden for eksklusiv adgang til butikken og en gratis LEGO Titanic æske begrænset til én æske / ét besøg pr. gæst.
Det er ikke muligt at dele sin plads i køen med andre, og køen må kun forlades kortvarigt i nødvendige fornødenheder som f.eks. toiletbesøg. Det vil være adgang til toiletterne foran indgangen til LEGOLAND.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie NorlykSenior PR Manager / Pressechef
Tlf:+45 29 22 80 45Cecilie.Norlyk@LEGOLAND.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
For fjerde år i træk: Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob byder på 800 ledige stillinger i Billund15.1.2026 09:33:38 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 24. januar kl. 10–14 inviterer LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Airport Hotel Billund endnu en gang til Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob i Billund Idrætscenter. Her står 800 ledige stillinger på højkant, når fem af Billunds største attraktioner går sammen om at byde nye kollegaer velkommen.
Bliv en del af fællesskabet i LEGOLAND® – søg sæsonjob nu!5.12.2025 14:34:44 CET | Pressemeddelelse
Drømmer du om et job, der er federe end de fleste og giver dig et fællesskab med venner for livet?
LEGOLAND® åbner julesæsonen med verdens længste peberkagemand og nye LEGO® minifigur-maskotter20.11.2025 15:13:24 CET | Pressemeddelelse
Når LEGOLAND® åbner op for julesæsonen lørdag den 29. november, bliver det med duften af friskbagt peberkage og en afsløring af to helt nye LEGO® minifigur-maskotter.
Gæsterne i LEGOLAND® slår græskarrekord5.11.2025 13:15:30 CET | Pressemeddelelse
Takket være de mange gæster, der har besøgt LEGOLAND® under Halloween, er der i år blevet bygget 6864 LEGO® græskar i Pumpkin Gallery.
LEGOLAND® trykker speederen helt i bund i 20261.7.2025 08:28:00 CEST | Pressemeddelelse
LEGOLAND® inviterer til hæsblæsende familieduel i 2026 med nyheden, Minifigure Speedway – en LEGO® tematiseret rutsjebane med to vogne, der side om side duellerer forlæns og baglæns, for til sidst at kåre ét vinderhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum








