Markant flere kommuner lever op til Trivselskommissionens anbefalinger om fritidspas
84 kommuner har nu ordninger med fritidspas, som gør det muligt for flere børn at gå til en fritidsaktivitet. Det viser en ny undersøgelse, som taler lige ind i Trivselskommissionens anbefalinger. Hjælp til at finde vej til en forening er afgørende, siger DGI’s formand.

Forældrenes pengepung eller sociale og kulturelle forhold skal ikke være afgørende for, om børn og unge kan gå til en idræt. Derfor er kommunernes fritidspasordninger en vigtig nøgle til at få alle med. Ordningerne gør det muligt for børn og unge fra økonomisk trængte familier at komme med ind i fællesskabet i idrætsforeningerne, fordi de får betalt medlemskontingent, udstyr og gebyr til stævner.
En dugfrisk undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut lavet for DGI viser, at 84 kommuner har en fritidspasordning. Det er en stor fremgang i forhold til i 2021, hvor kun 62 kommuner havde fritidspas. Udviklingen glæder DGI’s formand:
”Det er utrolig stærkt, at et markant antal af kommuner nu tilbyder fritidspasordninger, så flere børn og unge kan komme med ind i idrætsforeningerne og opleve glæden ved at bevæge sig sammen med andre. De lærer at begå sig i fællesskabet, og det er nogle erfaringer, de kan bruge resten af livet. Vi har brug for en samfundskontrakt, hvor alle børn og unge deltager i en frivillig forening, siger Charlotte Bach Thomassen.
I februar udkom Trivselskommissionen med deres anbefalinger til børn og unges trivsel i Danmark. Anbefaling 25 lyder ’Alle kommuner bør have en fritidspasordning.’
”Fællesskaberne i idrætsforeningerne er så vigtige, fordi vi ved, at et aktivt fritidsliv sammen med andre skaber bedre trivsel og modvirker ensomhed. Fællesskabet i forening sammen med andre børn og voksne bidrager til øget trivsel og giver erfaring med deltagelse og demokrati,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Vejledning skaber succes
At økonomi er en væsentlig forhindring for familierne, viser tal fra Egmont Indsigt fra oktober 2024. Her svarede 66 procent af de adspurgte 3600 forældre fra lavindkomstgrupper, at deres barn ikke går til noget i fritiden, fordi de ikke har råd.
Økonomi er dog ikke familiernes eneste hindring, når det gælder om at få deres børn til at deltage i foreningslivet. Den nye undersøgelse fra Idan viser, at de kommuner, som deler flest fritidspas ud, har en fritidsvejleder ansat. Her viser undersøgelsen, at der er sket en stigning fra 20 til 35 kommuner, der tilbyder vejledning i løbet af de seneste fire år. Vejlederen er en medarbejder, som gennem sit kommunale netværk finder frem til de familier, der har et behov og hjælper dem og deres børn til at begynde i en lokal forening. Ikke mindst hjælper fritidsvejlederen med at støtte børnene i den første tid, så de ikke forlader halgulvet eller fodboldbanen efter kort tid.
”Guidning og vejledning er helt afgørende. Det kræver et tæt samarbejde mellem mange forskellige aktører lokalt - blandt andet skole, sundhedspleje, foreninger og de boligsociale indsatser,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Brug for en håndholdt indsats
I Frederikssund Kommuner arbejder to fritidsvejledere helt lavpraktisk med at hjælpe barnet eller den unge med at finde en idræt, de har lyst til at prøve, stå for tilmelding og betaling, men også at gå med over i foreningen de første gange.
”Vi kan se, at det nytter ikke udelukkende at støtte med kontingent. De børn og unge, der har det sværest, har brug for en håndholdt indsats, fortæller Malene Guillaume Kusk, som er specialkonsulent i Frederikssund Kommune.
I modsætning til andre kommuner er Frederikssund Kommune lykkedes med at få flere teenagerne med ind i idrætsforeningerne. Mellem maj 2022 og november 2024 uddelte Frederikssund 515 fritidspas – heraf var 20 procent til unge mellem 13 og 18 år. Malene Guillaume Kusk peger på, at det handler om at finde frem til de rette tilbud.
”Vi har vejledt de unge til idrætsgrene som kampsport og skydning. Der kan det være lettere at være førstegangsdeltager end for eksempel i en fodboldklub, hvor mange har gået, siden de var små. Og så sørger vejlederne for at følge op med en sms eller en opringning til de unge, når de har været af sted,” siger hun.
Vigtigt at ordningerne fortsætter
I Frederikssund Kommune har byrådet valgt at sætte fritidspasordningen med fritidsvejledere fast på budgettet. Det glæder DGI’s formand, som håber stærkt på, at alle kommuner kommer med ombord:
”Det er enormt vigtigt, at fritidspasordningerne fortsætter, og i DGI er vi parate til at skabe flere lokale samarbejder og støtte med viden og gode erfaringer med at inkludere flere børn og unge i idrætsforeningerne,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Hvad er fritidspas
- Et fritidspas er et kommunalt tilbud til børn og unge, der på grund af sociale, økonomiske eller kulturelle forhold ikke deltager i organiserede fritidsaktiviteter eller foreningsliv.
- Kommunerne er ikke forpligtet til at tilbyde fritidspas, men kan som en del af det forebyggende arbejde vælge at yde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter for børn og unge.
- Kriterierne for at modtage støtte varierer fra kommune til kommune. Typisk dækker det udgifter til kontingenter og udstyr.
Tal fra undersøgelsen
- 84 kommuner har fritidspasordninger. I 2021 havde kun 62 kommuner ordningen – en stigning, der bl.a. skyldes, at 14 kommuner fik tildelt midler fra Social- og Boligstyrelsen i 2022-2023.
- 35 kommuner har en vejlederfunktion – typisk en medarbejder, som hjælper med guidning af børn og unge ind i idrætsforeningerne.
- Undersøgelsen viser, at kommunerne i gennemsnit støtter 225 personer, men at der kan være store forskelle i antallet på tværs af kommuner.
- I gennemsnit støtter kommuner med vejledning 42 borgere pr. 10.000 indbyggere, mens kommuner uden en vejlederfunktion støtter 30 borgere pr. 10.000 indbyggere i gennemsnit.
Kontakter
Charlotte Bach ThomassenFormand
Tlf:30283295charlotte.bach.thomassen@dgi.dkMarlene GrøftehaugeKommunikationskonsulent
Tlf:21995069marlene.groeftehauge@dgi.dkLinks
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6700 foreninger har over 1,9 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Ny bevægelsesjulekalender til børnehaver er et hit1.12.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Over 4.700 pædagoger og andre voksne har sagt ja tak til at modtage DGI’s nye bevægelsesjulekalender. At børn tidligt i livet afprøver forskellige aktiviteter og oplever glæden ved at bruge deres krop, har betydning for deres deltagelse i sport og motion, viser et nyt forskningsnotat fra Idrættens Analyseinstitut.
DGI kæmper for folkeoplysning i den åndelige oprustning1.11.2025 12:12:18 CET | Pressemeddelelse
Folkeoplysning er en særlig dansk tradition og en vigtig del af åndelig oprustning i en urolig tid. Det bør idrætsforeningerne dyrke, siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen
DGI står bag Danmarks første svanemærkede kontorrenovering28.10.2025 09:09:18 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks første svanemærkede kontorrenovering har DGI valgt at investere i både medarbejdernes og bygningens fremtid.
Badmintonduo fik fjerboldene til at flyve igen – nu er de Årets Trænerteam i DGI2.10.2025 20:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Jannik Jensen og Daniel Thorø-Nielsen fra midtjyske Kølkær har pustet nyt liv i badminton og arbejder på at få hele lokalsamfundet med. 2. oktober blev træningen afbrudt af konfetti og flag, da duoen blev kåret som Årets Trænerteam i DGI blandt 189 kandidater.
Ny DGI-undersøgelse: Idrætsforeninger kalder på meget mere samarbejde med kommunen18.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af idrætsforeningerne i Danmark ønsker mere samarbejde med kommunen om særligt idrætsfaciliteter samt om børn, unge og seniorer, der står udenfor foreningslivet. Det viser en ny rundspørge foretaget af DGI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum