Ejerboliger i de store byer er i stigende grad for børn af rige forældre
39 procent af unge boligejere i København har forældre, der har indkomster blandt top-ti-procent, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For 20 år siden gjaldt det cirka 21 procent af de unge boligejere i København. I de andre store byer er udviklingen gået i samme retning, mens betydningen af forældrebaggrund ikke har ændret sig uden for de store byer.

BOLIGMARKED
På 20 år er det at eje en bolig som ung mere og mere blevet for børn af forældre, der har en indkomst blandt de højeste. Udviklingen er gået særligt stærkt i de store byer.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Analysen undersøger, hvor stor en del af boligejerne i alderen 18-29 år, der har forældre i top-ti-procent af indkomstfordelingen – og hvordan det så ud for 20 år siden.
I København er billedet mest tydeligt. I Frederiksberg Kommune er andelen således vokset fra 27,7 til 46,3 procent over de seneste 20 år. I Københavns Kommune er der næsten tale om en fordobling, hvor udviklingen er gået fra 21,1 til 39,0 procent af de unge boligejere.
Til sammenligning er det 7,7 procent af de unge boligejere uden for storbyerne, der har forældre blandt de rigeste ti procent. I 2004 var tallet 7,4 procent.
"Den sociale arv på boligmarkedet i de store byer er meget stærk. Børn af rige forældre er virkelig overrepræsenterede. Især på det københavnske boligmarked,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
”Særligt i hovedstadsområdet og Aarhus er mange unge boligejere i højere og højere grad fra de mest ressourcestærke hjem. Det er ikke så mærkeligt, når man tænker på boligprisernes udvikling. Det er simpelthen blevet meget sværere at købe bolig som ung alene på egne meritter," siger Sune Caspersen.
På landsplan var hver 11. unge boligejer børn af indkomsttoppen i 2004, mens det i 2024 gjaldt hver 8. unge boligejer.
Analysens hovedkonklusioner
- Færre unge bliver boligejere i dag end tidligere, og blandt dem, der gør, er det flere end hver ottende, der har forældre blandt de ti procent rigeste på deres årgang. Børn fra velaflagte hjem er dermed overrepræsenterede blandt de unge boligejere.
- For 20 år siden var unge boligejere med rige forældre ikke overrepræsenterede i statistikken. I takt med at færre unge bliver boligejere, er billedet altså vendt.
- Det er især i de store byer, at de unge boligejere ofte har rige forældre. På Frederiksberg er det knap hver anden, mens det i Københavns Kommune er omkring to ud af fem. Også i Aarhus, Odense og Aalborg er de unge boligejere med rige forældre overrepræsenterede, og det samme gælder en række kommuner nord for København.
- Samtidig er udviklingen i de danske storbyer kun gået i én retning: Langt flere unge boligejere har i dag rige forældre i ryggen end tidligere.
- Uden for storbyerne er der dog ingen tegn på, at de unge har brug for rige forældre for at blive boligejere.
Dokumentation: Rige forældre er i stigende grad et adgangskrav for unge boligkøbere i storbyerne
Tabellen viser udviklingen i andelen af 18-29-årige boligejere, hvis forældre er blandt de 10 procent rigeste.
By |
2004 |
2024 |
Ændring fra 2004 til 2024 |
København |
21,1 pct. |
39,0 pct. |
+17,9 procentpoint |
Frederiksberg |
27,7 pct. |
46,3 pct. |
+18,6 procentpoint |
Odense |
9,2 pct. |
13,7 pct. |
+4,5 procentpoint |
Aalborg |
11 pct. |
16,3 pct. |
+5,3 procentpoint |
Aarhus |
17,3 pct. |
27,9 pct. |
+10,6 procentpoint |
Uden for storbyerne |
7,4 pct. |
7,7 pct. |
+0,3 procentpoint |
I alt |
9,3 pct. |
12,8 pct. |
+3,5 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Anmærkning: Udviklingen er opgjort på baggrund af byområder og ikke kommuner. Kommunerne Aarhus, Odense og Aalborg omfatter nemlig ikke blot de respektive storbyer, men også oplandsbyer, som ikke hænger direkte sammen med storbyen i kommunen. Opgørelsen på byområder, som er defineret af Danmarks Statistik, giver derfor det mest præcise billede af udviklingen i de største byer. For København og Frederiksberg omfatter byområderne inden for kommunegrænsen i bund og grund hele kommunen.
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Hvor mange unge boligejere har forældre fra indkomst-toppen? Se tallet for din kommune20.3.2025 07:50:00 CET | Pressemeddelelse
Især i kommunerne i og nord for København har 18-29-årige boligejere rige forældre i ryggen, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Toldfølsom eksport til USA på laveste niveau siden 201819.3.2025 08:18:55 CET | Pressemeddelelse
Den danske vareeksport, der kan rammes af amerikansk told, udgjorde 64 milliarder kroner i 2024, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er det laveste niveau siden 2018. Det svarer til 3,1 procent af den samlede danske eksport til alle lande i verden.
Ufaglærtes tilbagetrækningsalder er steget meget mere end akademikeres19.3.2025 01:05:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste ti år er tilbagetrækningsalderen steget mest blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Den danske selskabsskat er i den lave ende i OECD17.3.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder betaler relativt lidt i selskabsskat sammenlignet med en lang række lande i OECD, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den danske selskabsskat er på niveau med de andre nordiske landes, mens den danske konkurrenceevne er den tredjebedste i verden.
Fem år siden coronanedlukning: Testcentre hjalp mange indenfor på arbejdsmarkedet14.3.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Jobbet som poder på de mange testcentre under coronapandemien blev vejen ind på arbejdsmarkedet for mange, der før stod uden beskæftigelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Før ansættelsen som poder var 59 procent af de ansatte i beskæftigelse. Efterfølgende gjaldt det 78 procent. Seks ud af ti ansatte over 25 år, der ikke var i beskæftigelse før pandemien, var i beskæftigelse i 2024 - længe efter, at testcentrene lukkede. Dermed har testcentrene under coronapandemien vist sig også at være en vellykket beskæftigelsesindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum