Lauritz.com

Lauritz sælger konkursramt bolighus

24.3.2025 10:00:00 CET | Lauritz.com | Pressemeddelelse

Del

Lauritz står for storauktion, når Werenbergs omfattende lager af møbler og interiør sættes til salg efter konkurs.

Møbler og interiør fra bolighuset Werenberg sælges nu gennem Lauritz.com. Salget er allerede i gang og fortsætter de næste fire uger.
Møbler og interiør fra bolighuset Werenberg sælges nu gennem Lauritz.com. Salget er allerede i gang og fortsætter de næste fire uger. Josephine Gade

Efter mere end 40 år i branchen måtte bolighuset Werenberg dreje nøglen om i efteråret 2024. Som et af Danmarks største møbelhuse var Werenberg kendt for sin imponerende udstilling af designmøbler og interiør fra førende brands. Kuratoren i konkursboet har valgt Lauritz.com til at forestå salget af aktiverne—et salg der allerede er startet og som kommer til at løbe over de kommende fire uger.

"Vi er stolte over igen at være valgt til at sælge en stor mængde aktiver," udtaler Thomas Friberg, direktør i Lauritz.com. "Hen over vinteren har vi solgt aktiverne i Kopenhagen Fur for Finansiel Stabilitet Ejendomsselskab, og nu er vi klar til at realisere værdierne i Werenberg bedst muligt for kreditorerne," slutter Thomas Friberg.

Kontakter

Om Lauritz.com

Lauritz.com er et online auktionshus, som primært sælger kunst, kunstindustri, smykker, møbler og andet indbo på sin hjemmeside og via live auktioner i Hørsholm. Virksomheden blev efter en konkurs i 2023 købt af Auktionshuset.com, hvorved 7 auktionshuse og godt 50 arbejdspladser blev bevaret. I oktober 2024 relancerede Auktionshuset.com virksomheden under Lauritz-brandet.

Følg pressemeddelelser fra Lauritz.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lauritz.com

Stærke hammerslag på Klassisk Auktion 310 hos Lauritz.com!24.3.2026 11:15:30 CET | Pressemeddelelse

Lauritz.com afholdt den 19. marts 2026 Klassisk Auktion 310 i Hørsholm, som bød på en række markante resultater på tværs af design, kunst, keramik, smykker og ure. Auktionen tiltrak stor interesse både i salen og online og resulterede i flere hammerslag langt over vurdering. Blandt auktionens mest bemærkelsesværdige resultater var et Patek Philippe Nautilus armbåndsur af guld, som blev solgt for 750.000 kr. mod en vurdering på 550.000 kr. Også et Rolex GMT Master vakte stor interesse og blev solgt for 83.000 kr. mod en vurdering på 62.000 kr. Inden for smykker opnåede et Chanel Coco Crush-armbånd, miniversion, med diamanter af 18 kt. guld, en salgspris på 28.000 kr. mod en vurdering på 25.000 kr. Auktionen bød også på stærke resultater inden for kunst. Et portræt af Jens Juel blev solgt for 130.000 kr., mens Carl Holsøes Interiør med Emilie på pianinoet opnåede 125.000 kr. Derudover vakte et værk af Peder Mønsted stor interesse og blev solgt for 125.000 kr. mod en vurdering på 40.000 k

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye