I 175 år har revyerne grillet magthaverne
I år fylder den danske revy 175 år. Jacob Wendt Jensen og Peter Engholm dykker ned i højdepunkter fra de mange år, hvor både politikere, kongelige og helt almindelige mennesker har siddet side om side og grinet af både hinanden, sig selv og verdens absurditeter og skøre tendenser. Derudover beskriver de også revyen af i dag, for den 175-årige er stadig fuld af liv og aktualitet.

Præsidenter, ministre og kongelige. Speltmødre, teenagere og mænd i lycra. Alle kan risikere at blive hovedpersoner i en revytekst. Intet emne er for stort, og intet er for småt. I 175 år er danskerne strømmet til revyerne for at grine af både sig selv og andre, når aktuelle begivenheder udsættes for sang, monologer eller dans.
Når verden står i flammer og politikerne tager dumme beslutninger, så griner danskerne. Og vi gør det sammen. Det er svært at forestille sig en vis amerikansk præsident sidde på forreste rækker og grine hjerteligt, når han bliver drillet og udstillet i en veludført parodi. I Danmark er det ikke usædvanligt, at politikerne helt frivilligt sidder blandt publikum og ser sig selv blive parodieret på scenen. For når de folkekære danske skuespillere går på scenen og leverer spiddende satire og fortryllende komik, så er det med til at gøre publikum klogere på verden og tidens tendenser. Også den del af publikum, der er blevet gjort til hovedperson i sketchen.
Før i tiden var det Osvald Helmuth, Liva Weel, Dirch Passer og Ulf Pilgaard, der stod på scenerne. Nu om dage er det Bodil Jørgensen, Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Henrik Koefoed og Vicki Berlin, og i fremtiden vil det atter være andre. Revyens åbne form og evne til at forblive aktuel kan leve uendeligt.
I Dansk Revy – 175 år har forfatterne Jacob Wendt Jensen og Peter Engholm interviewet flere end 40 af de toneangivende revyfolk for at finde ind til revyens DNA. De har talt med koreografer, kostumierer, tekstforfattere og komponister, med instruktører og skuespillere. Og de har været i historiebøgerne for at blive klogere på den særegne danske tradition, der så dagens lys nytårsaften i 1849, og stadig har masser af liv og kraft i sig.
I dag findes der professionelle revyer i mere end 19 danske byer spredt ud over hele landet. Hvert eneste år bliver der skrevet mere end 300 nye tekster og 150 kompositioner om alt fra klima, religion og tidens trends. Der laves nye koreografier og syes nye kostumer. Store mængder af frivillige hjælper til med at få alle tandhjulene til at falde i hak, så gæsterne får en fornøjelig aften. Den danske revy er i den grad blevet en del af folkesjælen helt fra Hjørring i nord til Nykøbing Falster i syd, fra Esbjerg i vest til København i vest.
Nu foreligger revyhistorien, et stykke danske kulturhistorie, i et stort værk med masser af flotte fotografier og højdepunkter fra de øjeblikke, som stadig huskes og kalder smilet frem.
Fakta om bogen:
Titel: Dansk revy – 175 år
Forfattere: Jacob Wendt Jensen og Peter Engholm
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743607489
Sidetal: 260
Vejl. pris: 399,95 kr.
Udgivelsesdato: 1. april 2025
Nøgleord
Kontakter
Marie Jensby, PR og kommunikation, marie.jensby@turbine.dk
Jani Methmann, direktør i RevyDanmark, jlm@revydanmark
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Hvil i fred – mens du stadig lever9.6.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hvilekuren er den norske læge og forfatter til bestselleren Pulskuren, Torkil Færø, på jagt efter de ting, der kan få hvilepulsen ned, så vi på den lange bane lever bedre, sundere og længere liv.
Strik Astrid Lindgrens eventyrlige verden frem3.6.2025 11:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Astrid Lindgren har begejstret generationer med sine vidunderlige historier om børn, leg og masser af eventyr. KlompeLOMPE-designerne har ladet sig inspirere af de mange fantastiske historier og karakterer til de strikkeopskrifter, der nu udkommer i Strik fra Astrid Lindgrens verden.
Martin Glaz Serup skriver om vold, avantgarde og forældrefremmedgørelse i sin romandebut13.5.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Del af livet er titlen på Martin Glaz Serups første roman. Den roman, han har skrevet på de seneste otte år, er han nu klar til at sende ud i verden.
Camilla Kjems: Jeg har lært at omfavne livets kaos og erfaret posttraumatisk vækst12.5.2025 09:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Lotuseffekten – Kunsten at finde ro og styrke i livets kaos er titlen på Camilla Kjems’ nye bog, hvor hun med afsæt i sine egne livserfaringer søger svar på, hvordan vi kan vokse gennem modgang. Den smukke lotusblomst har en særlig evne til at være selvrensende, og den egenskab er essensen af det svar, Camilla finder frem til.
Ny satirisk roman af Halle Butler8.5.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Halle Butlers satiriske samtidsroman Banalt mareridt om den kultur og verdensopfattelse, der præger det moderne samfund og nutidens mennesker, udkommer nu på dansk i oversættelse af Sigrid Adamsson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum