Derfor er der lukket: Blå Kors renoverer genbrugsbutik på Paludan-Müllers Vej
19.3.2025 13:16:11 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Efter mere end 10 år på Paludan-Müllers Vej i Aarhus er det blevet tid til en større ombygning af Blå Kors Genbrug, og derfor er butikken lukket de næste uger.

Den seneste uges tid er aarhusianerne blevet mødt af byggerod i den lokale Blå Kors Genbrug, fordi butikken er ved at gennemgå en større renovering, der skal gøre butikken lys og indbydende.
”Vi er nået dertil i ombygningen, at vi er nødt til at lukke butikken for at få lavet det sidste. Det er 10 år siden, at der sidst er blevet gjort noget, så butikken trænger til et løft,” siger Kirsten Marie Kragh, der er funktions- og områdeleder for genbrugsbutikken i Aarhus.
”Når vi er færdige, kommer kunderne til at opleve en mere overskuelig butik med masser af lys. Vi bruger farver på væggene, der matcher varerne, som giver en flot og moderne shoppingoplevelse,” fortsætter hun.
Aarhusianerne kan derudover se frem til en udvidelse af tøjafdelingen og en krea-afdeling, hvor man for eksempel kan finde stofrester, knapper og strikkepinde til at upcycle.
”Til de nostalgiske får vi også en fed retroafdeling, som kommer til at tage dem tilbage til de gode, gamle dage,” lyder det fra Kirsten Marie Kragh.
Mangler frivillige
Alt overskud fra Blå Kors’ genbrugsbutik i Aarhus og de øvrige 51 butikker på tværs af landet går til hjælpeorganisationens sociale arbejde for udsatte børn, unge og voksne.
”Vi er glade for, at aarhusianerne vælger lige præcis vores genbrugsbutik. Hver en solgt skjorte, sommerhat og pynteting er med til at gøre en forskel for mennesker, der står i svære livssituationer,” siger Kirsten Marie Kragh, der pointerer, at den snart ombyggede genbrugsbutik mangler frivillige til alt fra tøjsortering til kundebetjening.
”Vi kan ikke drive vores butik uden vores fantastiske frivillige. Så vi håber meget, at flere unge som ældre har lyst til at være en del af det gode fællesskab og være med til at gøre en forskel for andre,” siger funktions- og områdelederen.
Hun fortæller, at der er kaffe på kanden til et uforpligtende informationsmøde den 31. marts kl. 16 midt i byggerodet på Paludan-Müllers Vej 38, hvis man vil høre mere om at være frivillig i Blå Kors.
Det forventes, at butikken åbner igen i begyndelsen af april til et brag af en åbningsfest. Den endelige dato annonceres på butikkens Facebookside ”Blå Kors Genbrug, Aarhus, Paludan-Müllers Vej”.
Kontakter
Kirsten Marie KraghFunktions- og områdeleder samt vurderingsekspert i Blå Kors Genbrug
Tlf:92 43 39 07kmk@blaakors.dkMette Ankerstjerne ChristiansenPresse- og kommunikationsansvarlig i Blå Kors Danmark
Tlf:28 34 43 19mae@blaakors.dkBilleder




Links
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
Et råb om håb: tvSyd følger livet i Blå Kors Danmark12.5.2026 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentarserie kommer tæt på livet med misbrug, hjemløshed og håbet om en ny begyndelse. ”Alt for ofte ser vi problemerne før mennesket. Serien minder os om, at der altid er et værdifuldt menneske bag,” siger Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Blå Kors Genbrug i Billund flytter længere ned ad gaden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug i Billund bliver i byen og flytter længere ned ad Kløvermarken i hjertet af Billund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum