Flere yngre kvinder mister evnen til at arbejde
19.3.2025 10:57:14 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der mister evnen til at arbejde stiger fortsat. Ud over at flere danskere forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen på grund af tabt arbejdsevne, er stigningen særlig stor blandt yngre kvinder i netop de år, hvor de stifter familie.
Siden 2021 er antallet af personer under 40 år, der får en løbende erstatning for tabt arbejdsevne, steget med næsten 40 pct. Alene i løbet af 2024 var der tale om ca. 3.800 unge, der mistede evnen til at arbejde. Og det er særligt de unge kvinder mellem 30 og 40 år, der er ramt.
- Det er påfaldende, at det netop er kvinder i 30’erne, som i stigende grad mister evnen til at arbejde, siger Thomas Brenøe, direktør for forsikring og digitalisering i F&P.
Mange familier har en travl og nogle gange hektisk hverdag, og måske påvirker det i større grad kvinderne.
- Der er helt klart grund til, at vi får undersøgt nærmere, hvad der er årsagerne til at antallet stiger. Har det noget at gøre med arbejdsfordelingen i hjemmet? Eller med de forskellige uddannelses- og erhvervsvalg? Det er bekymrende, at vi nu ser en udvikling, der er kønsmæssigt skæv, siger Thomas Brenøe.
Samlet set fik næsten 85.000 danskere i løbet af 2024 månedligt en supplerende udbetaling for tabt arbejdsevne fra deres pensionsselskab. Det er, som udgangspunkt, langt overvejende ældre, der mister evnen til at arbejde fx pga. nedslidning. Pensionsselskabernes samlede udgifter løber årligt op i over 9,5 mia. kr., men en stigende del af udgifter udbetales til personer under 40 år.
- De unge har et helt liv foran sig, og derfor er pensionsselskabernes indsats for at fastholde de unges fodfæste på arbejdsmarkedet særligt vigtig, siger Thomas Brenøe.
Han tilføjer, at pensionsselskaberne i dag også gør en stor indsats for at forebygge, at flere danskere må forlade arbejdsmarkedet, og samtidig hjælper syge danskere, så de kan blive raske og vende retur til arbejdsmarkedet.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Vedhæftede filer
Links
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
Finanslovsforslaget tager vigtige skridt for både vækst, klimatilpasning og forebyggelse9.10.2026 08:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov for 2027 indeholder flere positive initiativer, som kan styrke både Danmarks modstandsdygtighed og konkurrencekraft. F&P glæder sig særligt over fokus på klimatilpasning og en styrket forebyggelsesindsats
Ny model for kystsikring er god for balance mellem land og by – men den store plan mangler8.10.2026 11:17:52 CEST | Pressemeddelelse
Flere penge, større hensyn til natur og et skel mellem helårs- og sommerhuse er blandt gode elementer i den nye aftale om kystsikring af Danmark. Sådan lyder det fra F&P – forsikring og pension, der dog også rejser et par bekymringspunkter.
F&P: Tryghed og konkurrencekraft står centralt i ny politisk sæson6.10.2026 12:59:54 CEST | Pressemeddelelse
I sin åbningstale til Folketinget lægger statsminister Mette Frederiksen (S) op til at styrke tryghed og konkurrencekraften i det danske samfund. Samtidig giver statsministeren udtryk for en klar ambition om, at der skal bygges flere boliger i de dele af landet, hvor behovet er størst. Her ser F&P et oplagt potentiale for et tættere samarbejde og fælles løsninger.
Flere kvinder står i dag på egne ben som pensionister30.9.2026 10:43:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra pensionsbranchenforeningen viser, at ægtefællepension fortsat spiller en vigtig rolle for mange ældre kvinder. Men tallene viser også, hvordan et mere modent pensionssystem har givet nyere generationer af kvinder deres egne pensionsopsparinger og dermed mere økonomisk uafhængighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum