Ny TV 2-dokumentar afdækker festkultur med stoffer og alkohol i Livgarden
Hos Den Kongelige Livgarde findes en kultur med byture, alkohol og euforiserende stoffer, fortæller tidligere gardere i ny dokumentar. Forsvaret understreger, det er ulovligt at møde ind på en vagt og være påvirket af noget som helst.

Fest, alkohol og euforiserende stoffer er en farlig cocktail sammen med skarpladte våben. Ikke desto mindre ser det ud til, at der bag Livgardens ikoniske uniformer gemmer sig en drengerøvskultur, der er kammet over. Det fortæller tidligere gardere i den nye TV 2-dokumentar 'Livgarden på stoffer'.
- Du står med et våben. Du kan, hvis du ville, gøre alle mulige ting med det, som du ikke burde. Det er ikke super betryggende, når folk de er påvirket på vagt, fortæller en tidligere garder, der medvirker anonymt i programmet, da han stadig er ansat i Forsvaret.
TV 2 har talt med 151 tidligere gardere, der har aftjent deres værnepligt ved Livgarden i perioden 2018-2024. Ud af dem fortæller 97, at de kender til, at nogle tog stoffer i deres tid i Livgarden. 110 fortæller, at der var en kultur, hvor man tog i byen flere gange om ugen.
Forebygge i stedet for at tysse ned
I programmet medvirker seks tidligere gardere. Tre af dem står frem med deres fulde navn og ansigt, mens tre medvirker anonymt.
Viktor Thomsen stoppede i Livgarden i november 2024 og han fortæller om en kultur, hvor man ikke var en del af fællesskabet, hvis man ikke tog med i byen. Han har valgt at stå frem og fortælle om forholdene i Livgarden, da han mener, der er et reelt problem, der ikke bliver taget hånd om.
Det samme gælder for Niklas Hladik, der var i Livgarden i 2021:
- Jeg håber, der kan være plads til forbedring, og at man kan se på, hvordan man kan forebygge de her problemer i stedet for bare at tysse dem ned.
Ulovligt at være påvirket på en vagt
De anonyme kilder i dokumentaren fortæller om en kultur, hvor de var en gruppe på vagtholdet, der tog kokain 1-3 gange om ugen, og at de stort set ingen kontrol oplevede.
- Det var nemt at skjule, at man tog stoffer i Livgarden.
TV 2 er også kommet i besiddelse af en video, hvor en garder sniffer en bane kokain på en af Livgardens sabler inde på kasernen.
Og det er episoder som disse, som får militærsociolog Henning Sørensen til at kalde forholdene, der kommer frem i dokumentaren for 'foragtelige' og 'skræmmende'.
Oberst og chef for Den Kongelige Livgarde, Mads Rahbek, genkender ikke det samlede billede af forholdene i Livgarden, som de medvirkende fortæller om i programmet. Men han understreger, at det er direkte ulovligt at møde ind på vagt i Livgarden og være påvirket af noget som helst.
Han forklarer også, at det, indtil reglerne blev lavet om i 2023, ikke var muligt for Livgarden at lave stikprøvekontroller, men at der i stedet skulle testes ved konkret mistanke. Han mener, at de i dag har fået bedre styr på kontrollerne.
'Livgarden på stoffer' kan ses onsdag 19. marts klokken 20.00 på TV 2 og hele dagen på TV 2 Play.
Nøgleord
Kontakter
Mathias TraczykPR-konsulent
Dokumentar
Links
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Tilfredsstillende resultat i 1. kvartal 2025 - TV 2 Play er fortsat den mest sete streamingtjeneste i et kvartal, der er præget af et højt nyhedsforbrug30.4.2025 14:45:11 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 har i 1. kvartal 2025 et resultat før finansielle poster (EBIT) på 132 mio. kr., hvilket er 58 mio. kr. højere end 1. kvartal 2024. Omsætningsvæksten er knap otte procent, og TV 2 Play er fortsat den mest sete streamingtjeneste i Danmark.
TV 2 og DR går sammen om at markere 80-året for Danmarks befrielse24.4.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
4. maj er det 80 år siden, at frihedsbudskabet lød i de danske radioer, da de tyske tropper i Danmark overgav sig. DR og TV 2 tænder lys i vinduerne med danskerne og markerer den historiske begivenhed med en fælles direkte transmission fra mindegudstjenesten i Vor Frue Kirke og kransenedlæggelse i Mindelunden.
Ny TV 2-dramaserie om magtmisbrug og løgne på jobbet23.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når en outsider skubbes ind i et lukket arbejdsfællesskab med uskrevne regler og magtspil? Det undersøger TV 2s nye dramaserie 'Løgnen', der har premiere søndag 4. maj på TV 2 Play og søndag 11. maj på TV 2. Serien er skabt af Karina Dam, instrueret af Louise Friedberg og har Tessa og Iben Hjejle i hovedrollerne.
Dorthe Bjerregaard-Knudsen indtræder i TV 2 Danmarks bestyrelse – Naja Nielsen takker af15.4.2025 14:16:50 CEST | Pressemeddelelse
Kulturministeren har indstillet Dorthe Bjerregaard-Knudsen til TV 2 Danmarks bestyrelse. Hun afløser Naja Nielsen, der har valgt at udtræde af bestyrelsen i forbindelse med jobskifte til svenske SVT.
'Streaming i Danmark': Danskernes streamingforbrug er igen tårnhøjt i første kvartal10.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Streamingrapportens vigtigste pointer Danskernes streamingforbrug tangerer rekorden for det højeste gennemsnitlige antal minutter for et kvartal På tværs af distributionsformer når 34 programmer fra TV 2 og DR over 1 million seere i første kvartal 2025 og opnår status som såkaldte millionprogrammer De store nyhedsdagsordener sætter et tydeligt aftryk i streamingforbruget - forbruget af streamede nyheder på tværs af TV 2 og DR vokser med seks procent. På TV 2 Play er forbruget af nyheder vokset med otte procent siden første kvartal 2024, ligesom der ses et løft på TV2.dk og TV 2s apps, som i gennemsnit bruges dagligt af 1,35 millioner danskere Flere nye indholdskort blandt kvartalets mest sete programmer Foruden herrernes håndbold-EM, der er en af kvartalets helt store seermagneter, samles danskerne blandt andet om dokumentarer, boligprogrammer, underholdning og fiktion. På tværs af distributionsformer når 34 programmer fra TV 2 og DR over 1 million seere i første kvartal 2025 og opnår
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum