DI - Dansk Industri

DI: Kæmpe tysk investeringsplan er positiv for hele Europa

18.3.2025 16:09:16 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

En banebrydende politisk aftale i Bundestag betyder, at en historisk stor investeringsplan er faldet på plads, og ifølge Dansk Industri er det en god nyhed for Europa og for Danmark.

Europapolitisk chef i Dansk Industri, Rikke Wetendorff Nørgaard. Foto: Ulrik Jantzen.
Europapolitisk chef i Dansk Industri, Rikke Wetendorff Nørgaard. Foto: Ulrik Jantzen.

- Med så store investeringer i forsvar, infrastruktur og klimabeskyttelse forventer vi en betydelig stigning i økonomisk vækst i Tyskland. Det vil ikke kun styrke Tyskland, men også have en positiv afsmittende effekt på Danmark og hele Europa, siger europapolitisk chef Rikke Wetendorff Nørgaard, DI.

Aftalen betyder, at Tyskland tilsidesætter et årelangt princip om en gældbremse. Det baner vej for investeringer i forsvar på op mod 500 milliarder euro og et tilsvarende beløb i klima og infrastruktur

- Som Danmarks største handelspartner i Europa er tysk økonomi helt afgørende for dansk erhvervsliv. Hele 140.000 danske arbejdspladser står på skuldrene af vores eksport til Tyskland. Den nye finanspakke er en milepæl for Tysklands økonomi, der har været under pres i flere år.

Aftalen er så vidtgående at det kræver en forfatningsændring. Det forventes også, at der sættes penge af til digitalisering – et område, hvor tyskerne er pænt meget bagefter f.eks. Danmark når det gælder offentlig digitalisering.

Nye muligheder for danske virksomheder
- For danske virksomheder, der eksporterer til Tyskland, åbner finanspakken nye muligheder. Investeringerne i grøn teknologi og infrastruktur vil skabe en efterspørgsel efter innovative løsninger, som danske virksomheder er kendt for at levere. Det kan føre til øget eksport og samarbejde mellem vores lande.

- Tysklands beslutning om at vedtage den historiske finanspakke viser et stærkt lederskab i en tid, hvor Europa har massivt brug for handling. Det lægger pres på de andre europæiske lande til at følge trop og bidrage til en samlet indsats for et sikkert og grønt Europa, siger Rikke Wetendorff Nørgaard.

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Ny analyse: Den danske cykelindustri omsætter for 7,8 mia. kr. – men overses i den grønne omstilling2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Cycling Embassy of Denmark præsenterer for første gang i over ti år en samlet analyse af cykelbranchens erhvervsøkonomiske nøgletal. De tegner et billede af en grøn branche, der beskæftiger over 5.600 mennesker landet over – men som politisk og erhvervsmæssigt har stået i skyggen af den cykelkultur, den selv er med til at skabe. Danmark er verdenskendt som cykelland. Men mens cyklen i årtier er blevet hyldet som et sundheds- og klimagode, har selve cykelerhvervet stået stort set ubeskrevet i tal – den seneste detaljerede kortlægning er over ti år gammel. Det laver Cycling Embassy of Denmark nu om på med rapporten "Nye erhvervsøkonomiske nøgletal for den danske cykelindustri", der bygger på en registerbaseret analyse af 1.469 danske cykelvirksomheder. Analysen viser en branche, der omsætter for 7,8 mia. kr. om året, beskæftiger 5.640 ansatte, eksporterer dansk cykelteknologi for 1 mia. kr. og overvejende består af små og mellemstore virksomheder spredt ud over hele landet. Cykelerhverve

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye