HK: Ankestyrelsen trækker tiden ud – men de skadelidte betaler prisen
19.3.2025 05:45:00 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
Ankestyrelsen nægter at acceptere Højesterets afgørelse og trækker en ny sag i langdrag. Det går ud over mennesker, der har fået en arbejdsskade og har ret til erstatning. HK kalder det en urimelig beslutning og kræver, at staten stopper med at spænde ben for de skadelidte.
Højesteret har i to afgørende domme slået fast, at mennesker, der har mistet en del af deres arbejdsevne efter en arbejdsulykke, har ret til erstatning, når deres erhvervsevnetab er mellem 5 og 15%. Alligevel vælger Ankestyrelsen at ignorere afgørelserne og kaste sig ud i endnu en ankesag, hvor de samtidig påstår, at dommen kan koste hele 100 mia. kr.
Mads Samsing, næstformand i HK, kalder det en kynisk strategi fra statens side af:
- Højesteret har talt, og de skadelidte har ret til erstatning. Men Ankestyrelsen prøver alligevel at trække tiden ud med en ny ankesag. Det betyder, at de mennesker, der har mistet deres arbejdsevne, stadig må kæmpe for den erstatning, de burde have fået for længst. Det er helt urimeligt.
Samtidig er Mads Samsing stærkt kritisk over for Ankestyrelsens påstand om, at dommen kan koste 100 mia. kr.:
- Ankestyrelsen slynger et kæmpe beløb ud i luften uden at vise nogen form for dokumentation. Hvis staten mener, at det bliver dyrt, må de i det mindste være transparente i forhold til, hvordan de når frem til det tal. Det er ikke fair, at skadelidte bliver brugt som brikker i et spil om penge.
HK slår fast, at de vil tage kampen op, hvis Højesteret giver Ankestyrelsen lov til at anke sagen.
- Vi står skulder ved skulder med de skadelidte. Ingen skal efterlades i økonomisk uvished på grund af en unødvendig og urimelig anke. Vi kæmper for den retstilstand, som Højesteret har slået fast – og vi giver ikke op, siger Mads Samsing.
FAKTA
Højesterets to domme
- Der har været tvivl om, hvor lavt et erhvervsevnetab der giver ret til erstatning i arbejdsskadesager.
- Højesteret har i to sager fastslået, at skadelidte har ret til erstatning, når erhvervsevnetabet i en arbejdsskadesag er højere end 5%, varigt og sikkert. Det er nyt, da myndighederne tidligere har ment, at grænsen gik tættere på 15%
- Dommene slår fast, at myndighederne ikke kan undlade at træffe afgørelse i erstatning, når tabet ikke er bagatelagtigt, hvilket Højesteret definere som mere end 5%.
- Det er en afgørende sejr for arbejdstagere, der før stod i en juridisk gråzone og risikerede at miste deres berettigede kompensation.
Ankestyrelsens nye anke
- På trods af de to klare domme har Ankestyrelsen valgt at anke en ny sag fra 3. februar 2025.
- Ankestyrelsen hævder, at dommen kan koste 100 mia. kr., men har ikke fremlagt dokumentation for dette beløb.
- Hvis sagen kommer for Højesteret, er HK klar til at kæmpe for den retstilstand, som Højesteret har slået fast.
Den nye dom af 3. februar 2025
- Dommen anvender de to domme fra Højesteret og siger blot, at erhvervsevnetabet ikke kan udelukkes at være højere end 5%, og at myndighederne derfor skal beregne det.
- Sagen er vundet af HK i by- og landsret.
Kontakter
Anja BinderupKommunikations- og pressechefHK Danmark
Tlf:+45 3330 4177Tlf:+45 2566 6307Anja.Binderup@hk.dkFølg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK Danmark: Stress er et kæmpe samfundsproblem20.10.2026 12:01:04 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra De Økonomiske Råd slår fast, at alvorlige stresstilfælde har store konsekvenser for både mennesker og det danske arbejdsmarked. HK Danmark kalder det et kæmpe samfundsproblem og opfordrer arbejdsgiverne til at tage et større ansvar for forebyggelse.
HK: Godt nyt om stressforebyggelse, men forkert at forringe seniorpensionen9.10.2026 09:16:34 CEST | Pressemeddelelse
I SSFMR-regeringens første finanslov er der både gode og bekymrende elementer set med HK’s øjne. Den nye forebyggelsesfond, som skal bekæmpe stress, får ros. Men flere af finansieringselementerne rammer medlemmerne, og planerne for en forringelse af seniorpensionen bekymrer formand for HK Mads Samsing.
HK: Godt med fokus på danskernes hverdag6.10.2026 13:30:19 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeren satte i sin tale til Folketingets åbning fokus på flere dagsordener, der har stor betydning for HK’s over 200.000 medlemmer. Formand for HK Danmark Mads Samsing glæder sig over fokus på hverdagsøkonomi, stærke lokalsamfund og kunstig intelligens, men savner et konkret opgør med den høje elafgift.
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum