Ufaglærtes tilbagetrækningsalder er steget meget mere end akademikeres
19.3.2025 01:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
De seneste ti år er tilbagetrækningsalderen steget mest blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

ARBEJDSMARKED
Ufaglærtes typiske tilbagetrækningsalder er steget med 2,7 år det seneste årti. Faglærte og personer med korte videregående har oplevet stort set samme stigning i tilbagetrækningsalderen.
Til sammenligning er akademikernes typiske tilbagetrækningsalder steget med 0,9 år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Analysen undersøger tilbagetrækningsmønstret for personer, der nærmer sig folkepensionsalderen, målt ved median-tilbagetrækningsalderen.
Median-tilbagetrækningsalderen er den alder, hvor præcis halvdelen af gruppen har trukket sig tilbage, og halvdelen fortsat er i arbejdsstyrken.
De seneste ti år er er den officielle folkepensionsalder steget med to år, fra 65 år til 67 år. Stigningen i pensionsalderen er politisk bestemt for at sikre de offentlige finansers holdbarhed, i takt med at befolkningen bliver ældre og ældre.
”Det har været nødvendigt for dansk økonomi at lade folkepensionsalderen stige. Men det er også tydeligt, at det er dem med korte uddannelser, der har betalt regningen,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
For ti år siden, i 2014, var ufaglærtes typiske tilbagetrækningsalder 4,7 år lavere end akademikernes. I 2024 var forskellen skrumpet til 2,9 år.
Faglærtes typiske tilbagetrækningsalder var 4,2 år lavere end akademikernes i 2014. I 2024 var forskellen 2,4 år.
”Forskellene i tilbagetrækningsalder er virkelig indsnævret. Den stigende folkepensionsalder kan ikke forklare det alene. Også forringelserne af efterlønnen har medvirket til, at folk er nødt til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid, mens de seneste års beskæftigelsesudvikling også har gjort arbejdsmarkedet mere rummeligt,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- De seneste ti år er den typiske tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet steget mest blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser (KVU). Mediantilbagetrækningsalderen for disse grupper er således vokset med 2,6-2,7 år.
- For personer med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) er stigningen på 2,2 år, mens den blot er 0,9 år for akademikere med en lang videregående uddannelse. Forskellene i tilbagetrækningsalderen er altså indsnævret.
- Udviklingen skal ses i lyset af, at efterlønsalderen er hævet fra 60 til 64 år og efterlønsperioden forkortet fra 5 til 3 år, mens folkepensionsalderen er hævet fra 65 til 67 år.
- Opdelt på a-kasser er det BUPL og 3F’s medlemmer, der har den laveste tilbagetrækningsalder målt på median og gennemsnit. Herefter følger FOA og NNF’s a-kassemedlemmer. Forskellene i tilbagetrækningsalder mellem a-kasser er også indsnævret over de seneste ti år.
Tabel: Forskelle i tilbagetrækningsalder er indsnævret
Tabellen viser mediantilbagetrækningsalderen fra arbejdsstyrken for personer, der var erhvervsaktive som 59-årig, opdelt på højest fuldført uddannelsesniveau.
|
Uddannelsesgruppe |
Typiske tilbagetrækningsalder i 2014 |
Typiske tilbagetrækningsalder i 2024 |
Stigning i typisk tilbagetrækningsalder fra 2014 til 2024 |
|
Grundskole (ufaglærte) |
63,5 år |
66,2 år |
+2,7 år |
|
Erhvervsuddannelse (faglærte) |
64,1 år |
66,7 år |
+2,6 år |
|
Korte videregående uddannelser |
64,8 år |
67,4 år |
+2,6 år |
|
Mellemlange videregående uddannelser |
64,8 år |
67,0 år |
+2,2 år |
|
Lange videregående uddannelser |
68,2 år |
69,1 år |
+0,9 år |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Er I lige mange mænd og kvinder på din arbejdsplads? Så kan dit psykiske arbejdsmiljø være bedre end andre steder8.6.2026 07:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmiljøet er bedre på arbejdspladser med nogenlunde lige mange kvinder og mænd, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskning peger på, at kønsbalance på en arbejdsplads kan mærkes på virksomhedens bundlinje.
De 100 mest udfordrede folkeskoler: Her er kommunerne, hvor flest elever får gavn af et løft5.6.2026 13:35:43 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering vil målrette et fagligt løft af de 100 mest udfordrede folkeskoler, og det vil især komme landkommuner til gavn, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig er der et stort sammenfald mellem områder med mange faglige udfordringer og områder, hvor der er mange familier med lave indkomster.
Vismænd bekræfter: Fagforeninger gør Danmark rigere26.5.2026 12:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Vismandsrapport viser, at overenskomstbærende fagforeninger styrker både beskæftigelsen, lønkvoten og virksomhedernes produktivitet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er enig med vismændene, når de peger på at styrke fagforeningsfradraget og investere i mobilitet på arbejdsmarkedet. Samtidig mener vismændene, at der stadig er cirka 40 milliarder kroner tilbage i råderummet.
Se tallet for din kommune: Indkomsten stiger stabilt i det meste af landet – men i København stikker den af26.5.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den typiske indkomst efter skat og inflation er vokset med 8,7 procent på landsplan de seneste ti år mens den i København er steget med 21,5 procent, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 77 kommuner er indkomsten vokset mindre end landsgennemsnittet.
Historisk mange elever går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik – og blandt de fattigste er det langt flere19.5.2026 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
11,2 procent af eleverne i folkeskolens 9.-klasser bestod sidste år ikke afgangsprøverne i både dansk og matematik, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet har ikke været højere siden 2012. Det er især børn af forældre med lave indkomster og korte uddannelser, som ikke består.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum