Ufaglærtes tilbagetrækningsalder er steget meget mere end akademikeres
De seneste ti år er tilbagetrækningsalderen steget mest blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

ARBEJDSMARKED
Ufaglærtes typiske tilbagetrækningsalder er steget med 2,7 år det seneste årti. Faglærte og personer med korte videregående har oplevet stort set samme stigning i tilbagetrækningsalderen.
Til sammenligning er akademikernes typiske tilbagetrækningsalder steget med 0,9 år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Analysen undersøger tilbagetrækningsmønstret for personer, der nærmer sig folkepensionsalderen, målt ved median-tilbagetrækningsalderen.
Median-tilbagetrækningsalderen er den alder, hvor præcis halvdelen af gruppen har trukket sig tilbage, og halvdelen fortsat er i arbejdsstyrken.
De seneste ti år er er den officielle folkepensionsalder steget med to år, fra 65 år til 67 år. Stigningen i pensionsalderen er politisk bestemt for at sikre de offentlige finansers holdbarhed, i takt med at befolkningen bliver ældre og ældre.
”Det har været nødvendigt for dansk økonomi at lade folkepensionsalderen stige. Men det er også tydeligt, at det er dem med korte uddannelser, der har betalt regningen,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
For ti år siden, i 2014, var ufaglærtes typiske tilbagetrækningsalder 4,7 år lavere end akademikernes. I 2024 var forskellen skrumpet til 2,9 år.
Faglærtes typiske tilbagetrækningsalder var 4,2 år lavere end akademikernes i 2014. I 2024 var forskellen 2,4 år.
”Forskellene i tilbagetrækningsalder er virkelig indsnævret. Den stigende folkepensionsalder kan ikke forklare det alene. Også forringelserne af efterlønnen har medvirket til, at folk er nødt til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid, mens de seneste års beskæftigelsesudvikling også har gjort arbejdsmarkedet mere rummeligt,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- De seneste ti år er den typiske tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet steget mest blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser (KVU). Mediantilbagetrækningsalderen for disse grupper er således vokset med 2,6-2,7 år.
- For personer med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) er stigningen på 2,2 år, mens den blot er 0,9 år for akademikere med en lang videregående uddannelse. Forskellene i tilbagetrækningsalderen er altså indsnævret.
- Udviklingen skal ses i lyset af, at efterlønsalderen er hævet fra 60 til 64 år og efterlønsperioden forkortet fra 5 til 3 år, mens folkepensionsalderen er hævet fra 65 til 67 år.
- Opdelt på a-kasser er det BUPL og 3F’s medlemmer, der har den laveste tilbagetrækningsalder målt på median og gennemsnit. Herefter følger FOA og NNF’s a-kassemedlemmer. Forskellene i tilbagetrækningsalder mellem a-kasser er også indsnævret over de seneste ti år.
Tabel: Forskelle i tilbagetrækningsalder er indsnævret
Tabellen viser mediantilbagetrækningsalderen fra arbejdsstyrken for personer, der var erhvervsaktive som 59-årig, opdelt på højest fuldført uddannelsesniveau.
Uddannelsesgruppe |
Typiske tilbagetrækningsalder i 2014 |
Typiske tilbagetrækningsalder i 2024 |
Stigning i typisk tilbagetrækningsalder fra 2014 til 2024 |
Grundskole (ufaglærte) |
63,5 år |
66,2 år |
+2,7 år |
Erhvervsuddannelse (faglærte) |
64,1 år |
66,7 år |
+2,6 år |
Korte videregående uddannelser |
64,8 år |
67,4 år |
+2,6 år |
Mellemlange videregående uddannelser |
64,8 år |
67,0 år |
+2,2 år |
Lange videregående uddannelser |
68,2 år |
69,1 år |
+0,9 år |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste16.4.2025 09:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Danmarks skattetryk overvurderes i international sammenligning15.4.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skattetryk ligger nummer fem i OECD, når man blandt andet tager højde for landenes forskellige skattesystemer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det betyder, at placeringen er lavere end i OECD’s rå opgørelse.
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år25.3.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet større afstand mellem top og bund, når det kommer til danskernes formue, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I løbet af de seneste tre år er uligheden i formuer vokset med omkring to procentpoint målt ved Gini-koefficienten.
Formuerne blev mindre værd i 26 kommuner: Se tallet for din kommune25.3.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Formuerne har udviklet sig meget forskelligt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 23 ud af 26 kommuner, hvor formuerne blev mindre i det senest opgjorte år, ligger vest for Storebælt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum