Ufaglærtes tilbagetrækningsalder er steget meget mere end akademikeres
19.3.2025 01:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
De seneste ti år er tilbagetrækningsalderen steget mest blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

ARBEJDSMARKED
Ufaglærtes typiske tilbagetrækningsalder er steget med 2,7 år det seneste årti. Faglærte og personer med korte videregående har oplevet stort set samme stigning i tilbagetrækningsalderen.
Til sammenligning er akademikernes typiske tilbagetrækningsalder steget med 0,9 år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Analysen undersøger tilbagetrækningsmønstret for personer, der nærmer sig folkepensionsalderen, målt ved median-tilbagetrækningsalderen.
Median-tilbagetrækningsalderen er den alder, hvor præcis halvdelen af gruppen har trukket sig tilbage, og halvdelen fortsat er i arbejdsstyrken.
De seneste ti år er er den officielle folkepensionsalder steget med to år, fra 65 år til 67 år. Stigningen i pensionsalderen er politisk bestemt for at sikre de offentlige finansers holdbarhed, i takt med at befolkningen bliver ældre og ældre.
”Det har været nødvendigt for dansk økonomi at lade folkepensionsalderen stige. Men det er også tydeligt, at det er dem med korte uddannelser, der har betalt regningen,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
For ti år siden, i 2014, var ufaglærtes typiske tilbagetrækningsalder 4,7 år lavere end akademikernes. I 2024 var forskellen skrumpet til 2,9 år.
Faglærtes typiske tilbagetrækningsalder var 4,2 år lavere end akademikernes i 2014. I 2024 var forskellen 2,4 år.
”Forskellene i tilbagetrækningsalder er virkelig indsnævret. Den stigende folkepensionsalder kan ikke forklare det alene. Også forringelserne af efterlønnen har medvirket til, at folk er nødt til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid, mens de seneste års beskæftigelsesudvikling også har gjort arbejdsmarkedet mere rummeligt,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- De seneste ti år er den typiske tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet steget mest blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser (KVU). Mediantilbagetrækningsalderen for disse grupper er således vokset med 2,6-2,7 år.
- For personer med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) er stigningen på 2,2 år, mens den blot er 0,9 år for akademikere med en lang videregående uddannelse. Forskellene i tilbagetrækningsalderen er altså indsnævret.
- Udviklingen skal ses i lyset af, at efterlønsalderen er hævet fra 60 til 64 år og efterlønsperioden forkortet fra 5 til 3 år, mens folkepensionsalderen er hævet fra 65 til 67 år.
- Opdelt på a-kasser er det BUPL og 3F’s medlemmer, der har den laveste tilbagetrækningsalder målt på median og gennemsnit. Herefter følger FOA og NNF’s a-kassemedlemmer. Forskellene i tilbagetrækningsalder mellem a-kasser er også indsnævret over de seneste ti år.
Tabel: Forskelle i tilbagetrækningsalder er indsnævret
Tabellen viser mediantilbagetrækningsalderen fra arbejdsstyrken for personer, der var erhvervsaktive som 59-årig, opdelt på højest fuldført uddannelsesniveau.
|
Uddannelsesgruppe |
Typiske tilbagetrækningsalder i 2014 |
Typiske tilbagetrækningsalder i 2024 |
Stigning i typisk tilbagetrækningsalder fra 2014 til 2024 |
|
Grundskole (ufaglærte) |
63,5 år |
66,2 år |
+2,7 år |
|
Erhvervsuddannelse (faglærte) |
64,1 år |
66,7 år |
+2,6 år |
|
Korte videregående uddannelser |
64,8 år |
67,4 år |
+2,6 år |
|
Mellemlange videregående uddannelser |
64,8 år |
67,0 år |
+2,2 år |
|
Lange videregående uddannelser |
68,2 år |
69,1 år |
+0,9 år |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skatteloft rammer én procent af danskerne: Så mange er det din kommune2.11.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
1,2 procent af alle skattepligtige borgere skal betale mere i skat, hvis det nye loft over rentefradraget indføres, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Få jyder, fynboer og vestsjællandere bliver berørt.
Unge uden job og uddannelse: Politisk 2025-mål misset i 74 kommuner31.10.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Kun i hver fjerde kommune er andelen af unge uden job og uddannelse reduceret med 20 procent siden 2016, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se, hvor meget andelen er reduceret med i din kommune.
Vismandsrapport: Reduktion af stress kan øge råderummet20.10.2026 12:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsrelateret stress fylder så meget, at en reduktion af det kan øge arbejdsudbuddet med op mod 39.000 personer, viser ny vismandsrapport. Samtidig kan mindre arbejdsrelateret stress øge de offentlige finanser med op mod 11 milliarder kroner. Rapporten giver et solidt fundament for at inddrage reduktion af stress i de økonomiske regnemodeller, mener økonomiprofessor og formand.
Her ligger Danmarks rigeste og fattigste sogn19.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmarks rigeste sogn er den typiske formue cirka 4,7 millioner kroner større end i det fattigste sogn. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se den typiske formue i dit sogn og i din kommune.
Ny ulighedsrapport: Flest akademikere har råd til selv at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet19.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
7 ud af 10 akademikere har formue nok til at trække sig tilbage fem år før pensionsalderen og stadig have en indkomst, der svarer til 80 procent af den typiske erhvervsindkomst, viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det samme gælder for kun hver syvende ufaglærte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum