ATP vinder Innovationspris for callcenterløsning på prestigefyldt digitaliseringskonference
ATP løber med Innovationsprisen ved den årlige digitaliseringskonference OffDig for callcenterløsning med talerobot

En smart callcenterløsning på pensionsområdet i Udbetaling Danmark, ATP, der via cpr. nummer guider borgere direkte til den rette hjælp – enten gennem en talerobot eller en medarbejder med den rette viden – vinder årets Innovationspris, som er én ud af tre priser, der uddeles af Digitaliseringsprisen.
Digitaliseringsprisen hylder offentlige digitaliseringsprojekter, der forbedrer samfundsforholdene og borgeroplevelsen, og anerkender initiativer, der inspirerer og skaber nye visioner for den offentlige sektor.
Prisoverrækkelsen fandt sted onsdag sen eftermiddag den 19. marts på OffDig, som er et samlingspunkt for aktører, der spiller en rolle i at digitalisere den offentlige sektor.
I udnævnelsen har Digitaliseringsprisens dommerkomité lagt vægt på følgende: “ATP har på fremragende vis nytænkt hele deres callcenter løsning, hvor de nu er i stand til at skabe individuelle brugerrejser ved at forudsige borgernes ærinde ved at proaktivt at udnytte al den data, de I forvejen har om den enkelte borger. Så i stedet for det traditionelle tastevalg bliver den enkelte henvendelse nu automatisk visiteret ud fra allerede eksisterende data. ATP har skabt en innovativ og forbilledlig løsning til stor inspiration for andre, hvor de kan dokumentere såvel højere brugertilfredshed som opnåelse af effektiviserings-gevinster.”
Dommerkomitéen bestod i år af Rikke Zeberg, formand for klimadatastyrelsen, Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget, Mikkel Flyverbom, professor i Communication & Digital Transformation, Anna de Boer, Velfærdsentreprenør og udviklingskonsulent, Egedal Kommune.
“ Vores smarte callcenter-løsning på pensionsområdet i Udbetaling Danmark guider borgere direkte til den rette hjælp, når de taster deres cpr. nummer – enten via en talerobot eller en medarbejder med den rette viden. Vi er stolte over at kunne rejse hjem med en statuette under armen, når vi ser på det nåleøje vi er kommet igennem og alle de andre stærke kandidater, der var i feltet. Det er en anerkendelse af det kæmpe arbejde og den dedikation, der ligger bag udviklingen af callcenter-løsningen,” siger Kristine Stenhuus, koncerndirektør, Udbetaling Danmark, ATP.
”I ATP er vi med til at sætte standarden for fremtidens effektive digitale velfærdsløsninger, der skal gøre det lettere for danskerne i hverdagen. En kæmpe tak til alle jer, der har bidraget på tværs af organisationen. I er nøglen til vores fortsatte innovation og udvikling af nye løsninger, der gør det trygt og nemt at være borger i Danmark,” siger Haktan Bulut, koncerndirektør, Digital Solutions, ATP.
Mere tilfredse borgere gennem individualiseret visitering
Udbetaling Danmark har implementeret en mere individualiseret visitering og betjening, som er med til at øge tilfredsheden blandt borgerne. Hvert år modtager Udbetaling Danmark cirka 500.000 opkald fra borgere, der ønsker information om pension. Målet er at håndtere disse opkald effektivt og samtidig sikre, at borgerne får en god oplevelse.
Som regel vil borgere blive mødt af et tastevalg, når de kontakter en offentlig myndighed telefonisk. I Udbetaling Danmark har vi vendt processen om, så borgerens ærinde forudsiges, så snart cpr. nummeret indtastes. Forudsigelsen tager udgangspunkt i data fra vores it-systemer, eksempelvis hvilke breve de nyligt har modtaget, og om borgeren allerede er pensionist. Data er også med til at sikre, at borgeren møder telefonfraser, talerobotter eller kan få tilsendt SMS med netop de oplysninger, som er relevant for den pågældende borger.
Nogle borgere har behov for mere specialiseret hjælp. Her kan løsningen viderestille opkaldet til den relevante kunderådgiver. Ved at styre kaldene præcist bliver borgerne hurtigt ledt til den rette hjælp. Det reducerer samtaletiden – og telefonkøen for andre borgere.
Den nye løsning sparer tid, optimerer sagsbehandlingen og skaber større tilfredshed – både for borgere og de medarbejdere, der besvarer opkald.
Om Digitaliseringsprisen
Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, HK, Rambøll, Charlie Tango og Dansk IT står bag Digitaliseringsprisen og uddeles en gang om året. Der blev i år modtaget et rekordstort antal indstillinger, mere end 50 projekter ansøgninger. Læs mere om prisen her Digitaliseringsprisen
Kontakter
Christian RaskSenior kommunikationspartnerATP
Tlf:21690703cra@atp.dkKathrine WestermannSenior kommunikationspartner
Tlf:41473495kawe@atp.dkOm ATP
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med 5,6 millioner medlemmer og en pensionsformue på 712 mia. kr. (pr. 31.12.2023). Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Det sker gennem investeringer i bl.a. danske arbejdspladser og bæredygtige tiltag. Derudover sikrer vi udbetaling af velfærds- og sikringsydelser for 320 mia. kr. til over 2 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen.

Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
ATP når milepæl: Historisk stor flytning af borgeres og virksomheders data til skyen28.2.2025 10:05:34 CET | Aktuelt
Pensions- og administrationskoncernen ATP har som første finansielle institution i Danmark flyttet sit SAP-setup til cloud.
Markante renteudsving præger ATP’s 2024-resultat6.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rentestigninger i særligt fjerde kvartal har haft afgørende betydning for afkastet i ATP’s investeringsportefølje og dermed også for ATP’s resultat for 2024. Over de seneste 10 år har det samlede afkast til medlemmerne været på 11,6 mia. kr. på årsbasis.
Nu udbetales forhøjet ældrecheck til ca. 300.000 pensionister31.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De næsten 300.000 pensionister, der modtager ældrecheck kan lune sig i vinterkulden ved, at de i disse dage får en ekstra udbetaling på 1,4 mia. kr. fra Udbetaling Danmark, der hører under ATP. Det sker som følge af Folketingets beslutning om en permanent forhøjelse af ældrechecken.
Feriepenge udbetales automatisk til ca. 300.000 danskere9.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu bliver ca. 275 mio. kr. udbetalt til omkring 300.000 lønmodtagere, der endnu ikke har fået bestilt feriepenge for ferieåret 2023/2024. Det skyldes en ændring i Ferieloven fra 2023, der betyder, at lønmodtagere automatisk kan få udbetalt beløb på 5000 kr. før skat eller derunder.
Nu udsender Udbetaling Danmark årsbreve til 1,4 millioner pensionister25.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er vigtigt at tjekke sine tal fra forskudsopgørelsen, når Udbetaling Danmark over de kommende uger sender årsbreve ud til alle landets folke-, førtids- og seniorpensionister.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum