Stigende interesse for SDU’s uddannelser via kvote 2
17.3.2025 11:25:07 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Tallene for årets søgning til de videregående uddannelser via kvote 2 er blevet offentliggjort. På Syddansk Universitet ses en stigning i antallet af ansøgere for tredje år i træk.

Søgningen via kvote 2 til SDU’s bacheloruddannelser i 2025 viser en fremgang sammenlignet med sidste år. SDU har modtaget 16.804 ansøgninger ved fristen 15. marts, og det er en fremgang på 13 pct. i forhold til 2024. Antallet af førsteprioritetsansøgninger ligger på 4597. Det er 237 flere end sidste år og en stigning på 5 pct.
Uddannelsesmiljøerne i SDU-campusbyerne Odense, Kolding og specielt Esbjerg oplever en fremgang i søgningen til de forskellige uddannelser. Odense og Kolding oplever begge en stigning på 12 pct. I Esbjerg stiger søgningen med 216 pct. Det er den nye bacheloruddannelse i psykologi, der tegner sig for meget af stigningen med 700 ansøgninger.
Søgningen til naturvidenskabelige uddannelser på SDU går i alt frem med 31 pct., mens sundhedsvidenskab går frem med 25 pct. og samfundsvidenskab med 8 pct. SDU’s humanistiske uddannelser oplever en tilbagegang på 2 pct. i år, hvilket er en mindre tilbagegang end 2023-2024
Der er som tidligere år en stor interesse for SDU’s uddannelsestilbud fra potentielle udenlandske studerende, der har søgt ind på en eller flere uddannelser, men det er også værd at bemærke, at antallet af danske ansøgere i år er steget med 19 pct. i forhold 2024
Der er stadig et godt stykke vej fra den aktuelle søgning til de nye studerende begynder på studiet til september, for mange søger flere uddannelser og ikke alle ansøgere opfylder adgangskravene eller ender med at sige ja tak til en studieplads.
Positiv tendens
Men stigningen af ansøgninger er udtryk for en positiv tendens, og det glæder Helle Waagepetersen, prorektor for uddannelse på Syddansk Universitet.
– I SDU’s strategi sigter vi mod at levere fremragende dimittender og endnu mere attraktive og mangfoldige studiemiljøer. Jeg er meget glad for den store interesse, universitetet får med det stigende antal ansøgninger og mange som førsteprioritet, siger hun.
– Det er glædeligt, at vi også i år ser en samlet fremgang på trods af store ændringer i universitetsverdenen og ungdomsårgange, der bliver mindre. Specielt glæder jeg mig over vores nye uddannelse i psykologi i Esbjerg, der optager studerende for første gang i 2025. Af de 700 ansøgninger, uddannelsen har modtaget, er de 150 førsteprioriteter. Det er en søgning, vi er meget tilfredse med, understreger Helle Waagepetersen.
– Nu sætter vi gang i processen med at udvælge de mest egnede studerende, som i sidste ende tilbydes en studieplads på SDU.
Også blandt uddannelsestilbuddene på kandidatniveau ses der fremgang.
Ved fristen for 1. runde-søgningen til SDU’s kandidatuddannelser 1. marts har SDU modtaget 11.490 ansøgninger. Det svarer samlet set til en stigning på 5 pct. i antallet af ansøgninger sammenlignet med sidste år. For søgningen til kandidatuddannelserne er stigningen i vid udstrækning også båret af ansøgninger fra internationale studerende.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsmedarbejder Peter Rahbek Elbrønd, 93 53 31 92, petel@sdu.dk.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum