Flere kvote 2-ansøgere til Roskilde Universitet for tredje år i træk
17.3.2025 10:11:11 CET | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
Antallet af ansøgninger i kvote 2 er 10 procent højere end sidste år. Rektor udtrykker glæde over, at RUC’s tværfaglige uddannelser og nye stærke kandidatuddannelser tiltrækker stadigt flere unge.

Roskilde Universitet har i år modtaget 1.252 førsteprioritetsansøgninger via kvote 2. Det svarer til en stigning på 10 procent sammenlignet med sidste år. Tendensen viser en fortsat positiv udvikling i interessen for Roskilde Universitets uddannelser.
”Vi er meget glade for, at endnu flere vælger Roskilde Universitet som deres førsteprioritet i kvote 2. Det vidner om en øget interesse for vores uddannelser og den tværfaglige tilgang til læring, vi tilbyder. Vi ser det også som et tegn på, at vores nye stærke kandidatuddannelser er relevante og attraktive for de studerende,” siger Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.
I januar præsenterede Roskilde Universitet et nyt kandidatuddannelseslandskab, som dette års nye bachelorstuderende bliver de første, der kan læse på. De nye kandidatuddannelser har alle en stærk grundfaglighed med fokus på bl.a. bæredygtighed, digitalisering og AI.
"Vi kan se, at en pæn del af årets stigning i kvote 2-ansøgninger er på de samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor de nye kandidatuddannelser har øget fokus på økonomi, jura, matematik og modellering. Det er meget glædeligt," siger Hanne Leth Andersen.
Antallet af kvote 2-ansøgninger til Roskilde Universitets bacheloruddannelser steg også i både 2023 og 2024.
I år har i alt 56.675 ansøgere søgt ind på en videregående uddannelse før ansøgningsfristen den 15. marts – en samlet stigning på 4 procent i forhold til året før.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Billeder

Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Vejledergruppe modtager Roskilde Universitets undervisningspris22.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gruppen af vejledere modtager prisen for et pilotprojekt med en ny projekteksamen, der blandt andet styrker deltagerstyringen og det individuelle ansvar inden for projektgruppen.
Modtager af RUC’s forskningsformidlingspris: ”Forskningsformidlingen kan være med til at kvalificere forskningen”17.9.2026 08:44:25 CEST | Pressemeddelelse
I år går Roskilde Universitets forskningsformidlingspris til lektorerne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen for formidlingen af deres forskningsprojekt, som sætter fokus på arbejdsløshed og behandlingen af arbejdsløse.
Nyt masterforløb skal ruste Danmark mod kriser og trusler16.9.2026 10:02:53 CEST | Pressemeddelelse
Center for Samfundssikkerhed og Resiliens (SECURE) på Roskilde Universitet tager imod det første hold studerende på et nyt masterforløb i samfundssikkerhed og totalberedskab – det første af sin art i Danmark. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen deltager i åbningen.
Årets æresalumne på Roskilde Universitet er Lars Frelle-Petersen16.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør en god leder – og hvad undervurderer ledere ofte? Departementschef Lars Frelle-Petersen deler sine erfaringer. Han modtager i år Roskilde Universitets æresalumnepris.
Roskilde Universitet og Sjællands Universitetshospital indgår strategisk partnerskabsaftale15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Målet med det strategiske samarbejde er at udvikle, igangsætte og drive indsatser inden for parternes kerneområder til gavn for regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum