Udvikling og anerkendelse holder Europas ældre i arbejde efter pensionsalderen

Selvom datoen på fødselsattesten giver adgang til folkepension, er det ikke alle, der vælger at hænge arbejdstøjet på knagen.

I gennemsnit var 18 procent af seniorerne på tværs af Europa stadig i arbejde et år efter, de havde nået pensionsalderen. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), University of Valencia, University of Chile og University of Zaragoza.

Undersøgelsen viser, at det især er muligheder for kompetenceudvikling og anerkendelse i arbejdet, der giver seniorerne lyst til at blive på arbejdsmarkedet.

- Når de ældre medarbejdere får mulighed for at udvikle sig og oplever, at deres indsats bliver værdsat, er de langt mere motiverede til at fortsætte med at arbejde, siger professor på NFA Lars L. Andersen, som er hovedforfatter bag det nye forskningsstudie.

Undersøgelsen inkluderer data om arbejde, arbejdsmiljø, livsstil, helbred og demografi fra over 9.000 personer fra 26 europæiske lande. Personerne er fulgt i en periode på 10 år fra de var midt i 50’erne, indtil de havde passeret den officielle pensionsalder. Data om arbejde, arbejdsmiljø, livsstil og helbred er baseret på spørgeskemaer.  

Tidspres og manglende forfremmelsesudsigter skærer folk fra

Undersøgelsen viser også, at vedvarende tidspres på grund af en stor arbejdsbyrde og manglende udsigter til forfremmelse mindsker sandsynligheden for, at seniorerne bliver længere på arbejdsmarkedet på tværs af landene.

De personer, der oplevede et stort tidspres, havde 11 procent mindre sandsynlighed for at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen. Ringe udsigt til forfremmelse reducerede sandsynligheden med 24 procent.

- At tidspres på arbejdet får færre til at arbejde til en høj alder stemmer godt overens med vores store projekt SeniorArbejdsLiv. Det har blandt andet vist, at mange seniorer i Danmark efterspørger en bedre balance mellem arbejde og fritid, hvis de skal forestille sig at arbejde til en højere alder, siger Lars L. Andersen.

Cocktail-effekt giver markant højere sandsynlighed

Forskerne har i alt set på ni faktorer, der kan påvirke ens arbejde:

• Fysiske krav
• Tidspres
• Indflydelse på arbejdet
• Muligheder for kompetenceudvikling
• Støtte i vanskelige situationer
• Anerkendelse
• Løn
• Udsigt til forfremmelse
• Jobtryghed

Undersøgelsen viser, at hvis alle ni faktorer vurderes som positive, øges sandsynligheden for, at en senior stadig er i arbejdstøjet efter pensionsalderen, med 68 procent.

- Vi har tidligere fundet såkaldte ”cocktail-effekter” i arbejdsmiljøet, hvor vi for alvor kan se en markant effekt i forhold til betydning for at arbejde længere. Det vil sige, at kombinationen af mange faktorer har større betydning end de enkelte faktorer i sig selv. Vores nye undersøgelse bekræfter dette på tværs Europa, siger Lars L. Andersen.

Han mener, at resultaterne åbner op for flere måder at forbedre arbejdsmiljøet og dermed understøtte seniorerne og sandsynligheden for, at flere arbejder længere.

– Vores forskning viser, at det giver mening at se bredt på arbejdsmiljøet og de indsatser, der kan skubbe i den rigtige retning. Hvis det for eksempel er svært at give mulighed for forfremmelse, så kan man se på andre alternativer såsom at skabe mere ankerkendelse i arbejdet, siger Lars L. Andersen.

Nordeuropæere arbejder længere

Derudover viser undersøgelsen også, at personer, der ryger, har mindre tendens til at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen. På den anden side har du højere sandsynlighed for at blive i job til efter pensionsalderen, hvis du har en længere uddannelse eller er blevet skilt eller separeret.

Når det kommer til regionale forskelle, skiller seniorerne i Nordeuropa sig ud ved at blive længst på arbejdsmarkedet. I Nordeuropa – herunder Danmark – fortsatte 33 procent af seniorerne med at arbejde efter pensionsalderen, mens tallet lå på 13 procent i Vesteuropa, 12 procent i Østeuropa og 11 procent i Sydeuropa.

Disse forskelle kan ifølge studiet blandt andet forklares med forskellen i arbejdsmarkedspolitikker, kultur og økonomiske forhold, som kan gøre det mere eller mindre attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet.

- Regionale forskelle i pensionsordninger og arbejdsforhold spiller en stor rolle i, hvor længe seniorerne har lyst til at blive i arbejdstøjet, og vores studie tyder på, at Nordeuropa har skabt bedre rammer for ældre arbejdstagere, siger Lars L. Andersen.

Pensionsalderen i Danmark er i dag 67 år. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2023 omkring 122.000 personer over 67 år, der var beskæftiget. I 2023 var cirka hver femte person på 65-74 år i arbejde. For personer i alderen 15-64 år var omkring tre ud af fire i arbejde.

Om studiet

Forskerne analyserede data fra den europæiske SHARE-undersøgelse (Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe) fra 2004-2022. 9.131 personer fra 26 europæiske lande deltog i studiet. Deltagerne var i gennemsnit 56,9 år ved studiets start og blev fulgt i gennemsnitligt 9,5 år. 

Forskerne indsamlede data om:

• Arbejde og arbejdsmiljø (9 forskellige faktorer)
• Livsstil
• Helbred
• Demografiske oplysninger

Der er tale om selvrapporterede data på baggrund af spørgeskemaer for hhv. arbejde og arbejdsmiljø, livsstil og helbred.

Forskerne analyserede sammenhængen mellem disse faktorer og sandsynligheden for at arbejde mindst ét år efter folkepensionsalderen.

Den geografiske opdeling i Europa er baseret på FN’s definition af området

Styrker og begrænsninger

Studiet har flere styrker med sit store datasæt på over 9.000 deltagere fra 26 europæiske lande, den lange opfølgningsperiode, og at det tager højde for forskellige pensionsaldre på tværs af lande, køn og år. Det er en begrænsning, at SHARE ikke indeholder en komplet oversigt over alle faktorer i arbejdsmiljøet.

Ekstern finansiering

Ingen