Markant stigning i ansøgere til økonomistudier på Aalborg Universitet
15.3.2025 19:33:30 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Økonomi er et hit. De foreløbige tal for årets kvote 2-ansøgninger viser en markant stigende interesse for økonomiuddannelser på Aalborg Universitet. De unge søger mod sikkerhed i en kaotisk verden, lyder vurdering.

Økonomi er et hit. De foreløbige tal for årets kvote 2-ansøgninger viser en markant stigende interesse for økonomiuddannelser på Aalborg Universitet. De unge søger mod sikkerhed i en kaotisk verden, lyder vurdering.
Lørdag udløb fristen for at søge ind på landets videregående uddannelser gennem kvote 2. På Aalborg Universitet viser de foreløbige tal, at antallet af ansøgere er stabilt med 8068 ansøgninger.
”Vi er meget tilfredse med, at vi kan ligge stabilt i en tid med små ungdomsårgange,” siger prorektor på Aalborg Universitet, Anne Marie Kanstrup.
Tallene viser også, at særligt et enkelt område går markant frem. Interessen for økonomiuddannelserne på Aalborg Universitet er vokset generelt.
En af uddannelserne er den internationale bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, hvor antallet af førsteprioritetsansøgere er mere end fordoblet i forhold til sidste år, viser de foreløbige tal. Samlet er ansøgningerne til uddannelsen vokset fra 491 i alt i 2024 til 717 i år.
Den dansksprogede pendant – bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi – oplever tilsvarende en markant stigning, hvor antallet af førsteprioritetsansøgninger er steget 50 procent.
Mod sikker havn
Det sker i en tid, hvor global politik er begyndt at fylde i en dansk dagligdag. Trump er blevet præsident i USA. Der er krig i Europa. Trusler om told og handelskrige er blevet hverdag, og fundamentet for Danmarks politiske og økonomiske fremtid er til debat.
”Det er en usikker verden, hvor der på kort tid er kommet mange store spørgsmål op at vende. Økonomiuddannelserne er for alle, der er interesserede i erhvervsliv og samfundsforhold. Der kan være flere årsager til uddannelsernes popularitet, men en af forklaringerne kan være, at de unge leder efter svar og måder at analysere verden på, som de her fag kan være med til at give dem,” siger Anne Marie Kanstrup.
Samtidig er det måske også et udtryk for, at de unge søger mod det sikre, når verden bliver usikker.
”Når vi ser på alle vores økonomiske fag, er der stor jobsikkerhed. Der er generelt lille arbejdsløshed blandt de færdiguddannede kandidater,” siger Anne Marie Kanstrup.
Bemærk, at det først er muligt at sige noget endeligt om det samlede ansøgerbillede til Aalborg Universitet, når fristen for ansøgning om optagelse via kvote 1 udløber den 5. juli kl. 12. Ansøgerne får svar på deres ansøgninger den 28. juli.
|
Udvikling i kvote 2-ansøgninger til AAU de seneste fem år. |
|
|
Udvikling i kvote 2-ansøgninger, hvor AAU er |
|
Kontakter
Nina HermansenJournalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf:22940459ninah@adm.aau.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Nyt studie peger på udmattelse som en overset del af skolebørns trivsel21.8.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danske skolebørn taler om trivsel, handler det ikke kun om venner, læring og psykisk velbefindende. Et nyt studie i Social Science & Medicine peger på, at træthed og mangel på energi fylder overraskende meget i børnenes egen forståelse af trivsel.
Ny SBi-anvisning skal lette byggesektorens arbejde med klimaberegninger19.8.2026 13:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Bygningsreglementets klimakrav betyder, at langt flere bygninger skal dokumentere deres klimapåvirkning gennem en livscyklusvurdering (LCA). Ny SBi-anvisning om beregning af bygningers klimapåvirkning skal gøre arbejdet lettere samt sikre kvalitet og ensartethed.
Ny platform skal hjælpe danskere med at forstå og håndtere smerter12.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med muskel- og ledsmerter kan nu få gratis, forskningsbaseret onlinehjælp gennem en ny digital platform udviklet af forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Platformen samler viden og kurser, der skal styrke forståelsen og håndteringen af smerter og samtidig fungere som et fælles redskab for sundhedsprofessionelle.
Erfaren universitetsleder vender hjem til Nordjylland5.8.2026 11:35:40 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Graff Nielsen er ansat som ny dekan for Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Han kommer fra en stilling som dekan ved Københavns Universitet.
Forskere vil bruge data fra ambulancer til at undgå unødige indlæggelser29.7.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ambulancepersonalet skal have bedre redskaber til at vurdere, hvilke patienter der er kritisk syge, og hvilke der ikke har behov for indlæggelse. Derfor udvikler forskere fra Aalborg Universitet sammen med Region Nordjylland og Treat Systems ApS et system, der løbende vurderer patientens tilstand i ambulancen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum