DI om kvote 2: glædeligt med stigende søgning til STEM
Årets kvote 2-ansøgningstal viser, at antallet af ansøgere til de videregående uddannelser er steget. Det gælder også søgningen til de tekniske og naturvidenskabelige fag, de såkaldte STEM-uddannelser, og det vækker glæde i landets største erhvervsorganisation, DI.

- Jeg glæder mig over at ansøgertallet til STEM-uddannelserne, som er meget afgørende for erhvervslivet, er gået op. Det gælder også nogle af de samfundsvidenskabelige uddannelser på det erhvervsøkonomiske og juridiske område som vi har stor efterspørgsel efter, siger underdirektør og chef for forskning og videregående uddannelse i DI, Mikkel Haarder.
- Jeg håber at stigningen også afspejler sig i optagelsestallene til sommer, men jeg er bekymret for at den sektordimensionering som er lagt ned over uddannelserne på universitetet kan betyde at der står endnu flere i år med en lang næse til sommer – selvom vi har brug for arbejdskraften.
For få pladser til udlændinge
- Jeg er også glad for at flere udlændinge har søgt engelsksprogede uddannelser i Danmark. Det er glædeligt, men vi ved desværre også, at der ikke er tilstrækkeligt med pladser på de engelsksprogede uddannelsesforløb, fx på STEM-området. Særligt på de områder hvor vi har arbejdskraftmangel er det endnu en påmindelse om at vores politikere bør åbne for flere pladser – det vil være godt for virksomhederne og for samfundsøkonomien.
- Vi ser ind i mindre ungdomsårgange i fremtiden. Det kan hurtigt blive en kamp mellem uddannelser der leder mod hhv. det offentlige og det private arbejdsmarked. Men det er ikke et nulsumsspil, fordi vi også har muligheden for at tiltrække udenlandske studerende til Danmark.
- Derfor er det så vigtigt at der bliver oprettet pladser på engelsksprogede uddannelser, der hvor erhvervslivet har stor efterspørgsel. Vi kan se i ansøgningstallene at der er masser af ansøgere til engelsksprogede studieforløb. Hvis vi opretter de pladser klogt, nemlig der hvor der er arbejdskraftmangel og hvor vi er gode til at fastholde de studerende i job i Danmark efter uddannelsen, så er det en gevinst for Danmark.
Velfærdsuddannelser stopper blødning
Selvom velfærdsuddannelserne samlet set har stoppet blødningen, så er der dog uddannelser det er gået tilbage for. Desværre har læreruddannelsen oplevet et lille fald i år, mener Mikkel Haarder.
- Det er vigtigt at vi har dygtige lærere. De er forudsætningen for at vores uddannelsessystem hænger sammen. Vi har set en negativ udvikling i børns læsefærdigheder og matematikkundskaber i de senere år, og den vigtigste indsats vi kan gøre er at sikre at vores lærere er veluddannede og dygtige. Der skal gerne være kamp om pladserne på læreruddannelsen, så vi rekrutterer lærerstuderende med en stærk faglig baggrund i fremtiden.
Bekymring for sprogfag
- Jeg er meget bekymret for at sprogfagene igen oplever tilbagegang. Netop i disse år er det vigtigt at vi også har tysk- og franskkompetencer til rådighed. Jeg vil opfordre til at der kigges nøje på hvordan vi kan få vendt den udvikling – det kræver efterhånden en akut indsats fra politisk side, siger Mikkel Haarder.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Stort løft af erhvervsuddannelserne bekræfter, at flere faglærte er topprioritet6.5.2025 21:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Det permanente løft af erhvervsuddannelserne bør være et vendepunkt. Derfor vil Dansk Industri også holde øje med om fremtidens faglærte møder moderne udstyr, dygtige undervisere og kvalitet, der matcher erhvervslivets behov.
MAN Energy Solutions og ReDI School of Digital Integration er blandt vinderne ved Danish Diversity Awards 20256.5.2025 19:00:55 CEST | Pressemeddelelse
Gratis uddannelse til flygtninge og en bred indsats for at styrke mangfoldigheden på arbejdspladsen med årshjul og guidebog hædres nu med diversitetspriser.
Presseinvitation til Danish Diversity Awards 202530.4.2025 13:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Rufus Gifford, Magnus Heunicke og Poornima Luthra er på programmet, når Dansk Industri og Goodtalks fejrer mangfoldigheden den 6. maj i Industriens Hus.
NIS2 står for døren – er Danmark og erhvervslivet klar?30.4.2025 13:33:04 CEST | Presseinvitation
Nogle af verdens skrappeste krav til cybersikkerhed træder inden længe i kraft, og så skal vi, som samfund, være klar til at efterleve reglerne. Er vi det? Og hvordan bliver vi cybersikre i en tid med historisk stor usikkerhed i verden? De spørgsmål drøfter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, førende eksperter og erhvervsledere på NIS2-konference.
DI: Vejen til 2030-klimamålet er klar - nu skal ambitioner blive til handling30.4.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er godt på vej til at indfri 70 procents reduktionsmålet i 2030. Nu afhænger det af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Samtidig viser årets fremskrivning for første gang nogensinde den forventede udvikling af danske CO₂-emissioner helt frem til 2050. For at komme i mål er der brug for, at vi allerede nu kigger frem mod klimaneutralitet i 2045 og sikrer klare rammer for erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum