BUPL: Kvote 2-tal kan være et vendepunkt for pædagoguddannelsen
15.3.2025 15:37:01 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Endelig er der fremgang i ansøgertallet til pædagoguddannelsen efter mange års tilbagegang. Nu skal momentum fastholdes, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

-Jeg er glad for, at der nu endelig er en lille fremgang i ansøgertallet til pædagoguddannelsen. Det er langt fra nok, men det er en tiltrængt god nyhed efter mange år med pil nedad, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
I år har 2.265 søgt ind på pædagoguddannelsen via kvote 2. Det er 87 flere end sidste år og en fremgang på 4 procent.
Ifølge BUPL-formanden kan dagens tal være et første tegn på, at de tiltag, der er sat i værk for at gøre pædagogprofessionen mere attraktiv, er begyndt at virke – herunder et mærkbart lønløft til pædagogerne ved trepartsforhandlingerne i 2023.
-Det er en lille fremgang, men jeg håber, det er et vendepunkt, og at vi nu vil se, at flere unge vælger pædagogfaget til. Det er der i den grad brug for. Under halvdelen af de ansatte i daginstitutionerne er nu pædagoger. Det har konsekvenser for den kvalitet, børnene oplever, men også for de pædagoger, der er tilbage, og som ofte ender med at bære et stort ansvar meget alene og uden den faglige sparring i hverdagen, som kan løfte fagligheden og øge mulighederne for at lykkes. Det tærer hårdt på arbejdsmiljøet, siger Elisa Rimpler.
Om kort tid forventes regeringen at præsentere en reform af pædagoguddannelsen. Elisa Rimpler håber, at en ny uddannelse kan give endnu et rygstød til søgningen. Men det gør det ikke alene, siger hun.
-Vi skal fastholde momentum. Det er vigtigt at huske, at pædagogmanglen er akut lige nu. En positiv udvikling i ansøgertallet vil først vise sig ude i daginstitutioner og skoler om flere år. Derfor er der ikke råd til at læne sig tilbage, siger Elisa Rimpler og fortsætter:
-Det handler om, at pædagogerne skal føle, de kan lykkes med den vigtige opgave, vi står med, nemlig at give børn og unge den bedste start på livet. Derfor skal politikerne dreje på alle skruer og gå efter at skabe attraktive arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet er godt, og hvor der er tid til fagligheden. Og så skal der arbejdes målrettet med at få flere medhjælpere og pædagogiske assistenter til at tage en meritpædagoguddannelse, siger Elisa Rimpler.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Ressourcemangel presser daginstitutioner: Ikke råd til pædagoger, vikarer og faglig udvikling23.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem pædagoger oplever, at der mangler økonomiske ressourcer i deres daginstitution. Det går blandt andet ud over vikardækningen, når pædagoger er syge eller fraværende i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
BUPL: Regeringens finanslovsforslag trækker tæppet væk under nedslidte pædagoger8.10.2026 23:24:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det sværere for nedslidte at få seniorpension. Det rammer pædagoger hårdt, fordi mange allerede er fysisk og psykisk nedslidte efter et langt arbejdsliv.
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum