Ingeniøruddannelserne hitter hos de unge
15.3.2025 17:08:58 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Søgningen til ingeniøruddannelserne fortsætter med at stige

Interessen blandt de unge for at læse til ingeniør stiger igen, og ligger på et historisk højt niveau.
Det viser opgørelsen over kvote 2-ansøgningerne til de videregående uddannelser for 2025 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I forhold til 2024 er søgningen til diplomingeniøruddannelsen steget med 7 procent, og fortsætter dermed fremgangen, og interessen for civilingeniøruddannelsen er steget med hele 11 procent i forhold til sidste år, og er dermed en af de absolutte højdespringere i opgørelsen fra ministeriet.
Laura Klitgaard, der er formand i Ingeniørforeningen, IDA forstår godt, at de unge viser øget interesse.
“I usikre tider søger man gerne mod noget, hvor man føler man kan løse problemer, og hvor der er rationelt indhold”, siger hun.
IDA’s formand ærgrer sig derfor over, at der er udsigt til, at færre bliver optaget.
"Jeg synes naturligvis det er fantastisk, at flere unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser via kvote 2. Men i en tid med store geopolitiske og klimamæssige udfordringer, burde vi optage flere på STEM-uddannelserne, og der efterlader universitetsreformen os med ubesvarede spørgsmål om, hvem der skal sikre Danmark mod cyberangreb, og hvem der skal skabe de løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling, når der ikke bliver uddannet nok,” siger hun.
Laura Klitgaard understreger dog, at det store antal ansøgere via kvote 2 kun kan ses som et fingerpeg.
"Det er først når vi ser den endelige søgning med både kvote 1 og kvote 2, og ikke mindst, hvordan det endelige optag bliver, at der er et retvisende billede," siger hun.
Danmark vil i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse, viser beregninger foretaget for IDA.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ny DØR-rapport måler kun toppen af stress-isbjerget20.10.2026 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra De Økonomiske Råd viser, at stress har massive konsekvenser for både den enkelte, arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien. Ifølge analysen kunne 66.000 flere personer have været på arbejde, hvis de ikke havde fået en alvorlig stressreaktion.
Ny analyse: Knap halvdelen af danske biosolutionsvirksomheder har svært ved at rekruttere8.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Manglen på kvalificeret arbejdskraft bremser væksten i en af Danmarks store grønne styrkepositioner. IDA og DI Biosolutions peger på behovet for en national strategi.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologi hitter, men kun hver tredje er klar til at bruge den30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedsmedarbejdere bruger i stor stil sundhedsteknologi i hverdagen. Alligevel føler kun en tredjedel sig godt klædt på til at bruge den. Det kan få konsekvenser for både patienter og medarbejdere, og derfor er der behov for en national strategi, lyder det fra fem fagforeninger.
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum