Nye anbefalinger om solbeskyttelse: Brug altid mindst faktor 30, og drop solariet
Det er vigtigt at passe bedre på sin hud, når solen skinner. Derfor kommer Sundhedsstyrelsen nu med nye anbefalinger: Brug altid mindst faktor 30, når du befinder dig i solen. Ud over skygge, solhat og solcreme, er det også en god idé at droppe solariet.
Hud- og modermærkekræft rammer over 20.000 borgere i Danmark om året, og statistikker viser, at tallet er støt stigende. Ni ud af ti tilfælde af hud- og modermærkekræft kan forebygges med fornuftige solvaner.
For at beskytte os bedst mod solens stråler, anbefales det nu, at solcreme bør være med mindst faktor 30.
Anbefalingen kommer fra Solgruppen, der består af repræsentanter fra Dansk Dermatologisk Selskab, Danmarks Meteorologiske Institut, Kræftens Bekæmpelse, Sikkerhedsstyrelsen, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Videncenter for Hudkræft og Sundhedsstyrelsen.
”Vi anbefaler nu, som de fleste andre lande i Europa, at du bruger solcreme med mindst faktor 30, uanset om du er i Danmark eller sydpå. Og brug solcreme som et supplement, og mere end du tror. Samtidig fastholder vi vores klare opfordring til at huske de andre solråd: Søg skygge, især mellem kl. 12-15. Brug solhat, solbriller og løstsiddende tøj, når du er i solen,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Kresten Breddam.
Anbefalingen om at bruge faktor 30 er ændret, fordi det kan være svært at smøre nok af den anbefalede mængde solcreme på, og den reelle beskyttelsesfaktor bliver derved langt lavere end den, der står på emballagen.
Unge bør holde sig væk fra solariet
En undersøgelse fra Kræftens bekæmpelse viser, at 14 % af de 15-25-årige har været i solarium inden for det seneste år. Derfor skærper Solgruppen sin advarsel om solariebrug, særligt i forhold til unge.
”Selvom vi kan se, at solariet igen er blevet mere populært blandt de unge, vil vi have færre til at gå i solarium, for risikoen for at få hud- og modermærkekræft senere i livet er højere, jo yngre man er, når man begynder at gå i solarie. Med mere oplysning håber vi, at færre – og særligt færre unge - vil gå i solarium, ” siger Kresten Breddam.
Danmark har aktuelt verdens næststørste forekomst af modermærkekræft – kun overgået af Australien, hvor der er væsentligt flere solskinstimer.
Detailhandlen er orienteret om de ændrede anbefalinger.
Kontakter
Kontakt presse (modtager ikke SMS)
Tlf:7222 8510presse@sst.dkLinks
Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Nyt kompetencecenter skal styrke behandling af opioidafhængighed4.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen har åbnet for ansøgninger om at etablere Danmarks første nationale kompetencecenter for substitutions- og abstinensbehandling. Centret skal indsamle og formidle viden samt hjælpe fagpersoner med at give bedre behandling til borgere med opioidmisbrug.
Nye krav skal hjælpe borgere med nedsat hørelse1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye nationale kvalitetskrav skal give bedre hjælp og færre unødvendige undersøgelser af mennesker, der har brug for høreapparat.
Brug mindst faktor 30, når du er i solen30.6.2025 14:30:45 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sommer, og det gør, at UV-indekset er ekstra højt. Derfor er det ekstra vigtigt at passe på sin hud og undgå at blive forbrændt ved at følge anbefalingen om at bruge mindst faktor 30 i solcremen.
Unge får støtte til at sige nej til stoffer på Roskilde Festival30.6.2025 09:04:30 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen kører denne sommer en ny kampagne mod opioider og andre stoffer. Kampagnen rulles ud på ni festivaler, heriblandt Roskilde Festival, som en del af regeringsudspillet Ungdom uden opioider.
Ny kampagne skal klæde forældre og andre voksne på til en snak om opioider10.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune lancerer i dag en ny kampagne. Den skal give forældre og andre voksne omkring unge konkret viden og gode råd til at tage den vigtige samtale med teenagere om opioider og andre stoffer. Kampagnen er en del af regeringsudspillet Ungdom uden opioider, der også indeholder en ny vidensbank med tal for brug af opioider og andre stoffer fra fx en ny spildevandsundersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum