Størstedelen af VE-projekterne i Tønder Kommune kan fortsætte planlægningsproces efter dialog med Forsvarsministeriet
14.3.2025 13:28:08 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
OBS!!! Ny pressemeddelelse, da der var fejl i antal i første version!
Efter en længerevarende dialog mellem Tønder Kommune og Forsvarsministeriet er det lykkedes at sikre, at seks ud af otte planlagte VE-projekter i kommunen kan fortsætte deres planlægningsproces. De to andre projekter må enten tilpasses eller opgives som følge af de justerede flyvekorridorer for kampfly fra Flyvestation Skrydstrup til Rømø.

Det er en stor sejr for den grønne omstilling i Tønder Kommune, mener borgmester Jørgen Popp Petersen:
”Vi har haft en konstruktiv dialog på tværs af flere ministerier, og vi er meget tilfredse med, at vi nu kan arbejde videre med langt størstedelen af vores VE-projekter. Vindenergi spiller en central rolle i kommunens udvikling, og vi er glade for, at vi sammen har fundet en løsning, der både tilgodeser forsvarsinteresser og den grønne omstilling.”
God dialog mellem kommune og forsvar
Sagen udspringer af en problemstilling vedrørende Forsvarets flyvekorridorer, som tidligere blokerede for flere vindmølleprojekter i den nordlige halvdel af Tønder Kommune. Disse korridorer er nødvendige for at sikre kampflyenes træning og sikkerhed, men begrænsede samtidig mulighederne for opsætning af vindmøller. Udfordringen er, at de nye typer af vindmøller har en højde på op til 180 meter, mod de ældre modellers lavere højde, og det påvirker de sikkerhedsmæssige forhold under lav flyvning.
Vindenergibranchen har rakt ud til Forsvaret for at finde en løsning på problemstillingen og derfor har Tønder Kommune sammen med Esbjerg og Haderslev Kommuner været i løbende dialog med Forsvarsministeriet over det seneste halve år. Efter en grundig proces er det nu besluttet, at flyvekorridorerne kan justeres, og dermed er denne barriere for projekternes realisering ryddet af vejen.
Større plads til grøn energi
Den endelige beslutning betyder, at følgende VE-projekter i Tønder Kommune nu kan fortsætte planlægningsprocessen:
- Energipark Drengsted
- Vindpark Visby-Borg
- Energipark Vollum Enge
- Vindpark Arrild
- Energipark Haved
- Toftlund Energipark (med fortsat respekt for højderestriktioner omkring flyvestationen)
Dog må projekterne Gasse Hede og Energianlæg sydvest for Åbøl enten tilpasses eller i sidste ende opgives på grund af deres placering i forhold til de justerede flyvekorridorer.
- Energipark Gasse Hede indeholder et areal på ca. 45 hektar til solceller samt otte vindmøller med en totalhøjde på 150 meter.
- Energianlæg sydvest for Åbøl indeholder både et areal på 170 hektar til solceller samt 15 vindmøller med en totalhøjde på 125 meter.
Borgmester Jørgen Popp Petersen anerkender, at det ikke er den fulde løsning, som kommunen oprindeligt havde ønsket sig, men understreger, at det er et stort skridt i den rigtige retning:
”Selvfølgelig havde vi gerne set, at alle projekter kunne gennemføres, men vi anerkender også Forsvarets behov for operative træningsmuligheder. Den løsning, vi har opnået, er langt bedre end udgangspunktet, hvor kun ét projekt kunne realiseres. Det er meget positivt at det gode samarbejde mellem ministerierne og kommunerne har båret frugt.”
Med denne beslutning er en af de større barrierer for arbejdet med den grønne omstilling ryddet af vejen og Tønder Kommune fortsætter som hidtil med at sikre en større produktion af vedvarende energi i de kommende år.
Kontakter
Lars-Erik SkydsbjergFagchefPlan & Udvikling
Tlf:24 25 73 24les@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønders børn er i god bevægelse15.9.2026 15:34:23 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af børns bevægelsesvaner giver et godt billede af, hvor meget bevægelse fylder i hverdagen for børn i Tønder Kommune. Resultaterne viser blandt andet, at børnene er godt i gang i dagtilbuddene og i skolernes frikvarterer. Men undersøgelsen viser også, at mængden af bevægelse ændrer sig, efterhånden som børnene bliver ældre.
Budgetforlig sikrer sund økonomi og investeringer i fremtiden4.9.2026 09:04:41 CEST | Pressemeddelelse
Budgetforliget for 2027 giver et markant løft til en række væsentlige områder for fremtiden og fællesskabet, således er der særlig prioriteret tiltag omkring bosætning, erhverv, børn og unge, natur, kultur og fritidslivet. Aftalen samler alle partier om en række konkrete investeringer, der styrker udviklingen lokalt, mens økonomien fortsat holdes sund og ansvarlig inden for den økonomiske politik.
Erhvervsvenligheden i Tønder går frem2.9.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune tager et stort spring frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen går fra en placering som nummer 50 sidste år til nummer 28 i 2026.
Mere end 100 virksomheder er klar: Nu tæller vi ned til Bo- og jobmesse Sønderjylland1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 18. september bliver Tønder samlingspunkt for mennesker, der drømmer om et nyt job, en ny hverdag eller måske et helt nyt liv i Sønderjylland.
De unges mødested åbner dørene25.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 6. september inviterer Tønder Unge- og Kulturråd til åbent hus i Vores Sted på Leos Allé 4 i Tønder. Her kan alle kigge forbi, møde de unge bag stedet og få en hyggelig eftermiddag med musik, havespil, grillpølser og musikquiz.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum