Everybody's Talking – En uforglemmelig aften med tre musikalske legender
14.3.2025 11:29:59 CET | Grønnegades Kaserne Kulturcenter | Pressemeddelelse
Rocklegenden, popdrengen og Kongen af Ribe kommer til Næstved. Når Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl går på scenen sammen, er der garanti for kammeratlige drillerier og en musikalsk oplevelse i særklasse.

På scenen står tre barstole, tre mikrofoner og et hav af guitarer – og når disse elementer blandes med uovertruffen vokal, sublimt guitarspil og en god portion venskabeligt mundhuggeri, så har man opskriften på Everybody's Talking. De tre musikalske sværvægtere går på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 5. februar.
Publikum kan se frem til en hyggelig aften med fantastisk musik og god stemning. Dørene til foyer og bar åbner en time før koncertstart, så der er rig mulighed for at nyde et par muntre timer i de hyggelige omgivelser på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Everybody’s Talking leverer altid skarp humor, tilsat nærvær og flotte fortolkninger. Men de venskabelige drillerier får lov til at udfolde sig, til stor morskab for publikum. Det er ikke tilfældigt at Everybody’s Talking er blevet kaldt en professionel legestue.
En af bandets særlige kendetegn er at de kærligt har givet hinanden øgenavne. Billy Cross kaldes ”Rocklegenden”. Den erfarne herre har haft en imponerende karriere, hvor han blandt andet har produceret for C.V. Jørgensen og optrådt sammen med selveste Bob Dylan. Billys rå energi og sikre greb om guitaren sætter et uudsletteligt præg på hvert eneste nummer.
Jimmy Bacoll bliver kaldt ”Popdrengen”. Jimmy er medstifter og stadig frontmand i Danmarks måske gladeste orkester, Zididada. Han har en perlerække af hits bag sig og har senest gjort sig bemærket som fortolker af andres musik – blandt andet ved sin optræden med ”With the Beatles” på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Lars Maasbøl er ”Kongen af Ribe”. Lars har en lang og alsidig karriere bag sig, både som medlem af Zididada og som eftertragtet livemusiker på turnéer med blandt andre Allan Olsen og Stig Rossen. Sidste år sprang Lars ud som solist med sit eget materiale – og nu er han klar til at tage publikum med storm endnu en gang.
Sæt kryds i kalenderen og glæd dig til en aften, hvor musikken og de gode historier smelter sammen til en helt særlig oplevelse.
Billetsalget er netop startet. Find billetterne på www.gkkultur.dk eller på Grønnegades Kaserne Kulturcenters billetkontor(hverdage kl. 10-15.) Du kan også ringe og høre om dine muligheder for billetkøb på tlf. 5588 3940.
Kontakter
John NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkChristian EhlersMarkedsføring, billetsalg og web. Stedfortræder for kulturcenterleder.Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkOm Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Gadeteaterfestivalen Street Cut strikker sig farverig5.2.2026 11:45:25 CET | Pressemeddelelse
I de kommende måneder får lokale strikke- og hækleglade rig mulighed for at varme op til sommerens internationale gadeteaterfestival i Næstved. Resultatet bliver en festivalplads hvor lokale frivillige kræfter er med til at pynte op med strik i lange baner.
SENIOR STAND-UP MED JAN HERTZ3.2.2026 15:32:45 CET | Pressemeddelelse
Efter 50 år i underholdningsbranchen indtager 76-årige Jan Hertz publikum på en helt ny måde. Den 24. marts optræder den scenevante skuespiller med sin medrivende og sjove Senior Stand-up - specielt designet til det grå guld.
Mærk julestemningen i hjertet af Næstved, når Grønnegades Kaserne forvandler sig til et sandt juleeventyr20.11.2025 12:12:47 CET | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter holder igen i år en gratis juleweekend for hele familien. Kom med og oplev et hav af forskellige juleaktiviteter den 6. og 7. december. Fyld maverne med varme julegodter og nyd juletiden med hele familien.
Martin Nørgaard starter turné i byen hvor det hele startede10.11.2025 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Den 3. oktober 2026 har en af Danmarks skarpeste komikere, Martin Nørgaard, premiere for sit nye show i Næstved. Turnéen starter lige der, hvor hele comedy-rejsen begyndte – nemlig i Næstved.
Oplev en magisk aften i Næstved til kulturnatten25.9.2025 14:59:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober forvandler Næstved sig endnu engang til et levende kulturcentrum, når byen åbner dørene til årets Kulturnat. Allerede fra kl. 16.00 og helt frem til midnat kan både børn, unge og voksne gå på opdagelse i et væld af oplevelser, lige fra musik og kunst til spændende gys, viden og kreative aktiviteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum