Den 19. marts rammer Danmark sin Overshoot Day
17.3.2025 06:30:00 CET | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Hvis alle forbrugte som os danskere, ville jordens ressourcer for i år være opbrugt den 19. marts. Danmark rykker samtidig en plads op på listen over lande med det højeste fodaftryk og indtager nu en 12. plads. Det haster med at få lavet og vedtaget en dansk natur- og biodiversitetslov, der kan sænke vores fodaftryk på verdens natur, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.

Danmarks fodaftryk på klodens natur er ét af de største i verden målt per indbygger. Hvis alle havde et forbrug som os, ville verdens naturressourcer for i år være opbrugt allerede 19. marts.
Det viser beregninger af den såkaldte Overshoot Day fra tænketanken Global Footprint Network.
Danmark indtager dermed en 12. plads på listen over lande med det højeste fodaftryk, og det er én plads højere end sidste år.
"Det er vores høje forbrug af blandt andet kød, tøj, træ og plastik, der efterlader et betydeligt negativt aftryk på naturen både på land og i havet rundt om i verden. Det er særligt bekymrende, at det endda går den forkerte vej med vores fodaftryk, mens flere livsvigtige økosystemer som Amazonas og tropiske koralrev er på randen af kollaps," siger generalsekretær Mikkel Aarø-Hansen fra WWF Verdensnaturfonden.
En dansk naturlov i vente
Hvis vi i Danmark skal lykkes med at sænke forbruget og dermed reducere vores fodaftryk, kræver det ifølge WWF Verdensnaturfonden lovgivning på området. I år skal den danske regering vedtage en natur- og biodiversitetslov, og den lov bør inkludere et mål om markant at reducere Danmarks globale fodaftryk.
"Danmark er på flere måder et foregangsland, men når det kommer til vores fodaftryk på verdens natur, er vi et bagtropsland. Vi har ganske enkelt sovet i timen. Vi skal som ressourcestærkt land stille langt flere krav til os selv og til de produkter, vi henter ude i verden. Derfor er det nødvendigt – og moralsk rigtigt – at Folketinget sætter et ambitiøst mål om at reducere Danmarks globale fodaftryk markant inden 2030," siger Mikkel Aarø-Hansen.
Generalsekretæren peger på Danmarks import af soja og palmeolie som ét af flere nødvendige indsatsområder for at reducere vores fodaftryk. Vi er nemlig ét af de europæiske lande med det største aftryk på verdens skove, men sådan behøver det ikke at være.
Både soja og palmeolie kan produceres bæredygtigt og i balance med den omgivende natur, hvis der vel at mærke stilles krav til både virksomheder og producenter. Og sådanne eksempler er der heldigvis mange af.
En reduktion af fodaftrykket på naturen er en del af FN's biodiversitetsaftale, som Danmark er forpligtet til at leve op til.
Om Overshoot Day
Danmarks Overshoot Day markerer den dag, hvor klodens årlige evne til at gendanne naturressourcer ville være nået, hvis alle lande havde et fodaftryk som os.
Læs mere på: Country Overshoot Days 2025 - Earth Overshoot Day
Den globale Overshoot Day faldt sidste år 1. august. Beregningerne for i år er endnu ikke tilgængelige.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
VELUX Gruppen annoncerer sidste skovprojekt i WWF-partnerskab26.8.2026 11:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skovprojekt i Madagaskar skal beskytte og bevare 275.000 hektar skov. Det er det fjerde og sidste i VELUX Gruppens portefølje af skovprojekter i Vietnam, Uganda og Madagaskar, der nu alle er under implementering. Porteføljen af projekter udgør kernen i det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF.
Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler20.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
Flere danskere finder ingen pindsvin under national tælling17.8.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der ikke finder pindsvin under den landsdækkende pindsvinetælling, er steget. Det kan skyldes den rekordvarme sommer, mener Dr. Pindsvin og WWF Verdensnaturfonden, der står bag tællingen, som i år er gennemført for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum