Midttrafik er tilbage på 2019-niveau
14.3.2025 10:37:17 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse
Mere end 55 mio. kunder rejste med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner i 2024. Midttrafik opretholder derfor samme passagerantal som i 2023 på trods af besparelser, der har betydet et mindre udbud af busafgange i 2024. Samlet set er antallet af passagerer per køreplantime steget og ligger nu på samme niveau som før Covid-19.

Flere midtjyder vælger at rejse med den kollektive trafik, når de skal på arbejde, uddannelse eller fritid. Midttrafik har netop offentliggjort passagertællinger for 2024. Tallene viser, at mere end 55 mio. passagerer rejste med bus, tog og letbane i 2024. Antallet af passagerer er cirka det samme som i 2023, men passagerfordelingen er anderledes.
Passagerfremgang trods færre køreplantimer
Besparelser på busserne i både 2023 og 2024 har betydet en nedgang af køreplantimer på fire procent i hele Midttrafiks område. Alligevel har Midttrafik fastholdt det samlede passagertal på grund af passagerfremgang de steder, hvor der ikke er gennemført besparelser.
Midttrafiks direktør Lars Berg er tilfreds med den positive udvikling:
”Den kollektive trafik har haft nogle hårde år med først covid-19, høje energipriser og besparelser. Vi har virkelig kæmpet for at både fastholde og tiltrække nye kunder med kampagner, nye billet-tiltag og ikke mindst god og stabil drift. Derfor er vi superglade for, at kunderne igen vælger os til. Vi er optimistiske for fremtiden og vil selvfølgelig fortsætte vores arbejde med at gøre den kollektiv trafik attraktiv for flere”.
Passagerer per køreplantime rammer niveauet før covid-19
Antallet af passagerer per køreplantime er steget med fire procent i forhold til 2023. Midttrafiks ruter havde i gennemsnit 34 påstigere per køreplantime i 2024. Det svarer til samme niveau som 2019 før pandemien gjorde et kraftigt indhug i Midttrafiks passagertal.
Passagerfremgangen er fordelt bredt over flere kommuner og Region Midtjylland, men har fire højdespringere med særlig høj fremgang i forhold til 2023:
- Letbanen (10 procent)
- Midtjyske Jernbaner (9 procent)
- Bybusser i Struer Kommune (43 procent)
På de regionale ruter er passagertallet stort set uændret på trods af besparelserne i sommeren 2023. Det skyldes, at passagerfremgang på en række af de store hovedruter opvejer tabet på ruter med besparelser.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Kollektiv trafik er bedre end sit rygte2.6.2026 07:29:47 CEST | Pressemeddelelse
Chaufførerne i både flextrafik og busser scorer højt i kundetilfredshed hos Midttrafik. Årsberetningen for 2025 er netop offentliggjort med spændende nøgletal for drift og kundernes tilfredshed. Det fremgår blandt andet, at 94 % af kunderne er tilfredse med flextrafik-chaufførernes kørsel.
129 dage med Claus Leick i spidsen for Midttrafik: Flextrafik er en mærkesag1.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafiks nye formand er selv mobilist og transporterer sig til dagligt med enten tog, bus, bil eller flextrafik. Han har altid være optaget af kollektiv trafik, som skal fungere bedre og være et mere attraktivt alternativ til biler. Hertil efterlyser han både et lovmæssigt og økonomisk løft fra Christiansborg.
Tag tog eller bus til Royal Run i Ringkøbing22.5.2026 09:31:26 CEST | Pressemeddelelse
Det er let at komme frem med bus eller tog, når Royal Run bliver afviklet 25. maj i Ringkøbing. På midttrafik.dk viser en særlig informationsside, hvordan busser og tog kører på dagen.
Hop på de gratis busser til Royal Run i Randers22.5.2026 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan hoppe på bussen gratis, når Royal Run bliver afviklet 25. maj i Randers midtby. På midttrafik.dk viser en særlig informationsside, hvordan busserne kører på dagen.
Midttrafik har billetløsninger til alle21.5.2026 09:12:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra 29. maj er det slut med at bruge det fysiske Rejsekort i Midttrafiks område. Kunderne kan i stedet bruge Basiskortet, hvis de fortsat ønsker at have en fysisk billet – enten som et personligt eller et anonymt kort. Basiskortet kommer også med en fakturaløsning til september. Indtil da finder Midttrafik alternative billetløsninger til de kunder, der har behov for det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum