Ny type p-afgift kan være ulovlig
Stadig flere p-huse er blevet elektroniske. Det betyder, at parkeringsafgiften mange steder nu sendes digitalt. Men den praksis er ulovlig, mener FDM, der bakkes op af både Forbrugerombudsmanden og transportministeren.

Hvad der virker som en smart digital løsning, der samtidig sparer parkeringsselskaberne for at have p-vagterne gående rundt, kan meget vel være ulovlig.
Det er de stadig flere p-anlæg, hvor et kamera aflæser bilisternes nummerplader ved ind- og udkørsel, der er problemet. Får bilisten ikke betalt, eller er der på anden vis parkeret ulovligt, sættes p-afgiften nemlig ikke i bilens forrude, men kommer i stedet elektronisk. Ofte med dages forsinkelse og uden mulighed for bilisterne for at vide, at de – måske – har parkeret ulovligt.
Men de ”usynlige” p-afgifter er i strid med reglerne om kontrolafgifter på private parkeringsområder, mener FDM.
”Vi har i FDM fra første færd været sikre på, at reglerne ikke giver p-selskaberne lov til blot at sende parkeringsafgiften med posten, fordi man har valgt at spare p-vagten væk. Reglerne er ganske klare: Afgiften skal sættes i forruden eller gives til føreren. Parkeringsselskabernes model, hvor registrering ved ind- og udkørsel bruges til at sende en p-afgift i stedet for at sætte den på bilen, er i FDMs optik kun til fordel for parkeringsselskaberne og deres indtjening,” siger Dennis Lange, der er chefkonsulent i FDM.
Problemet er bl.a., at bilisten ikke har en reel mulighed for at modbevise en afgift eller i øvrigt indsamle relevant dokumentation.
”Med modellen fratages bilisten muligheden for at tage sine forholdsregler – f.eks. at tage billeder af forholdene – i forbindelse med udstedelse af afgiften, da man først gøres bekendt med afgiften dage eller uger senere. Dernæst er der en stor risiko for, at afgiften rammer den forkerte, da den sendes til den registrerede ejer/bruger af bilen, der ikke nødvendigvis er den samme som føreren,” påpeger Dennis Lange.
Både Forbrugerombudsmanden og transportministeren deler FDMs opfattelse af de digitale p-afgifter. Forbrugerombudsmanden præciserede i juli 2024 over for parkeringsselskaberne, at p-afgifter skal sættes i forruden eller overdrages fysisk til føreren af bilen, og i denne måned er Parkeringsklagenævnet, der behandler klager om p-afgifter på privat område, indkaldt til orienteringsmøde i Transportministeriet.
”Vi er glade for, at Forbrugerombudsmanden og transportministeren læser bekendtgørelsen på samme måde som FDM. Der er brug for en afklaring, og vi håber, at der fremadrettet ikke vil være tvivl om, hvordan reglerne skal forstås,” siger Dennis Lange.
Læs mere om kritikken af de digitale p-afgifter på fdm.dk
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder

Om FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Færdselsstyrelsen giver FDM ret: Tesla-modeller har for meget slør10.7.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
To utilfredse bilejere har klaget over, at deres Teslaer ikke bestod syn, fordi de havde væsentligt slør i hjulophænget. Færdselsstyrelsen har nu behandlet klagerne, og vurderer, at synsafgørelsen var korrekt. Afgørelsen sker i forlængelse af FDMs udmelding tidligere på året om, at mange Tesla-biler døjer med slør i hjulophænget, og derfor bør kasseres ved et bilsyn.
Lille elbil slår sig i ny sikkerhedstest9.7.2025 11:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Den lille elbil Hyundai Inster klarer sig kun lige akkurat til fire stjerner i ny sikkerhedstest fra Euro NCAP. Omvendt imponerer biler fra Polestar og Zeekr fra Volvo-familien med en flot sikkerhed.
Forhadt type p-afgifter er fortsat ulovlige2.7.2025 12:27:18 CEST | Pressemeddelelse
Minister præciserer: Det er ikke lovligt for private p-selskaber at udstede usynlige p-afgifter. Godt for bilisternes retssikkerhed, mener FDM, som forventer, at p-selskaberne retter ind.
Ny test: Stor forskel på de bedste og værste helårsdæk24.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Milde vintre og udsigt til bøder får flere bilister til at vælge helårsdæk. Ny test af 16 helårsdæk viser, at de bedste dæk nu trygt kan bruges året rundt. Flere af dækkene er omvendt komplet uegnede for danske bilister.
Populære Tesla-modeller ramt af nye problemer12.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange Tesla-biler døjer med slør i både rat og hjulophæng. Det skaber tvivl om bilernes sikkerhed, og om bilerne kan bestå bilsyn. FDM anbefaler Tesla-ejere at få bilerne testet af en uvildig, inden garantien udløber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum