Lederne: Solidt 7-tal til ny uddannelsesreform
Højere kvalitet i professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, flere internationale studerende og fri efteruddannelse. Lederne glæder sig over det meste i ny uddannelsesaftale, men kortere uddannelser må ikke give ringere kompetencer.

I dag har regeringen, DD, SF, LA, KF, EL, DF og ALT indgået aftale om ”reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark”. Formålet er at styrke uddannelseskvaliteten, så flere unge får lyst til at blive lærer, diplomingeniør eller finansøkonom. Samtidig forkortes en stor del af uddannelserne med tre måneder, og det vækker bekymring hos Lederne, landets største faglige organisation for ledere.
“Ingen kan være uenige i ambitionen om at styrke kvaliteten af disse uddannelser, som er helt centrale for vores samfund. Men kortere uddannelser kan føre til færre kompetencer og dermed mindre kvalificeret arbejdskraft for de ledere og virksomheder, der skal rekruttere dem. Det bør følges tæt,” mener Lars Bo Henriksen, politisk chef for uddannelse hos Lederne.
Han ser dog samtidig et positivt og nødvendigt potentiale i aftalens 800 nye engelsksprogede studiepladser på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Særligt fordi pladserne oprettes på de såkaldte STEM-uddannelser (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik), hvor der er mangel på arbejdskraft.
“Ledere og virksomheder har stærkt brug for medarbejdere med lige præcis disse uddannelser i ryggen. Derfor er det ubetinget godt, at der kommer flere engelsksprogede studiepladser. De internationale studerende er meget velkommen arbejdskraft. Det kræver bare, at vi er gode til at fastholde dem efter endt uddannelse,“ siger Lars Bo Henriksen.
Aftalen rummer også nye efteruddannelsestilbud uden deltagerbetaling, så professionsbachelorer og erhvervsakademiuddannede senere i livet kan dygtiggøre sig indenfor deres fag. For Lederne er det glædeligt, at flere fremover får muligheder for at efteruddanne sig uden deltagerbetaling – men organisationen opfordrer til, at ledelse som fag bliver en del af de nye tilbud. For når professions- eller erhvervsakademiuddannede vender tilbage til skolebænken, kan de have fået mere ansvar.
”Det er afgørende, at sygeplejersker, pædagoger, datamatikere og IT-teknologer også får adgang til efteruddannelse i fx konflikthåndtering og trivsel. Ledelse er et fag og ikke en mavefornemmelse, og ledere spiller en nøglerolle, når det gælder om at skabe gode arbejdspladser i alle brancher. Hos Lederne deltager vi derfor meget gerne i det kommende udviklingsarbejde, hvor de konkrete efteruddannelsesforløb skal udvikles,” siger Lars Bo Henriksen.
Nøgleord
Kontakter
Jesper MelgaardPressechef
Tlf:27694569jem@lho.dkLise Møller AarupPresserådgiver
Tlf:24235150lma@lho.dkFølg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Klar kommunikation og støtte er central for Novo-ansatte16.9.2025 12:47:45 CEST | Pressemeddelelse
Det er en usikker tid for ansatte hos Novo Nordisk, som venter på at få besked om, hvorvidt de er blandt de cirka 5.000, der bliver opsagt de kommende uger. For at give medlemmerne mulighed for at stille spørgsmål og få rådgivning inviterer Lederne alle Novo-ansatte medlemmer til et digitalt stormøde. Her bliver der sat fokus på rettigheder, fremtidsperspektiver og håndtering af usikkerhed. ”Selv erfarne ledere kan komme i tvivl, når deres eget job eller deres teams fremtid er på spil. Vores opgave er at give dem redskaber og tryghed til at stå stærkt – både hvis de bliver opsagt, og hvis de fortsætter i rollen som ledere,” siger Pernille Erichsen, vicedirektør for ledelse i Lederne. Hos Lederne – der har omkring 1.000 medlemmer ansat i Novo – understreges det, at det ikke kun er de fyrede medarbejdere, men også de tilbageværende, der har brug for støtte og klarhed. ”Når så mange dygtige kolleger står til at forsvinde, påvirker det hele organisationen. Lige nu lever alle med en massiv
Lederne: Tak for hjælpen – men glem ikke de store udfordringer29.8.2025 11:48:40 CEST | Pressemeddelelse
Med afskaffelsen af en række afgifter rækker regeringen en hjælpende hånd til alle danskere. Samtidig sender den med sit finanslovsforslag et klart signal om, at gamle og bureaukratiske konstruktioner skal ryddes væk, så det bliver lettere at lede og drive virksomhed. Men de store strukturelle udfordringer skal stadig løses, siger Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Bonus for bæredygtighed: ESG rykker ind på danske lederes lønsedler26.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, at aflønning efter specifikke og målbare ESG-mål i landets største virksomheder er steget de seneste år.
Nemmere vej til lederjobbet11.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lederne og Jobindex indgår nyt partnerskab, der skal styrke danske lederes karrieremuligheder.
Mindre kø til auditoriet – større hul i arbejdsmarkedet28.7.2025 10:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af optagne studerende på de videregående uddannelser er faldet med to procent sammenlignet med sidste år – særligt på universiteternes bacheloruddannelser. Det bekymrer danske ledere, som allerede mærker manglen på kvalificeret arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum