Hvem skal være Årets Energibombe?
Fem lokale ildsjæle er nomineret som Årets Energibombe. En pris som AURA uddeler for at hylde de lokale frivillige.

De nominerede til Årets Energibombe er Johan Tams fra Galten FS Fodbold, Gitte Jakobsen fra FDF Brabrand, Jesper Rost Villumsen fra Højbjerg Gymnastikforening, Karin Daugaard fra Hou og Omegns Idrætsforening og Niklas Lambek Pallesen fra Hørning Håndbold.
Om Johan
Bestyrelsen for Galten FS Fodbold har nomineret Johan, og de skriver blandt andet:
”Vi indstiller Johan, fordi han med sin enestående dedikation og passion er en stor del af hjertet i vores fodboldfællesskab. Johan udfylder mange roller i klubben, men han skal især anerkendes for sin ubestridte drivkraft bag vores populære årlige fodboldskole for de lokale børn, hvor deltagerantallet de seneste fire år er steget fra 90 til knap 300.
Han er også en frivillig drivkraft i at skabe en varm og inkluderende klubånd. Han er meget vellidt – uanset om det er nye eller gamle medlemmer – og hans smil og positive tilgang byder alle velkommen. Denne evne til at engagere og inspirere folk er med til at styrke fællesskabet og sammenholdet i klubben.”
Om Gitte
Leder Søren Peter Jonstrup har nomineret Gitte på vegne af hele lederflokken i FDF Brabrand. De skriver blandt andet:
”Gitte Jakobsen har været en uvurderlig del af FDF Brabrand de sidste mange år. Hun startede i FDF Brabrand sidst i 1970erne, og har gennem årene påtaget sig mange roller, herunder leder, kredsleder, bestyrelsesmedlem og nu kasserer.
Gitte er en, der arbejder utrætteligt bag kulisserne og bidrager med utallige timer af høj kvalitet til foreningslivet. Hendes engagement og dedikation har været afgørende for, at FDF Brabrand fortsat kan fungere og gøre en forskel i lokalsamfundet. Hendes mangeårige indsats og utallige frivillige timer, som i hvert fald skal opgøres i tusinder, er og har været uvurderlige for foreningen”
Om Jesper
Jesper er nomineret af Lisbeth Spanggaard på vegne af bestyrelsen i Højbjerg Gymnastikforening. De skriver blandt andet:
”Jesper yder en kæmpe indsats for Højbjerg Gymnastikforening. Denne sæson har dog været helt ekstraordinær, og derfor fortjener han et stort skulderklap for al den energi, han bidrager med.
Han er en frivillig energibombe, som bare vil det bedste for fællesskabet, og som fortjener at få en større anerkendelse end de glade børneansigter, han har om sig søndag formiddag og den tak og værdsættelse, vi som bestyrelse altid giver de frivillige.”
Om Karin
Karin er indstillet af bestyrelsen for Hou og Omegns Idrætsforening, og der skriver blandt andet:
”Karin er en super formand for vores forening. Hun er altid parat med gode, nyskabende ideer og tiltag for medlemmer og aktiviteter, som får nye medlemmer til foreningen. Og hun går altid forrest med arbejdet.
Hun er desuden god til at spotte nye mennesker i vores lokalsamfund og få dem inddraget i foreningen, så de også blive en del af fællesskabet i vores lille by.”
Om Niklas
Lene Bryldt har nomineret Niklas, og hun skriver blandt andet:
”Niklas er en ildsjæl udover det sædvanlige. Trods sin unge alder på bare 25 år, så har han været frivillig i Hørning Håndbold i godt 10 år. nu Han startede som ung hjælpetræner og har sidenhen påtaget sig mere og mere ansvar først som træner og sidenhen som årgangsansvarlig for flere hold.
Niklas deltager som leder og koordinator til vores fællesarrangementer i ungdomsafdelingen. Han er altid klar på at give en hånd med, når der skal løftes opgaver af forskellig karakter. Niklas er derudover meget vellidt hos spillerne og af klubbens øvrige frivillige, og han er på trods af sin unge aldre god til at være tydelig, rolig og udvise autoritet i stort set alle situationer.”
Anerkendelse af frivilligt arbejde for lokale fællesskaber
Prisen Årets Energibombe går til en frivillig fra en lokal forening i AURAs område. Energibomben indstilles af en forening, og AURA har igen i år udvalgt fem kandidater, som er gået videre til en afstemning blandt selskabets godt 113.000 andelshavere.
”Det frivillige foreningsliv bidrager til at skabe fællesskab og attraktive lokalsamfund. Og de mange frivillige, som er grundpillerne i foreningslivet, fortjener alle en hyldest for den vigtige samfundsopgave, som de løser. Vi håber, at vi med vores pris kan være med til at sætte fokus på de frivillige kræfter og bidrager til, at de får den anerkendelse, som de i den grad fortjener,” siger Carsten Höegh Christiansen, adm. direktør i AURA.
Ud over anerkendelsen udløser prisen 30.000 kr. til vinderen. Årets Energibombe får selv 5.000 kr., mens 25.000 kr. går til den forening, som energibomben repræsenterer.
Afstemningen løber den 14.-28. marts, og foregår på aura.dk/energibombe
Vinderen offentliggøres i uge 15.
Kontakter
Tatjana ThyboAURA A/S
Tlf:51176170tat@aura.dkOm AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
AURA har solgt sit offentlige ladenetværk til Norlys2.7.2025 11:02:07 CEST | Pressemeddelelse
AURA har længe været engageret i E-mobilitet. Dels var vi nogle af de første til at udrulle et koncept for el-delebiler, dels investerede vi i techvirksomheden Spirii og dels gik vi tidligt ud og etablerede et offentlig ladenetværk i det østjyske. Alt sammen for gennem innovation at fremme den grønne omstilling, gøre det nemmere at være elbilist, mindske rækkeviddeangsten og for at oparbejde en stor viden om markedet. Vi synes, vi er lykkedes godt med vores ambitioner om at være foregangseksempel på området Efterhånden som der er kommet flere og flere aktører på markedet, og der i dag er etableret mange lademuligheder, retter vi vores forretning til og ønsker nu at bruge vores viden og erfaringer til at fokusere forretningen til at handle om salg og service af ladestandere til privatsegmentet og mindre erhverv. Vi har derfor i går, 1. juli 2025, solgt vores offentlige ladenetværk til Norlys, i en handel, der er fin for begge parter – og vores kunder. I alt drejer det sig om 241 alminde
AURA investerer i Ento - data og AI skal drive fremtidens energiledelse26.6.2025 07:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Den østjyske energi- og fiberkoncern AURA har gennem AURA Ventures gennemført en investering i Ento, der udvikler AI-baserede løsninger til energioptimering af bygninger.
AURA styrker lokalt engagement i foreningslivet med 350.000 kr.25.6.2025 13:15:03 CEST | Pressemeddelelse
36 lokale foreninger og klubber har dette forår fået en del af AURAs Lokalværdipulje, som energi- og fiberkoncernen uddeler to gange årligt. Støtten går til sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter blandt selskabets andelshavere.
AURA støtter lokalidrætten i ny sponsoraftale13.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AURA har indgået en ny sponsoraftale med Brabrand IF’s Divisionshold i fodbold – en aftale, der både skal styrke klubbens sportslige ambitioner og understøtte det lokale foreningsliv. Som en del af samarbejdet skifter Brabrand IF’s hjemmebane navn og vil fremover hedde AURA Park.
AURA er en del af Aarhus’ nye, store iværksætterevent15.5.2025 12:19:26 CEST | Pressemeddelelse
AURA er en del af SMIL, som Startup Aarhus afholder for første gang torsdag den 22. maj. Med konferencen vil Startup Aarhus skabe forbindelse mellem iværksættere, startups og investorer. En mission som AURA i den grad kan se sig selv i.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum