Desperate kunder i POWER: Salget af Google Chromecast-erstatninger steg med 1200 %
13.3.2025 12:54:33 CET | Power | Pressemeddelelse
Tidligere på ugen oplevede mange danskere, at deres ældre versioner af Google Chromecast pludselig ikke længere virkede. Siden har elektronik- og hvidevarekæden POWER oplevet en ren eksplosion i salget af alternative streamingprodukter, så salget på bare få dage er steget med 1200 % sammenlignet med sidste år. POWER forventer, at den store efterspørgsel fortsætter.

Det hele begyndte i søndags, da billeder af tomme hylder pludselig væltede ind hos salgschef Nicolai Ravn fra POWER.
- Først anede jeg faktisk ikke, hvad der skete, for på det tidspunkt havde der ikke været noget fremme i nyhederne endnu. Men lige pludselig fik jeg adskillige opkald fra vores butikschefer, som også sendte billeder af tomme hylder og efterspurgte flere streamingprodukter. Og så ramte nyheden så om, at der var fejl på de ældre Google Chromecast, siger Nicolai Ravn, salgschef for Lyd & Billede i POWER.
Det var altså POWERs kunder, der i første omgang gjorde opmærksom på problemet med ældre versioner af Google Chromecast, som pludselig stoppede med at virke rundt om i de danske stuer. Det fik danskerne til at valfarte i butikkerne, hvor POWER fik mere end travlt med at skaffe flere streamingprodukter hjem.
- Streamingprodukter er jo ikke en kategori, vi typisk ser så store volumener på, så vi har virkelig måttet lægge os i selen for at forsøge at følge med efterspørgslen i butikkerne. På nuværende tidspunkt har vi sendt over 2.000 streamingprodukter ud til vores butikker, siger Nicolai Ravn.
Især Streaming Stick fra Thomson er populær
Der findes mange forskellige udgaver af streamingprodukter, der kan indsættes i et TV og omdanne det til et Smart TV. I dag er alle nye TV udstyret med indbygget streamingfunktion og Airplay, men ved ældre TV-apparater skal der stadig et streamingprodukt til, hvis de samme muligheder og funktioner skal opnås.
Det er kunder med ældre Google Chromecasts, som de har købt for flere år tilbage, der nu kommer strømmende ind i POWERs butikker. Her bliver især en Streaming Stick fra Thomson lige nu revet ned fra hylderne. POWER forventer, at de atypiske salgstal fortsætter den kommende tid.
- Allerede her torsdag sidst på formiddagen er vi 700 % foran salget sammenlignet med samme dag sidste år, så vi er overbeviste om, at efterspørgslen fortsætter, siger Nicolai Ravn.
Kontakter
PressekontaktPresseansvarligPower Danmark
Journalister, redaktører, bloggere og andet godtfolk glæder vi os til at få i telefonen. Ring til vores presseansvarlige på tlf. 2133 8088, eller send os en mail på presse@power.dk.
Billeder
Om POWER
POWER-eventyret begyndte i Danmark tilbage i 2015 med åbningen af POWER Glostrup. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, i 2017 kom POWER til Norge, og i 2023 fik vi 29 fysiske butikker i Sverige.
I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant med knap 230 butikker (ca. 270 inkl. franchises) og 6000 medarbejdere fordelt på fire lande – og vi vokser stadig.
Hos POWER gør vi os altid umage med at være et skridt foran, for det resulterer i velovervejede, effektive løsninger og holder priserne lave - og sikrer samtidig vores kunder den bedste handelsoplevelse.
POWER i Danmark, Norge, Finland og Sverige er ejet af POWER International, som AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS, ejet af Øivind Tidemandsen, står bag.
Vores erklærede mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Det gør vi via effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
Følg pressemeddelelser fra Power
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Power
Eksplosivt GTA 6-salg i POWER: ”Vi solgte 100 spil på et minut”25.6.2026 08:13:43 CEST | Pressemeddelelse
Det længe ventede spil ”GTA 6” blev i nat frigivet i forsalg i Danmark. Og det gav travlhed hos elektronik- og hvidevarekæden POWER, hvor de på et tidspunkt solgte 100 spil i minuttet. ”Efterspørgslen var eksplosiv fra sekund 1”, siger salgschef Jonas Lindquist.
POWERs salg af klimaprodukter eksploderer: 565 % fremgang22.6.2026 15:08:54 CEST | Pressemeddelelse
Klimaprodukter går lige nu som – ja – varmt brød i POWER, hvor salget af ventilatorer, vifter og airconditionanlæg i den forgangne weekend steg med 565 %. Og de svedende danskere køber fortsat ind til den kommende weekend, hvor det trækker op til hedebølge. ”Jeg har ikke oplevet noget lignende i mange, mange år”, siger salgschef Daniel Olesen.
POWER-direktør frygter for sine ansattes sikkerhed: ”Det ender galt”.30.5.2026 12:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Butikstyverier, konfrontationer og trusler på livet. Det er hverdag for de ansatte i flere af elektronik- og hvidevarekæden POWERs 29 butikker rundt omkring i landet. Især butikken i Aarhus-bydelen Viby har været hårdt ramt med 14 tilfælde alene i maj. POWER-direktør Jesper Boysen føler sig magtesløs og kritiserer politi og politikere: ”Det ender helt galt, hvis de ikke træder i karakter”.
POWER i voldsom ekspansion: Åbner i Field’s og Bruuns Galleri - og udvider i Ringsted og Holbæk12.5.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Elektronik- og hvidevarekæden POWER fortsætter sin markante vækst i Danmark med to nye butikker samt udvidelse af to eksisterende. Butik nr. 30 og 31 i Danmark bliver begge åbnet i shoppingcentre - en i Field’s i København og en i Bruuns Galleri i Aarhus. Samtidig bliver de to eksisterende butikker i Ringsted og Holbæk udvidet betydeligt. ”Det bliver et helt vanvittigt – og vanvittigt spændende – efterår”, lover POWERs administrerende direktør.
Over 2.000 mennesker i kø til POWER Fisketorvet: ”Københavnerne har væltet os fuldstændig bagover”20.2.2026 10:18:30 CET | Pressemeddelelse
Den første kunde lagde sig i kø 8 timer før åbningen, og hele 2.000 flere kom til, da dørene gik op til POWER Fisketorvet kl. 07.00 fredag morgen. POWERs direktør var med egne ord målløs: ”Folk stod jo i kø oppe på tagparkeringen. Det stak helt af.”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

