Unikt bæredygtighedsinitiativ giver erhvervsgæster fri transport
14.3.2025 08:02:04 CET | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse
Efter en vellykket lancering af fri offentlig transport til kulturarrangementer udvider Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Nordjyllands Trafikselskab (NT) nu ordningen. Fremover kan erhvervsgæster rejse gratis med bus og tog til udvalgte messer og konferencer – et unikt initiativ, som ingen andre eventhuse i Danmark har formået at realisere.

I AKKC arbejder de målrettet på at skabe mere bæredygtige løsninger. Og selvom transport-posten fra husets flere hundrede tusinde gæster årligt er en af de største CO2-syndere, skræmmer det ikke AKKC fra at være frontrunner på det punkt. De har nemlig banet vejen for en indsats, der skal reducere CO2-belastningen fra privatbilisme.
Tilbage i efteråret lancerede AKKC sammen med NT en ordning med fri offentlig transport til alle kulturarrangementer som en løsning til den CO2-krævende privattransport i bil. Nu udvider de ordningen med et unikt pilotprojekt, der i en begrænset periode giver erhvervsgæster mulighed for at rejse gratis med bus og tog til udvalgte messer og konferencer. Med dette initiativ er AKKC de eneste i branchen, der aktivt har formået at finde en løsning på den store CO2-udledning fra gæsternes transport.
Bæredygtighed er kommet for at blive
AKKC har i mange år arbejdet med bæredygtighed – både internt i organisationen, hvor en hel afdeling er dedikeret til området, og eksternt, hvor de rådgiver kunder og samarbejdspartnere til at træffe mere ansvarlige valg, når de skal holde arrangementer i huset.
Transport spiller en stor rolle i klimaregnskabet, og AKKC er bevidste om, at den største CO2-belastning ligger i Scope 3 – som er de indirekte emissioner. Her er gæsternes transport en stor faktor, og derfor er det naturligt for AKKC at rette fokus mod den offentlig transport.
- Vi tænker bæredygtighed ind i alt, hvad vi gør. Vi er et stort hus med flere hundrede tusinde besøgende hvert år, og mange af dem kommer i bil. Som arrangører har vi et vist ansvar for at gøre det nemmere at vælge en mere bæredygtig transportform. Derfor har vi sat skub i pilotprojektet om fri transport til vores egne arrangementer, så vores erhvervsgæster også kan tage del i rejsen, siger Lars Rønnov, Kommerciel chef i AKKC.
Og selvom dét at ændre forbrugeradfærd kan være en svær størrelse, har tallene fra AKKC’s kulturarrangementer vist, at der er en vilje hos gæsterne til at skifte bilen ud med en mere afslappende og grøn offentlig transport - en positiv tendens, som AKKC nu vil teste blandt erhvervsgæsterne.
Flere fordele ved offentlig transport
I AKKC tror de på, at den offentlig transport kan noget særligt. Gæsterne slipper for at have ansvaret for rattet og stress over at finde en parkeringsplads i nærheden af AKKC.
Samtidig giver det gæsterne et mentalt lufthul at løfte hænderne fra rattet, som man i stedet kan bruge på at arbejde eller slappe af – samtidig med, at man sparrer klimaet for ekstra CO2-udledning.
- Med denne udvidelse får endnu flere adgang til den offentlige transport, hvilket både styrker bæredygtigheden og hjælper med at reducere trafikproblemer i Aalborg. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med AKKC og skabe endnu mere bekvemme og miljøvenlige transportløsninger for både kunder og gæster, siger Sarah Guldhammer, marketingansvarlig og teamleder i Marketing og Kommunikation i NT.
AKKC har længe haft fokus på at minimere CO2-belastningen, og pilotprojektet med at udvide fri offentlig transport til udvalgte erhvervsarrangementer er endnu et skridt i den retning. På sigt er målet at tilbyde ordningen som en del af AKKC’s møde- og konferencepakker, så alle erhvervsgæster fremover kan gøre brug af det unikke tilbud.
Ønsker du yderligere informationer om projektet så kontakt:
AKKC’s Kommerciel chef Lars Rønnov, tlf. 9935 5528, lr@akkc.dk
NT-marketingansvarlig Sarah Guldhammer, tlf. 2639 8374, sgh@ntmail.dk
Nøgleord
Kontakter
Lars RønnovKommerciel chef
Tlf:21655228lr@akkc.dkBilleder



Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
ArcticExpo glæder sig til åbningen: Traditioner og nyheder kombineres på stande og i sceneprogram1.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ArcticExpo, Grønlands nye messe for fangst, fiskeri og innovation i Nuuk, er kommet rigtig godt fra start. Udover at kunne melde udsolgt på antallet af stande, kan messen også præsentere et stærkt sceneprogram, hvor der både er plads til traditioner og en lang række nyheder, når messen slår dørene op for første gang 5.-7. maj.
AKKC slår rekord i affaldsindsamling: 75 kilo på halvanden time17.4.2026 07:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 13. april snørede medarbejdere fra Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) skoene og trak i handskerne, da de deltog i Danmarks Naturfredningsforening landsdækkende projekt ’Affaldsindsamlingen’. Resultatet blev intet mindre end en rekord. På blot halvanden time indsamlede holdet hele 75 kilo affald.
Ny messe i Nuuk: Alle standpladser er solgt14.4.2026 09:51:39 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. til 7. maj 2026 slår Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Kommuneqarfik Sermersooq dørene op for ArticExpo i Nuuk – Arktis' nye samlingspunkt for fiskeri, fangst og innovation. Og allerede nu oplever arrangørerne så stor interesse for messen, at alle standpladser er udsolgt.
AKKC og Podium ansætter fælles medarbejder25.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Podiums stærke samarbejde når nu nye højder. AKKC-direktør Nicolaj Holm og restaurantdirektør Michel Lycoops forbinder de to organisationer endnu mere med den fælles ansættelse af Pia Mai Mortensen som Head of People & Culture. Og ambitionen er klar – de vil være de bedste.
AKKC slår omsætningsrekord igen17.3.2026 08:30:47 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fortsætter den markante udvikling og kan endnu en gang præsentere et rekordresultat. I strategiperioden fra 2022 til 2025 har AKKC sat omsætningsrekord hvert år, og i det nye årsregnskab for 2025 steg omsætningen yderligere med hele 17 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum