Rådgivningstelefon skal hjælpe psykisk sårbare
Borgere der modtager såkaldt paragraf 85-støtte får nu mulighed for få hjælp og støtte hele døgnet. En rådgivningstelefon er nemlig åbnet mellem kl. 18 og 07, og håbet er, at tilbuddet skal give tidlig støtte, så borgeren undgår at problemerne vokser sig for store eller har behov for indlæggelse.

Selvmordstanker, angst eller misbrugsproblemer er ikke noget, der kun eksisterer i almindelig kontortid. Ofte er det netop om aftenen eller natten, at man kan sidde alene med dystre tanker. Og nu får borgere, der er bevilget støtte efter servicelovens paragraf 85, mulighed for at ringe til en rådgivningstelefon og få professionel hjælp og støtte, inden problemerne vokser sig alt for store.
Man kan få paragraf 85-støtte, hvis man eksempelvis har psykiske eller sociale udfordringer eller andre behov, der kræver særlig støtte. Det er der ca. 250 borgere i Billund Kommune, der får.
”Jeg er utroligt glad for, at vi igen har kunne åbne rådgivningstelefonen. For mig er det vigtigt, at vi tager hånd om dem, som har allermest brug for det. Det er til gavn for borgerne, som får tidlig hjælp, når de har brug for det, og det er til gavn for vores samfund, som undgår unødige indlæggelser,” siger Ann Charlotte G. Vilstrup.
Rådgivningstelefonen har hjemme på Skibet, et aflastnings- og afklaringstilbud til borgere med fysiske eller psykiske udfordringer. Telefonen passes af det faste personale på Skibet, som har erfaring med netop de problemstillinger, som borgerne typisk har brug for støtte til.
Telefonen tilbyder både praktisk og følelsesmæssig støtte samt vejledning i forbindelse med borgerens støttebehov og eventuelle akutte situationer. Der er et tæt samarbejde med øvrige relevante myndigheder i kommunen, som sikrer, at borgeren får relevant og hurtig hjælp, hvis rådgivningen over telefonen ikke er tilstrækkelig. Hvis rådgiveren eksempelvis vurderer, at borgeren har behov for mere end blot en telefonsamtale, er der desuden akutpladser på Skibet, hvor borgeren kan komme ind på et midlertidigt ophold, indtil det er afklaret, hvad der videre skal ske.
Der har tidligere eksisteret et lignende tilbud i Billund Kommune, som blev lukket ned som følge af økonomiske omprioriteringer. Men det har siden stået klart, at der var et behov. Med budget 2025 har kommunalbestyrelsen derfor besluttet at genåbne telefonen. Der er reelt tale om en udvidelse af den rådgivningstelefon, som hele tiden har eksisteret til borgere, der var visiteret til tilbuddet. Med udvidelsen kan alle borgere, der modtager paragraf 85-støtte, ringe uden først at skulle visiteres. Dermed er der ingen ventetid for borgeren, når udfordringerne opstår.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Attraktiv storparcel udbydes i et af Grindsteds mest spændende nye byområder10.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der en unik mulighed for at præge udviklingen af Grindsted. Her har Billund Kommune netop nu en storparcel på 29.827 kvadratmeter til boligudvikling i udbud. Den store projektgrund ligger i et byggemodnet område i Morsbøl omgivet af parcelhuse og grønne områder. Udbudsrunden løber frem til den 30. oktober kl. 12.00.
Nu ændres vigepligten ved Østergade i Grindsted9.10.2025 10:29:13 CEST | Pressemeddelelse
På mandag går arbejdet i gang med at ændre på vigepligtsforholdene i krydset mellem Østergade og Østre Alle ved rutebilstationen i Grindsted. Ved samme lejlighed ændres ensretningen på parkeringspladsen ved rutebilstationen.
Billund Kommune blandt landets bedste idrætskommuner7.10.2025 11:42:39 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune tager et pænt spring frem på listen og har fået en fjerdeplads i en netop offentliggjort undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund, som har undersøgt idrættens rammer og vilkår i landets kommuner forud for kommunalvalget 18. november.
Hele Danmarks regiment kommer forbi Billund til Blå Fest6.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Værnepligtige fra Den Kongelige Livgarde kommer til Billund i anledningen af Blå Fest. Her vil de gå parade i Billund Midtby og senere holde deres ikoniske Blå Fest om aftenen.
Sunde Skridt – nyt navn giver et bredere fokus på vægtproblemer29.9.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vægtklinikken under Billund Kommune har skiftet navn til Sunde Skridt og er flyttet til Sundhed og Træning på Sydtoften. Begge ændringer skal tydeliggøre, at madudfordringer hos børn ikke kun handler om vægt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum