Regionshospitalet Horsens kommer ud af 2024 med et positivt regnskab
Regionshospitalet Horsens afslutter året med et mindreforbrug på 22,9 mio. kr. Det svarer til 1,8% af hospitalets budget.

Et mindreforbrug på 22,9 mio. er et flot resultat, som vi kun kan være tilfredse med.
Mindreforbruget i 2024 betyder dog ikke, at vi også har 22,9 mio. i overskud i 2025. En stor del af de 22,9 mio. består af engangspenge eller skyldes, at der er udgifter, der ikke blev afholdt i 2024, men som i stedet kommer i 2025. F.eks. var der reserveret 4 mio. til udskiftning af wifi i 2024, men det projekt er blevet udskudt til 2025.
- Hovedparten af afdelingerne har balance i økonomien ved udgangen af 2024. Det er særdeles positivt og helt centralt for, at vi som samlet hospital er i økonomisk balance, siger hospitalsdirektør Henning Voss på vegne af hospitalsledelsen.
Ved udgangen af 2023 stod en række afdelinger med ubalance i regnskabet. Samtidigt blev der udmøntet en generel besparelse på 6 mio. og en regional administrativ besparelse på 1,7 mio. i budgetterne for 2024.
- På den baggrund er det flot, at langt de fleste afdelinger kommer ud af 2024 med balance på bundlinjen. Som hospitalsledelse anerkender og takker vi for det store arbejde, som er lagt i at sikre, at budgetterne er overholdt. Det betyder, at vi ved indgangen til 2025 står godt rustet til at løse de mange vigtige opgaver, vi har som nærhospital for 235.000 borgere, siger Henning Voss.
Vi skal udrede og behandle flere patienter selv
En af de udfordringer, vi ikke har fået løst fuldt ud i 2024, er de lange ventetider til udredning og behandling inden for nogle områder. Det betyder, at mange patienter er blevet visiteret videre til et tilbud på privathospital.
-Det er godt, at vi på den måde har kunnet sikre, at patienterne har fået tilbud om udredning og behandling. Det er dog et mål for os, at vi i 2025 i langt højere grad kan sikre, at vi selv kan udrede og behandle patienter fra vores optageområde, siger Henning Voss.
Folketinget har som bekendt indgået aftale om en sundhedsreform, som bl.a. betyder, at den økonomiske vækst i regionernes sundhedstilbud først og fremmest kommer til at ligge udenfor hospitalerne. Væksten bliver i stedet målrettet de sundhedstilbud, der er tæt på borgerne, og kun i meget begrænset omfang hospitalerne.
Det betyder, at vi på hospitalerne i høj grad selv skal sikre, at vi har økonomi til at udvikle og tilbyde gode ydelser til de patienter, der får brug for at komme på hospitalet. På den baggrund er det også positivt, at vi går ind i 2025 med balance i økonomien.
Kontakter
Henning VossHospitalsdirektør
Tlf:2155 2916henning.voss@rm.dkKim HoulindLægefaglig direktør
Tlf:2499 4525KIMHOU@rm.dkMette RingtvedSygeplejefaglig direktør
Tlf:7842 5062MERJNS@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Samtaler om det, der giver livet kvalitet1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dialyseafsnittet indfører livssamtaler som et led i den tidlige palliation. Det er en samtale mellem patienten og en kontaktsygeplejerske om livskvalitet.
Første skridt i retning af en fælles visitation for psykiatri og somatik24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionspsykiatrien Horsens og Akutafdelingen har i fællesskab taget det første skridt i retning af en fælles visitation og senere enfælles akutmodtagelse.
Skoleelever og hospitalets forskere møder hinanden22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i videnskabsfestivalen Forskningens Døgn åbnede vi 22. april dørene for flere end hundrede sjetteklasses elever fra lokalområdet.
Et menneskeligt ansigt på fremtidens sygepleje10.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi har netop gennemført hospitalets første symposium med udgangspunkt i referencerammen Fundamentals of Care.
Patienter med gigt får taget færre blodprøver3.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Gigtklinikken har sygeplejersker og læger lavet en kritisk gennemgang af blodprøvepakker og fjernet overflødige kontrolblodprøver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum