Energiparker vil skabe vækst og arbejdspladser
13.3.2025 08:07:19 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Regeringen har udpeget den første statslige energipark, som skal ligge i Idomlund ved Holstebro. Det er en beslutning, som vil skabe vækst og føre til nye arbejdspladser i Vestjylland. Det er glædeligt, at energiparkerne nu kommer på landkortet, men hvis vi skal udnytte mulighederne fuldt ud, bør regeringen og Folketinget tage fat på anden fase af brintrøret op til Idomlund, mener Green Power Denmark.
Flere virksomheder har planer at bygge anlæg ved Idomlund ved Holstebro, hvor de kan producere brint og grønne brændstoffer gennem Power-to-X. Idomlund er et knudepunkt på elnettet. Det ligger i et område, hvor der er en stor produktion af grøn strøm fra solceller og vindmøller, og hvor en del af den grønne strøm, som bliver produceret på Nordsøen, kommer ind.
- Det er et oplagt sted til en statslig energipark. Området ligger centralt for produktionen af vedvarende energi, og der er konkrete planer om anlæg, som kan producere brint og grønne brændstoffer. Regeringen giver et skub til den grønne omstilling, væksten og muligheden for at skabe arbejdspladser i Vestjylland, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Omkring 25 områder rundt omkring i landet er indstillet som mulige statslige energiparker, og det er vigtigt, at regeringen snart udpeger nogle flere, mener Green Power Denmark.
- Idomlund bør kun være den første af mange energiparker. Vi får brug for den grønne strøm og de grønne brændstoffer til industrien, flyene og skibene. Det er nødvendigt at prioritere nogle områder af landet til den erhvervsudvikling, som kommer til at finde sted, siger Kristian Jensen.
Den første udpegede energipark er interessant, fordi det er en park med fokus alene på Power-to-X, mens flertallet af områder, der er i spil til energiparker, har fokus på produktionen af grøn strøm fra solceller og vindmøller.
Det er dog en udfordring, at virksomheder, som etablerer produktion i Idomlund, ikke i første omgang har lovning på at blive koblet på brintrøret. Der ligger foreløbigt kun en aftale om at etablere brintrør fra Esbjerg til grænsen.
Beslutningen om energiparken ved Idomlund bør minde politikerne om, at de hurtigt skal i gang med at planlægge næste fase af brintrøret hele vejen til Holstebro, mener Green Power Denmark.
- Det vigtigste er, at første fase af brintrøret står klar i 2030, men anden fase må gerne komme hurtigt derefter. Vi har brug for en tidsplan og afklaring for investorerne. Det er nødvendigt, hvis vi skal have det fulde udbytte af energiparkerne og skabe yderligere udvikling og arbejdspladser, siger Kristian Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Politikerne skal hurtigt lægge sporene til fremtidens havvind for at undgå fatalt hul i markedet7.9.2026 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste succesfulde havvindudbud i Danmark har givet teknologien medvind igen. Nu skal politikerne undgå, at markedet bliver ramt af flere års stilstand efter den tredje park og Energiø Bornholm. Fælles rapport fra erhvervslivet peger på tre nye konkrete udviklingsspor, der kan fremtidssikre investeringerne i dansk havvind, men det kræver beslutninger nu.
Hydrogen Denmark - en ny, stærk organisation for grøn brint og PtX25.8.2026 11:32:14 CEST | Pressemeddelelse
En ekstraordinær generalforsamling i Brintbranchen har i dag godkendt, at Brintbranchen og Green Power Denmark samler kræfterne i en ny organisation for grøn brint og PtX: Hydrogen Denmark.
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum