Lovforslag gør vand til guld for grøn omstilling
13.3.2025 07:00:00 CET | Danva | Pressemeddelelse
Regeringens lovforslag om brug af teknisk vand til industrielle formål er en milepæl for Danmarks grønne omstilling. Forslaget sikrer på rekordtid bæredygtig vandforvaltning, en beskyttelse af drikkevandsressourcer samtidig med, det accelerer fremtidens PtX-industri.

Vand er forudsætningen for den grønne omstilling med Power-to-X. Klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, sikrer nu med et nyt lovforslag på rekordtid muligheden for at anvende vand til at producere brint med. Danmark kan dermed lykkes med den grønne omstilling, som kræver store mængder vand.
”Det er flot at få den nødvendige lovramme kørt så hurtigt i stilling. Den balancerer både vandhensynet til Danmarks behov for Power-to- X og et stigende pres på vandressourcen. Power-to-X skal drive den grønne omstilling med store mængder vand til udvinding af brint, derfor skal vi bruge alternative løsninger, som ikke belaster drikkevandsforsyningen unødigt,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
DANVA har på vegne af medlemmerne presset på for at få loven om teknisk vand (andet vand end drikkevand) på plads, så det ikke er de almindelige vandkunder, der skal bære den økonomiske risiko for Danmarks brintproduktion.
Renset spildevand
Lovforslaget, som klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, netop har fremsat i Folketinget, giver mulighed for at anvende teknisk vand, herunder renset spildevand eller vand fra forurenede boringer, til formål, hvor man ikke behøver drikkevand.
"Det er den rigtige løsning at bruge teknisk vand i Power-to-X-projekter og andre industrielle processer, hvor drikkevandskvalitet ikke er en nødvendighed. Det er en ansvarlig måde at passe på vores vandressource på," siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA.
Med lovforslaget fastsættes der både organisatoriske og økonomiske regler for forsyning med teknisk vand. Det gør, at store investeringer i vandforsyninger til industrien foretages gennem nye separate selskaber, som ikke leverer drikkevand. Formålet er at beskytte de almindelige vandforbrugere mod omkostningerne og risiko f.eks. ved industrikunders konkurs.
”PtX-anlæg har et vandforbrug, der kan betyde en markant stigning i behovet for vand ude lokalt. Den nemmeste løsning ville være at bruge drikkevand, men der skal bruges så meget vand, at det er mere hensigtsmæssigt at anvende f.eks. spildevand eller drænvand, der renses helt rent,” siger Carl-Emil Larsen, og tilføjer:
”Nu mangler vi bare, at Miljø- og Ligestillingsministeriet får løst udfordringerne ift. vejledning vedrørende udledninger, så de respektive kommuner kan udarbejde tilladelser til udledninger fra rensningen af vandet til PtX-industrien.”
Der var oprindeligt lagt op til i det lovforslag, der var i høring, at de eksisterende aktiviteter med teknisk vand, som er nødvendige, skulle udskilles fra vandselskaberne inden for seks måneder.
”Også på det punkt har ministeren handlet hurtigt. Vi er glade for, at Lars Aagaard har lyttet, så vi nu får en mere fleksibel overgangsperiode for at undgå unødige leveringsforstyrrelser og økonomiske byrder. Det er en rimelig frist med halvandet år fra lovens ikrafttrædelse,” siger Carl-Emil Larsen.
Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli.
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder

DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Vandeksperter fra Odense på mission i Ukraine6.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Krigen i Ukraine har lagt store dele af den kritiske infrastruktur i ruiner og afskåret millioner af mennesker fra adgang til sikkert drikkevand. Med dansk statsstøtte og ekspertise fra VandCenter Syd i Odense står byen Mykolaiv nu overfor omfattende genopbygning og introduktion til nye og mere moderne måder at drive og fremtidssikre vandforsyningen.
Vandforkæmper vinder stor pris14.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Bo Lindhardt hædres for vedholdende indsats for robust drikkevand og for at samle vandforsyninger og forskning i InSa-Drikkevand.
Forbyd forurening af drikkevand og spar milliarder12.1.2026 17:30:00 CET | Pressemeddelelse
DANVA roser Miljøministeriets nye analyse af regulering af drikkevand. Den gør det klart, at Danmark står over for et grundlæggende økonomisk valg: Enten handler vi nu og indfører et nationalt forbud mod forurening af vores drikkevand – eller også accepterer vi en milliardregning for en fremtid, hvor drikkevand skal renses, industriens konkurrenceevne svækkes, sundhedsudgifterne stiger, og forsyningssikkerheden udfordres.
Nye regler skal sikre vandløsninger til danskerne og miljøet12.12.2025 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Håndtering af voldsommere regnmængder, beskyttelse af grundvandet og rensning af spildevand. Vandselskabernes opgaver står i kø, og behovet for investeringer stiger hastigt. Vandreguleringsudvalget anbefaler en ny økonomisk regulering, som giver vandselskaberne bedre mulighed for de store investeringer.
Kvælstofkvoter kan sikre de bedste og billigste løsninger for vandmiljøet9.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
DANVA bakker op om Det Miljøøkonomiske Råds anbefalinger til kvælstofkvoter for landbrug, industri og spildevandsselskaber. Vandsektoren ønsker nemlig at sikre de mest effektive, samfundsøkonomiske løsninger til gavn for dyr, miljø og danskere. DANVA er også enig i ianbefalingerne om PFAS-forurening. Men vandsektorens brancheorganisatione understreger samtidig, at vandselskaber skal være en del af indsatsen mod stormflod.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum