Arkæologiske undersøgelser i linjeføringen til 3. Limfjordsforbindelse går i gang
13.3.2025 09:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Nordjyske Museer vil fra næste uge være at se i området omkring den kommende 3. Limfjordsforbindelse, hvor de vil lede efter fortidsminder. Mandag den 17. marts går arkæologerne i gang med at lave søgegrøfter i området syd for Limfjorden mellem Nibevej og Hobrovej. I første omgang vil undersøgelserne stå på over de kommende uger.

Inden Vejdirektoratet går i gang med at bygge den nye motorvej vest om Aalborg, skal arkæologer have mulighed for at undersøge området for væsentlige fortidsminder.
”Det er dyrt og tidskrævende at sætte et anlægsarbejde på pause, så derfor er det vigtigt at lokale arkæologer gennemfører, undersøger og eventuelt foretager udgravninger i området i god tid, inden en entreprenør skal på banen til at bygge vejen,” siger Mette Bentzen, projektchef i Vejdirektoratet.
Det første arkæologerne gør, er at kigge i arkiverne, om der tidligere er gjort fund i området. Derefter går de i gang med forundersøgelserne i marken, som er den aktivitet, der nu går i gang i Aalborg. I forbindelse med undersøgelserne skræller en gravemaskine mulden af markerne i 2-5 meter brede og 30-40 cm dybe søgegrøfter. Finder arkæologerne tegn på fortidsminder i søgegrøfterne, fastlægger de først, hvor store, gamle og velbevarede de er, og dernæst vurderer de, om mindets videnskabelige værdi er så stor, at der skal ske en egentlig udgravning af området.
”I forbindelse med den kommende motorvej skal Nordjyske Museer undersøge omkring 345 hektar jord – det svarer til mere end 480 fodboldbaner – og da det drejer sig om meget store arealer, som har en spændende beliggenhed rent arkæologisk, har vi naturligvis høje forventninger til at gøre gode fund, som vi kan dele med resten af Danmark,” siger Torben Birk Sarauw, kulturarvschef hos Nordjyske Museer.
Museet tager også andre metoder i brug på projektet. De vil foretage forundersøgelser ved hjælp af pløjebælter og i andre områder med sneglebor. Pløjebælter bliver etableret med en 5 furet plov, der kører hen over området. Snegleboringer bliver udført ved hjælp af et bor med en diameter på 1,3 meter, der giver mulighed for at undersøge dybere lag i undergrunden, som sneglen kan trække til overfladen.
”I Vejdirektoratet er vi naturligvis spændte på om og hvad arkæologerne eventuelt støder på, så det er et spændende arbejde Nordjyske Museer skal i gang med. Også en aktivitet, der kan få stor betydning for projektets tidsplan,” fortsætter Mette Bentzen.
Borgere, der bliver berørt at de arkæologiske undersøgelser er blevet informeret om, at de kommer til at finde sted, og undersøgelserne er tilrettelagt, så de medfører så få gener som muligt.
De arkæologiske undersøgelser skal gennemføres på hele strækningen for den kommende motorvej over de kommende år. Arealerne, der skal undersøges, bliver frigivet etapevis.
Kontakter
Mette BentzenProjektchef
Tlf:72 44 32 77Tlf:51 34 30 47mebe1@vd.dkTorben Birk SarauwKulturarvschefNordjyske Museer
Tlf:25 19 74 35torben.sarauw@aalborg.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny asfalt på E45 ved Aabenraa26.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra onsdag 8. april og cirka otte uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa. Arbejdet bliver udført i tre etaper og finder sted i aften- og nattetimerne af hensyn til trafikanterne.
Flere rejsedage med risiko for kø i påsken24.3.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Påskeferien har for vane at være en af årets mest travle rejseperioder. Det vil derfor kunne mærkes på trafikken, når mange danskere sætter kurs mod sommerhus, familie og påskefrokoster.
Større reparationsarbejde går i gang på Siøsundbroen24.3.2026 10:36:29 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparer Siøsundbroen i det sydfynske de kommende måneder. Broen skal have udskiftet fuger, have nyt slidlag på kørebanen og ny belægning på fortove. Reparationsarbejdet kommer til at påvirke trafikken de kommende måneder.
Støjende arbejde ved ny jernbane i påsken23.3.2026 12:21:05 CET | Pressemeddelelse
Der udføres støjende sporarbejde i døgndrift i påsken ved Kauslunde, Nørre Aaby og Odense. Arbejdet er planlagt for at påvirke togtrafikken mindst muligt.
Ny tilkørsel og nedrivning af bro ved E45 Aarhus Nord kan give forlænget rejsetid20.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der vil være omkørsel og risiko for kø ved Motorvejskryds Aarhus Nord fra mandag den 23. marts, hvor Vejdirektoratet arbejder med en ny tilkørsel fra Hinnerup mod E45 i sydgående retning, og igen efter påske hvor en bro skal rives ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum