Kender du en, der fortjener at vinde en demenspris?
Fra i dag 12. marts og frem til 9. april har du mulighed for at indstille en medarbejder, ildsjæl eller pårørende til årets demenspriser.

Ældreminister Mette Kierkgaard overrækker demenspriserne torsdag den 14. maj til DemensDagene i Tivoli Congress Center. Demenspriserne består af to priser:
Medarbejderprisen går til en medarbejder, der gør en særlig indsats for at skabe glæde, tryghed og værdighed for mennesker med demens.
Pårørendeprisen går til en ildsjæl i offentligt, privat eller frivilligt regi – der gør en ekstraordinær indsats for at inkludere, anerkende og støtte pårørende til mennesker med demens.
Begge prismodtagere får en personlig pengepræmie på 10.000 kr. Derudover modtager vinderen af Medarbejderprisen desuden en præmie på 50.000 kr. til sin arbejdsplads, som skal bruges til at videreudvikle det gode faglige og sociale fællesskab omkring arbejdet med demens.
Alle kan indstille personer eller tilbud/aktiviteter til begge priser – lige meget om du er pårørende, selv har en demenssygdom, er kollega, leder, ven eller noget helt andet. Du kan ikke indstille dig selv. Til gengæld kan du indstille den samme person eller det samme tilbud/aktivitet flere år i træk. Indstil her.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
- Mange mennesker i vores samfund rammes desværre af demens. Derfor er demens noget, der berører os alle sammen. Demenssygdom kan være rigtig hårdt og svært at håndtere - ikke bare for de mennesker, der bliver ramt, men også for deres pårørende. Det gør en alverden til forskel, når dygtige medarbejdere, frivillige og pårørende formår at skabe tryghed og glæde og se det enkelte menneskes behov. Jeg ser derfor frem til at hylde dem, der hver dag gør en positiv forskel for mennesker med demens og deres pårørende, ved uddelingen af demenspriserne til DemensDagene.
Pressekontakt
Ældreministeriets pressetelefon, tlf. 23 64 42 92 (modtager ikke sms).
Nøgleord
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Nu får Danmark et helt nyt ældretilsyn1.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmarks nye ældretilsyn i dag, den 1. juli 2025, slår dørene op i Gentofte, Silkeborg og Hjørring, er det ikke kun adressen, som er ny, men også måden at være tilsyn på. Fra i dag udskiftes kontrol af dokumentation med dialog og læring.
Ældreministeren markerer: Nu træder historisk ældrereform i kraft27.6.2025 13:40:22 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli 2025 er en mærkedag for Danmarks ældre. Den nye ældrelov, som sætter de ældre i centrum, medarbejderne fri og minimerer krav om dokumentation i ældreplejen, træder i kraft. Ældreminister Mette Kierkgaard markerer dagen med en tur rundt i Danmark.
Ældreminister melder klar inden ny reform træder i kraft26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I april 2024 aftalte et bredt flertal Danmarks nye ældrereform, og i december vedtog Folketinget hele fem love, heraf tre helt nye. Med alle bekendtgørelser og vejledninger på plads er rammerne klar inden ikrafttrædelse 1. juli 2025
Ny stor undersøgelse fra Danmarks Statistik: Sådan oplever danskerne hjemmehjælpen22.6.2025 09:21:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks første brugertilfredshedsundersøgelse udsendt til samtlige ældre, som modtager hjemmehjælp, viser, at 78 pct. er tilfredse eller endog meget tilfredse med den hjælp, de får.
Europas største konference på ældre- og socialområdet afholdes i Aarhus20.6.2025 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Danmark tager allerede nu hul på det danske EU-formandsskab, når Aarhus den 23. Juni lægger by til en konference om fremtidens velfærd og banebrydende velfærdsteknologi med over 700 deltagere fra hele verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum