Horsens-patienter er blevet mere tilfredse
Regionshospitalet Horsens går igen frem i patienternes vurdering af deres behandlingsforløb på hospitalet. Det viser den årlige Landsdækkende Patienttilfredsheds-undersøgelse, LUP 2024.

Kommer du til hospitalet med et akut problem eller til en planlagt indlæggelse, så vil du sandsynligvis være mere tilfreds med din behandling, end hvis du var på hospitalet for nogle år tilbage.
Samlet set tilkendegiver de godt 20.000 patienter og fødende, som har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen for Regionshospitalet Horsens i løbet af 2024, at de enten er blevet mere tilfredse eller er lige så tilfredse som tidligere. Der er ingen områder, hvor patienterne er blevet mindre tilfredse.
- Det fine resultat afspejler, hvordan patienterne er både tilfredse og trygge ved at blive behandlet på Regionshospitalet Horsens. Samtidig ser vi, hvordan afdelinger, som tidligere har været udfordret på patienttilfredsheden, kan komme stærkt igen. Det kræver et langt sejt træk og vidner om både stor dedikation, vilje og lyst til at gøre det bedste for vores patienter, siger Purnima Erichsen (K), formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland.
Roser til personalet
Patienterne har igennem en årrække givet de ansatte på Regionshospitalet Horsens topkarakter for at være venlige og imødekommende. I år vurderer fx de planlagt indlagte patienter den mundtlige information endnu mere positivt end tidligere, mens akut ambulante patienter i højere grad tilkendegiver, at de er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling ved behov.
- Fremgangen er en stor anerkendelse af hospitalets ansatte, som formår både at bruge deres høje faglighed, aktivere de stærke samarbejdsrelationer og se mennesket i den enkelte patient. Det er de elementer, vi her ser omsat til en høj patientoplevet kvalitet, udtaler sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved på vegne af hele hospitalsledelsen på Regionshospitalet Horsens.
De fødende og deres partnere har i tidligere års LUP-undersøgelser vurderet Regionshospitalet Horsens til at være et af de bedste fødesteder i Danmark, og i år er ingen undtagelse. Faktisk får Fødeafsnittet nu så høj en vurdering, at resultaterne nu over landsgennemsnittet på 9 ud af 12 områder og gennemsnitligt på de sidste tre.
Endelig har de radiologiske patienter for første gang medvirket i undersøgelsen, hvor de udtrykker stor tilfredshed med hospitalet som behandlingssted.
Fakta om LUP 2024
Regionshospitalet Horsens har udsendt spørgeskemaer om patienttilfredshed til 21.692 patienter i forbindelse med LUP 2024:
- 2.471 planlagt indlagte patienter (svarprocent 59%)
- 4.028 akut indlagte patienter (svarprocent 45%)
- 8.525 planlagt ambulante patienter (svarprocent 45%)
- 1.133 akut ambulante patienter (svarprocent 36%)
- 1.200 fødende kvinder (svarprocent 42%)
- 4.335 radiologiske patienter (svarprocent 47%).
Se de samlede LUP-resultater på www.patientoplevelser.dk.
Nøgleord
Kontakter
Henning VossHospitalsdirektør
Tlf:2155 2916henning.voss@rm.dkKim HoulindLægefaglig direktør
Tlf:2499 4525KIMHOU@rm.dkMette RingtvedSygeplejefaglig direktør
Tlf:7842 5062MERJNS@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Samtaler om det, der giver livet kvalitet1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dialyseafsnittet indfører livssamtaler som et led i den tidlige palliation. Det er en samtale mellem patienten og en kontaktsygeplejerske om livskvalitet.
Første skridt i retning af en fælles visitation for psykiatri og somatik24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionspsykiatrien Horsens og Akutafdelingen har i fællesskab taget det første skridt i retning af en fælles visitation og senere enfælles akutmodtagelse.
Skoleelever og hospitalets forskere møder hinanden22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i videnskabsfestivalen Forskningens Døgn åbnede vi 22. april dørene for flere end hundrede sjetteklasses elever fra lokalområdet.
Et menneskeligt ansigt på fremtidens sygepleje10.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi har netop gennemført hospitalets første symposium med udgangspunkt i referencerammen Fundamentals of Care.
Patienter med gigt får taget færre blodprøver3.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Gigtklinikken har sygeplejersker og læger lavet en kritisk gennemgang af blodprøvepakker og fjernet overflødige kontrolblodprøver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum