Nyt for cykelentusiaster: Europas bedste cykelrute og nye ruter i Vestverige
12.3.2025 11:31:24 CET | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
Den naturskønne og varierede cykelrute langs Göta kanal er blevet kåret til Europas bedste cykelrute 2025. Denne anerkendelse bekræfter området Vestsveriges position som én af Europas mest attraktive cykeldestinationer. Både fritidscyklister, gravel-ryttere og MTB-entusiaster kan se frem til en bred vifte af nye oplevelser i naturskønne omgivelser. I Vestsverige, området nordøst for Gøteborg, åbner nye gravel-ruter, MTB-arenaer og MTB-ruter til den kommende sæson.

"Vi er utroligt stolte over, at vores rute langs Göta kanalen har fået denne pris. Det bekræfter, at Vestsverige er en førsteklasses destination for cykelturisme. Kombinationen af den historiske kanal, naturskønne omgivelser og en tryg, bilfri rute gør turen til en helt særlig oplevelse," siger Fredrik Lindén, administrerende direktør for Turistrådet Västsverige.
Den naturskønne cykelrute langs Göta kanal er blevet kåret som Europas bedste cykelrute 2025 ved den prestigefyldte Fiets en Wandelbeurs-messe i Utrecht, Holland. Prisen er en stor anerkendelse af området som en førende cykeldestination og fremhæver Göta kanals unikke kombination af natur, varierede landskaber og historie.
Den 200 kilometer lange vandvej Göta kanal, er én af Sveriges mest ikoniske turistdestinationer, der løber på tværs gennem Sverige. Kanalen er præget af sine historiske kanalbåde, idylliske småbyer og charmerende overnatningsmuligheder.
Siden 2023 har cykelentusiaster kunnet opleve Göta kanal på den nationale cykelrute Göta kanalleden. Denne ca. 220 kilometer lange rute strækker sig fra Sjötorp ved Vänern til Mem ved Østersøen og følger den historiske kanal på syv etaper. En stor del af ruten går langs en bilfri sti, hvilket sikrer en rolig cykeloplevelse. Ruten er tydeligt markeret med rød-hvide skilte, der guider cyklister gennem det svenske landskab forbi rolige søer, historiske sluser og smukke kanalbyer som Töreboda, Karlsborg og Motala.
Læs mere om Göta kanal-leden og cykelferie langs Göta kanal

Nye gravelruter i Dalsland
Området Dalsland, en time fra Gøteborg, styrker sin position som Sveriges førende destination for gravelcykling med seks nye gravelruter i 2025. Med over 850 kilometer grusveje tilbyder Dalsland enestående gravelmuligheder, hvor man kan cykle i timevis uden at møde biler. Ruterne fører gennem skove, landbrugsland og små landsbyer, og en hjemmeside på syv sprog giver al nødvendig information til planlægning af turen, herunder 17 ruteforslag med GPX-filer samt anbefalinger til oplevelser, cykelvenlige overnatningssteder, cykeludlejning og servicepunkter. Fra Gøteborg er der gode togforbindelser til Dalsland, hvilket gør området let tilgængeligt for cykelturister.
Læs mere om Dalsland Sveriges graveldestination

Mountainbike: Nye arenaer og MTB-ruter
For MTB-entusiaster er der mange nyheder i Vestsverige i 2025. En ny MTB-arena er åbnet i Högaliden Aktivitetsområde tæt på Hjo, to timer øst for Göteborg. Arenaen byder på stier til alle aldre og niveauer, herunder flow trails, jump trails og teknikzoner med udfordringer som hop og balancetræning.
Lige i nærheden, i Billingen i Skövde, blev en ny MTB-arena indviet i 2024. Her tilbydes der kortere spor i forskellige sværhedsgrader samt pump tracks, skills trails og dropzoner. Derudover er der længere XC-, Trail- og Enduro-spor samt tydeligt markerede gravel-ruter. Den nye aktivitetsudbyder, Behind Bars, tilbyder guidede MTB-ture på Billingen, og Hotel Billingehus giver mulighed for afslapning med spa, infinity pool og en restaurant med panoramaudsigt.
I Ulricehamn, en time øst for Gøteborg, har Ski Bike Hike lanceret 15 nye downhill-spor af høj kvalitet, der henvender sig til både begyndere og professionelle. Et nyt teknikområde er også etableret med hop, velodromkurver og en gravel pump track, perfekt til børn. Området har skilifte, der bruges til cyklingen om sommeren, og i nærheden ligger Lassalyckan Outdoor Area med moderne hotel- og fritidsfaciliteter.
Læs mere om Högaliden Aktivitetsområde, Billingen i Skövde, Ski Bike Hike
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge, forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Derudover byder Dalsland på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern, byder ligeledes på aktiviteter i naturen så som cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her: www.vestsverige.dk
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder



























Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Nyt retreat på Öland satser på søvn og digital detox – del af voksende rejsetrend blandt danskere10.3.2026 11:59:56 CET | Pressemeddelelse
Silent retreats, digital detox og ophold med fokus på søvn, natur og nærvær er blevet en tydelig rejsetrend - også for korte getaways tæt på Danmark. I Småland og på Öland kan danskere finde stilhed, skove og søer få timers kørsel fra Danmark, og i 2025 åbnede Naya Retreat & Hotel, som i 2026 udvider med en ny spaafdeling.
Unik overnatning: Nye specialbyggede trætophytter sydøst for Gøteborg9.3.2026 09:59:06 CET | Pressemeddelelse
Hyssna Forest Resort udvider nu med to nye trætophytter midt i skoven. Skyland Cabin og Ranger’s Cabin står klar til gæster i 2026 med panoramaudsigt, spabad og grill, fuldt udstyret køkken og eget badeværelse. Hytterne styrker det allerede eksisterende udbud af naturnær og unik overnatning i Vestsveriges natur med fokus på ro, blændende udsigt og privatliv kun 50 kilometer fra Gøteborg – og 3,5 timers kørsel fra København.
Las Fallas markerer 10 år på UNESCO-listen: Fire aktuelle kulturoplevelser i Valencia i foråret 202624.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2026 kan den spanske middelhavsby Valencia fejre 10-årsjubilæum for, at folkefesten Las Fallas blev optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. Foråret byder samtidig på flere markante kulturoplevelser i byen – fra festivalens store gadeinstallationer til digitale kunstproduktioner i Bombas Gens, et nyt besøgscenter for den Hellige Gral og genåbningen af den restaurerede barokkirke Iglesia de los Santos Juanes ved det centrale marked.
Vestsverige: Hällsnäs med Michelin-restaurant udvider med 32 nye værelser og ny spa åbner i foråret23.2.2026 09:57:22 CET | Pressemeddelelse
Hällsnäs Hotell & Restaurang ved Landvettersjön i Mölnlycke, cirka 20 minutter fra Göteborg, har udvidet med 32 nye hotelværelser, som åbnede i november 2025. Fire af værelserne er suiter med privat sauna og egen terrasse med udsigt over søen. I foråret 2026 åbner et nyt spaområde som supplement til hotellets eksisterende spa-odde ved vandet.
Vinterbadning i Vestsverige: Sauna, velvære og naturnær overnatning15.12.2025 10:12:33 CET | Pressemeddelelse
Kolde dyp, varme saunaer og naturligt velvære er dybt forankret i den svenske livsstil, og det er tilsyneladende også på fremmarch blandt danskerne. I takt med at flere søger simple naturskønne pauser fra hverdagen, er interessen for vinterwellness vokset. Svenske destinationer oplever denne interesse fra danske gæster, der rejser for at kombinere ro, natur og autentiske velværeoplevelser i et tempo, der står i skarp kontrast til hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum