Aabenraa Kommune blandt landets hurtigste til byggesagsbehandling
12.3.2025 10:27:47 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Dansk Industri placerer Aabenraa som nummer tre i Danmark inden for byggesagsbehandling med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 11 dage.
Aabenraa Kommune er igen blandt landets hurtigste til at behandle byggesager. Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Industri ligger kommunen på en tredjeplads i Danmark med en gennemsnitlig behandlingstid på kun 11 dage. Det er en markant forbedring fra sidste års allerede lave 20 dage, og langt hurtigere end landsgennemsnittet på 58 dage.
Borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, glæder sig over udviklingen, som i høj grad også skyldes en stor indsats fra medarbejderne i kommunen:
- Vi har haft et klart mål om at gøre det nemmere og hurtigere for borgere og virksomheder at få behandlet deres byggesager, og det her resultat viser, at vi er lykkedes. Vi ved, at en hurtig og smidig byggesagsbehandling kan gøre en stor forskel for både private bygherrer og erhvervslivet, og derfor har vi haft et stærkt fokus på at effektivisere vores arbejdsgange, og jeg er stolt over at dygtige medarbejdere nu har fået det til at lykkes, siger han.
Den hurtige sagsbehandlingstid skyldes blandt andet en målrettet indsats med optimerede arbejdsgange, digitalisering og tæt dialog med ansøgere, lige som der også har været et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv om forbedringsforslag gennem følgegruppen Byg.
- Vi har arbejdet på at gøre processen mere strømlinet, så vi sikrer en hurtig, men stadig grundig sagsbehandling. Samtidig har vi en dygtig og engageret medarbejderstab, som hver dag arbejder for at give borgere og virksomheder en god service, siger Dorte Soll, der er formand for Aabenraa Kommunes udvalg for Plan, Teknik og Landdistrikter og understreger, at kommunen fortsat vil have fokus på at levere en effektiv byggesagsbehandling.
Aabenraa Kommunes tredjeplads i undersøgelsen underbygger kommunens ambition om at være en erhvervsvenlig kommune, som også er beskrevet i Byrådets erhvervsstrategi, og med den nye rekord på 11 dages sagsbehandlingstid er ambitionen at fastholde og videreudvikle det høje serviceniveau.
Læs hele undersøgelsen her: DI analyse: Kortere byggesagsbehandling i 2024 - men store forskelle mellem kommuner - DI Byggeri
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Formand for Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter, Dorte Soll, tlf.: 40 85 11 52; e-mail: dbso@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Ændringer i Aabenraa Kommunes udvalgssammensætning5.11.2026 09:55:30 CET | Pressemeddelelse
På baggrund af byrådsmødet 28. oktober og udvalgsmødet i Kultur- og Fritidsudvalget 4. november er der sket ændringer i udvalgssammensætningen i Aabenraa Kommune. Vedhæftede oversigt over sammensætningen er gældende fra dags dato, 5. november 2026.
Mads er klar til at fortsætte udviklingen på Hærvejsskolen2.11.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
1. december overtager Mads Vilstrup Hoeg ansvaret for Hærvejsskolen, når han begynder som ny skoleleder. Den 57-årige skoleleder kommer fra et job som skoleleder på en skole i Vejle Kommune, og han glæder sig til fremtiden i Rødekro.
Helhedsplan skal sætte retning for udviklingen af Kassø de næste 30 år29.10.2026 08:44:10 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune har vedtaget en helhedsplan, der skal skabe rammerne for en grøn og cirkulær erhvervsudvikling ved Kassø. Planen skal gøre kommunen klar til nye investeringer og arbejdspladser, samtidig med at der tages hensyn til natur, landbrug og de lokale samfund.
Aabenraa Kommune og Røde Kors aftaler beredskabssamarbejde22.10.2026 14:21:10 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 22. oktober har Aabenraa Kommune og Røde Kors underskrevet en samarbejdsaftale, der skal styrke det lokale beredskab.
Virksomheder kan nu søge CSR-mærke Aabenraa 202715.10.2026 11:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan virksomheder i Aabenraa Kommune igen søge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa. Ansøgningsperioden for 2027 løber fra 15. oktober til og med 15. december 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum