Dansk rugekasse vil være verdensførende accelerator senest i 2035
13.3.2025 08:01:49 CET | Bioinnovation Institute | Pressemeddelelse
Med finansiel støtte fra Novo Nordisk Fonden vil BioInnovation Institute (BII) skalere op og støtte 40 startups om året inden for områder som life science, biosolutions, kvanteteknologi og AI.

Europa halter efter, når det kommer til at skabe nye virksomheder og innovation inden for en lang række områder som life science, kvanteteknologi, biosolutions og AI. Det var en del af konklusionen i EU’s Draghi-rapport fra september 2024.
Derfor peges der i Europa bredt på behovet for at fjerne en række strukturelle barrierer i form af reguleringer og bureaukrati, ligesom der også skal omsættes mere forskning til innovation og sættes turbo på støtten til tidlige start-ups. Lige nøjagtig omsætning af forskning til innovation er missionen for BII, der siden 2018 har hjulpet over 100 startups med at bringe deres løsninger og produkter tættere på markedet.
Med indvielsen af et nyt domicil, hvor der er nybyggede og specialiserede laboratorier og flere kontorpladser i et dynamisk iværksættermiljø, er BII nu klar til at påtage sig et endnu større ansvar for at skabe endnu mere innovation til gavn for samfundet. Ambitionen er at blive en verdensførende accelerator senest i 2035 placeret i hjertet af Københavns kommende innovationsdistrikt.
”Det står klart, at innovation er absolut afgørende for at løse en række af de store udfordringer, som vi står med i Danmark og Europa. Derfor kommer vi til at fordoble antallet af start-ups, som vi støtter om året. Ved at støtte endnu flere gode ideer spundet ud af universiteterne og hospitalerne kan vi skabe endnu større samfundsnytte og vi kan også få endnu flere internationale investorer til at spejde efter deres næste investering i Danmark,” siger Jens Nielsen, CEO for BII.
Kvanteteknologi og AI får større rolle
Foruden at støtte 40 start-ups om året, udvider BII også sit strategiske fokus og vil fremadrettet have et større fokus på at støtte virksomheder inden for f.eks. kvanteteknologi, AI og Power-to-X. Teknologier, der kan være med til sikre samfundets robusthed i en mere usikker verden.
”Vi lever i en verden, hvor cybertrusler, forsyningskriser, adgang til ny teknologi og især muligheden for at misbruge den, bliver nødvendige at kunne imødegå. Derfor er det afgørende at støtte teknologier, der kan tackle både de udfordringer vi allerede står med nu og de udfordringer, som unægteligt vil opstå i fremtiden,” forklarer Jens Nielsen.
Arbejdet med især kvanteteknologi startede allerede i efteråret 2023, da regeringen udvalgte BII til at drive en innovationsaccelerator som led i NATO’s DIANA-initiativ med fokus på at støtte start-ups med såkaldte ’dual use-teknologier’, der kan finde anvendelse både civilt og militært.
Opgaven kan ikke løftes alene
Hvis det skal lykkes at skalere innovation til gavn for Danmark og Europa, så kræver det dog et stort fokus fra både politisk hold og blandt danske fonde, der skal understøtte universiteterne i, at innovation er en kerneopgave, mener Jens Nielsen.
”Det er positivt, at universiteterne har et langt større fokus på området end tidligere, da ideerne oftest starter i de akademiske miljøer. Samtidig glæder det mig, at regeringen via iværksætterstrategien og life science-strategien ønsker at bidrage til styrkelsen af innovationsmiljøer i Danmark. Vi har behov for, at ideer der kan bidrage til grøn omstilling, forsyningssikkerhed eller et nyt lægemiddel ikke forbliver i et videnskabeligt tidsskrift, men kommer ud og bliver til gavn for samfundet,” afslutter han.
Om BioInnovation Institute:
BII er en non-profit fond og vores mission er at støtte tidlige start-ups og translationelle forskningsprojekter med at omsætte deres forskning til innovation til gavn for samfundet. Vi driver tre forskellige programmer Venture Lab, Bio Studio og BII Quantum Lab, der har til formål at accelerere innovation inden for områder som life science, biosolutions og kvanteteknologi.
Siden vores oprettelse i 2018 har vi støttet 121 startups med 922 millioner kroner og virksomhederne har rejst i alt 6,2 milliarder kroner. Indtil videre er 20 nye produkter blevet bragt på markedet og syv virksomheder har bragt lægemiddelkandidater i kliniske fase 1 og 2-forsøg.
Nøgleord
Kontakter
Anders MønstedSenior Communications and Public Relations SpecialistBioInnovation Institute
Tlf:24677947amo@bii.dkLinks
Program for Grand Opening af BII's nye domicil 13. marts:
13:00 – 13:15 | Ankomst på BII
13:15 – 13:25 | Velkomsttale af Jens Nielsen, CEO for BII med fokus på BII's fremtidige ambitioner og strategiske målsætninger.
13:25 - 13:30 | Tale af Christina Egelund, uddannelses-og forskningsminister
13:30 - 13:35 | Tale af Morten Bødskov, erhvervsminister
13:35 – 13:50 | Officielt snoreklip med deltagelse af Jens Nielsen, Christina Egelund og Morten Bødskov
14:00 – 14:40 | Oplæg af den verdenskendte MIT-professor og stifter af Moderna, Robert Langer
14.40-15:15 | Paneldiskussion - hvad skal der til for at bygge et innovationsdistrikt i verdensklasse i København?
Deltagere: Mads Krogsgaard, CEO for Novo Nordisk Fonden, Nadia Carlsten, CEO for Danish Centre for AI Innovation (DCAI), Robert Langer, stifter af Moderna & Dina Petranovic, videnskabelig direktør på DTU Biosustain. Modereret af Jens Nielsen, CEO for BioInnovation Institute.
15:15-16:15 | Networking & mulighed for at møde startups og få en guidet tur i det nye domicil.

Følg pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Novo Nordisk Fonden bevilger 184 millioner kroner til BII for at skabe en ny bølge af danske og europæiske biosolutions-virksomheder3.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden bevilger 184 millioner kroner til et nyt initiativ ved navn Upscalator, der skal hjælpe danske og europæiske biosolutions-startups med at opskalere deres teknologier og få dem hurtigere på markedet. Initiativet skal ledes af BioInnovation Institute (BII) i København.
Novo Nordisk Fonden bevilliger 5,5 mia. kr. til BII til at løfte innovation i Danmark og Europa15.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har afsat op til 5,5 mia. kr. (736 mio. EUR) til BioInnovation Institute (BII), et førende institut for life science- og deep tech-innovation i København. Bevillingen skal gøre det muligt for BII at udvide sine aktiviteter til nye strategiske områder og geografier samt støtte endnu flere iværksættere og start-ups, og dermed styrke innovationen i Danmark og Europa. Den nye bevillingsramme løber fra 2026 til 2035.
BioInnovation Institute (BII) og Novo Nordisk Fonden løfter sløret for skaleringsplaner14.1.2026 08:00:00 CET | Presseinvitation
BioInnovation Institute (BII) og Novo Nordisk Fonden inviterer pressen til lanceringen af næste fase for BII med fokus på at styrke og opskalere innovation inden for life science, kvanteteknologi og AI i Danmark og Europa. Arrangementet samler centrale aktører fra dansk og europæisk industri, startup-og innovationsmiljøet samt forskningsverdenen. Fokus er på Europas behov for at styrke sin forsknings-og innovationskapacitet for at fastholde og forbedre sin konkurrenceevne globalt. Et centralt omdrejningspunkt for BII’s næste fase er at bidrage til dette gennem at sikre, at forskningsbaserede idéer hurtigere – og mere effektivt – kan bevæge sig fra laboratoriet til markedet og i sidste ende skabe samfundsmæssig og industriel værdi. Tid og sted: Torsdag den 15. januar fra klokken 9.30-11.30 Ole Maaløes Vej 3, BioInnovation Institute, København Programmet byder bl.a. på: • Lancering af nyhed med præsentationer af Jens Nielsen, CEO for BII, og Mads Krogsgaard Thomsen, CEO for Novo Nordisk
Lundbeckfonden og BII afsætter over 300 millioner kroner til udvikling af banebrydende behandlinger af hjernesygdomme8.10.2025 08:48:01 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem Lundbeckfonden og BioInnovation Institute (BII) skal sikre bedre og mere effektive behandlinger af hjernesygdomme. Samlet afsætter parterne 320 millioner kroner frem mod 2030 til at støtte etableringen af lovende start-ups på området.
BioInnovation Institute og Accelerace fusionerer: Vil skabe Europas stærkeste springbræt for start-ups1.10.2025 10:19:30 CEST | Pressemeddelelse
BioInnovation Institute (BII) og VC-acceleratoren Accelerace fusionerer, og Accelerace vil fremadrettet være en integreret del af BII’s organisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum