Erhvervsministeren vil fjerne EU-byrder for mindst seks milliarder
Morten Bødskov og hans europæiske kolleger mødes i dag i Bruxelles, hvor de blandt andet skal drøfte EU-Kommissionens forslag om at skære i byrderne fra CSRD-kravene. Dannmark vil arbejde for, at reglerne rent faktisk understøtter grøn omstilling, og at virksomhederne sparer byrder for mindst seks mia. kr.
På en lang række områder spænder EU-krav ben for grøn omstilling. Det koster grønne investeringer og fremgang. Det er budskabet fra erhvervsminister Morten Bødskov, når han torsdag mødes med sine ministerkolleger i Bruxelles.
Færre virksomheder skal omfattes af reglerne, hvilket vil være det første vigtige skridt mod at fjerne byrder for danske virksomheder for mindst seks milliarder kroner. Med de næste og kommende skridt forventes yderligere byrdelettelser i takt med, at der bliver ryddet ud i antallet af indberetninger, som virksomheden skal indberette.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”EU’s CSRD-krav spænder ben for den grønne omstilling. Målet er rigtigt. Vi skal have flere grønne job. Midlerne har udviklet sig til et bureaukratisk monster, som hvert år koster erhvervslivet milliarder. Det går ikke. Det hæmmer den grønne omstilling, og vi taber grønne investeringer og arbejdspladser. Derfor skal der ryddes op. Det, virksomhederne skal indberette, skal være langt simplere og lettere at håndtere. Nu skal vi trykke på pauseknappen for det omfattende CSRD-projekt, så vi får tid til at rydde ud i reglerne og sikre, at det reelt fremmer den grønne omstilling. EU-Kommissionens udspil er et godt udgangspunkt. Færre virksomheder skal rapportere, men de virksomheder, der skal indberette, skal kunne gøre det endnu lettere end i dag. Forslaget mangler fokus på, at indberetningerne skal være lettere at håndtere og skal kunne gøres simpelt og digitalt. Efter dansk forbillede vil vi arbejde for det. For mindre grønt bøvl og bureaukrati er lig med mere tempo på grøn omstilling og grøn konkurrencekraft.”
På dagsordenen til rådsmødet er blandt andet det såkaldte omnibusforslag fra EU-Kommissionen. Ifølge forslaget skal der skæres kraftigt ned på utilsigtet bøvl fra EU’s regler om bæredygtighedsrapportering.
Fra dansk side er ambitionen, at processen for indberetning skal digitaliseres, simplificeres og automatiseres. Det skal sikre, at Europa ikke mister konkurrencekraft og tempo i den grønne omstilling.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeren ansætter Thomas Schjødt midlertidigt som særlig rådgiver19.12.2025 12:05:11 CET | Pressemeddelelse
Thomas Schjødt er ansat midlertidigt som særlig rådgiver for erhvervsministeren, mens nuværende særlig rådgiver, Søren Andersen, er på forældreorlov. Thomas Schjødt kommer fra en stilling som chefrådgiver hos Radius CPH. Thomas har været særlig rådgiver for bl.a. tidligere minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, samt særlig rådgiver for tidligere indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen. Thomas Schjødt er uddannet cand.scient.pol. og har første arbejdsdag i Erhvervsministeriet den 5. januar 2026.
Nu banes vejen for at styrke butikslivet og udviklingen i Danmarks lokalsamfund19.12.2025 09:10:49 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en modernisering af lukkeloven, som bl.a. giver butikker i mindre byer lov til at holde åbent på lukkedage som f.eks. årets helligdage.
Nu bliver det langt nemmere og hurtigere for forbrugerne at finde benzinpriser online18.12.2025 12:00:05 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar forpligtes brændstofselskaberne til at offentliggøre pumpepriserne online. Med Google Maps bliver det hurtigt og nemt for forbrugerne at finde den bedste pris på benzin og diesel.
Dansk EU-formandskab lander aftale, der gør investeringer nemmere og billigere for europæerne18.12.2025 07:54:57 CET | Pressemeddelelse
Mange vælger at lade deres opsparing arbejde i stedet for bare at lade pengene stå i banken. Nu har EU-Parlamentet og Rådet lavet en ny aftale, der skal gøre det nemmere for helt almindelige mennesker at investere i fonde og andre investeringsprodukter.
Dansk EU-formandskab har sikret solide rammer for sikkerhed og investeringer11.12.2025 14:07:11 CET | Pressemeddelelse
Det danske formandskab har netop indgået en aftale med Europa-Parlamentet, der skal styrke sikkerheden i Europa og beskytte virksomheder mod risikable investeringer. Med de nye fælles regler ruster EU sig til en mere usikker verden og skaber samtidig mere fair og ens konkurrence for erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum