Dorrit Brandt bliver viceforperson i AI-kompetencerådet
12.3.2025 10:29:53 CET | Finansforbundet | Pressemeddelelse
Finansforbundets formand Dorrit Brandt er ny viceforperson i AI-kompetencerådet, der skal løfte 1 million danskeres digitale kompetencer

AI-kompetencepagten er et offentligt-privat samarbejde, der er lanceret for at løfte 1 million danskeres digitale kompetencer i alle dele af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Bag initiativet står Digital Dogme og en partnerkreds bestående af bl.a. Finansforbundet, DI Digital, Netcompany, Microsoft, Visma og CBS.
I spidsen for det arbejde er Lillian Mogensen, der bl.a. er tidligere koncerndirektør i ATP, udpeget som forperson for AI-kompetencerådet, der er øverste organ i AI-Kompetencepagten. Dorrit Brandt er udnævnt som ny viceforperson sammen med Anders Rene Andersen, adm. direktør i Visma.
”AI kommer til at forandre vores liv og den måde, vi arbejder på. Det gælder for stort set alle dele af vores samfund, og det bliver det helt afgørende at vi går konstruktivt ind i forandringerne og får skabt de rigtige kompetenceudviklingsmuligheder for så mange som overhovedet muligt. Derfor skal vi samle kræfterne på tværs af virksomheder, organisationer, myndigheder og uddannelsesinstitutioner for at skabe et bredt og markant løft. Det glæder jeg mig meget til at være en del af”, siger Dorrit Brandt
AI-kompetencerådet består af ledende repræsentanter fra erhvervslivet, offentlige myndigheder, uddannelsessektoren og civilsamfundet. Det skal fungere som en platform for vidensdeling, udvikling af policy-anbefalinger og flagskibsprojekter, der skal fremme AI-kompetencer på tværs af arbejdspladser og sektorer.
”Vi har sat et meget ambitiøst, men også helt nødvendigt mål for at styrke mulighederne for at bruge AI til at gøre vores liv og vores arbejdsliv bedre.”, siger Dorrit Brandt.
-
Om Dorrit Brandt:
Formand for Finansforbundet. Bestyrelsesmedlem i Finanssektorens Uddannelsescenter og medlem af forretningsudvalget i FH.
Tidligere formand for Finansforbundet i Nordea og medarbejderrepræsentant for Danmark i Nordea Banks bestyrelse. Tillidsvalgt siden 2007, medlem af bestyrelsen i Finansforbundet i Nordea siden 2011. Tidligere bankrådgiver, bolig-, bygge- og realkreditrådgiver og ejendomsmægler.
Nøgleord
Kontakter
Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214
Links
Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet
Finansforbundet: Sektoren mangler ikke konkurrence, men bedre rammer for kundeinformation19.2.2026 17:30:46 CET | Pressemeddelelse
Et længe ventet bankudspil fra Erhvervsministeriet skal gøre det bedre og billigere at være bankkunde. Der er allerede nu stærk konkurrence i en effektiv sektor, men bedre rammer for kundeinformation er velkomne, mener Finansforbundet.
Dorrit Brandt træder ind i ATP’s bestyrelse4.2.2026 13:08:02 CET | Pressemeddelelse
Finansforbundets formand Dorrit Brandt er udpeget af beskæftigelsesministeren som nyt bestyrelsesmedlem i ATP
Finansforbundet: Nykredit-udmeldinger rammer hårdt23.1.2026 09:47:36 CET | Pressemeddelelse
143 medarbejdere afskediges i Nykredit og flere får ændrede ansættelsesvilkår efter omstrukturering, der gennemføres i næste uge. Det rammer medarbejderne hårdt, mener Finansforbundet
Finansforbundet og Netcompany Banking Services indgår overenskomst28.11.2025 12:31:44 CET | Pressemeddelelse
Finansforbundet og Netcompany Banking Services har efter længere tids forhandlinger indgået ny overenskomst
Anbefalinger til ny strategi skal tage fintech i Danmark til næste niveau22.9.2025 12:08:53 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Fintech, Finans Danmark, Finansforbundet, F&P og DI er fælles afsendere på anbefalinger til en strategi, der skal skabe vækst, arbejdspladser og styrke Danmarks globale førerposition inden for fintech.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum