Dialyse tættere på bopælen på Næstved Sygehus
Nu kan borgere fra Næstved og omegn få dialyse tættere på hjemmet. Det sker efter et nyt dialyse-afsnit er åbnet på Næstved Sygehus.

- Jeg er glad for, at vi kan gøre livet nemmere for de borgere, der er afhængige af dialyse, siger regionsrådsmedlem Kirsten Devantier, der som 2. næstformand for Regionsrådet holdt tale ved indvielsen.
- Når man er nyresyg og har brug for dialyse, skal man have renset sit blod flere gange om ugen. Det tager mange timer hver gang. Hvis man også skal ud på en lang køretur både før og efter dialysen – så er der ikke mange kræfter tilbage den dag, siger Kirsten Devantier.
Det er Holbæk Sygehus' afdeling for nyresygdomme, der har ansvaret for den nye dialyse-satellit i Næstved.
- Det har i flere år været et ønske at få dialysebehandlingen til Næstved. Med indvielsen i dag er vi kommet i mål med regionens dialyseplan: Vores borgere kan komme i dialysebehandling i Holbæk, Slagelse, Roskilde, Køge, Nykøbing F. og nu også Næstved, siger Kirsten Devantier.
- Vi ser ind i en fremtid med flere ældre. Derfor skal vi forberede os på, at der også bliver flere borgere, der har brug for at komme i dialyse. Med åbningen af dialyse-satellitten i Næstved har vi fremtidssikret kapaciteten.
Vi har samtidig skabt bedre muligheder for, at borgere med en nyresygdom kan holde ferie i Region Sjælland og samtidig modtage den livsvigtige behandling hos os.
Kirsten Devantier ser det nye dialyse-tilbud på Næstved Sygehus som et af mange nye skridt mod flere nære sundhedstilbud.
- Regionsrådet og jeg har et særligt fokus på at rykke flere sundhedstilbud tættere på borgerne. Regionen og kommunen drøfter aktuelt en fælles vision om at samle endnu flere nære sundhedstilbud her på sygehuset under overskriften "Sundhedsby Næstved", fortæller Kirsten Devantier.
FAKTA
- De to nyreafdelinger på Holbæk Sygehus og Sjællands Universitetshospital i Rokilde har ansvaret for dialysebehandlingen i Region Sjælland
- Der tilbydes dialyse i Holbæk og Roskilde samt på dialysesatellitter på sygehusene i Slagelse, Køge, Nykøbing F. og nu Næstved
Kontakter
Kirsten Devantier, 2. næstformand for Regionsrådet, 40 62 75 04
Pressevagten, Region Sjælland, 57 87 50 52
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
10 ekstra batteritog skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland6.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet at udnytte en option på indkøb af yderligere 10 nye batteritog, som skal indsættes på Odsherredsbanen. Investeringen er en del af regionens strategi for grøn omstilling og styrkelse af det regionale hovednet.
Region Sjælland vil halvere CO₂-udledning inden 2035: Ny strategi sætter retning for et grønt sundhedsvæsen6.5.2025 17:45:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop vedtaget den nye, ambitiøse klimastrategi, Grøn Fremtid 2035, som sætter retning for den grønne omstilling i Region Sjælland. Målet er klart: CO₂-udledningen skal halveres inden 2035. Vejen derhen går via 2-årige klimahandleplaner, lokale grønne aftaler på tværs af regionens enheder og en ny klimastyringsmodel, der sikrer løbende opfølgning og effektmåling.
Ny forsøgsordning med Flextur Rabat giver billigere flexture6.5.2025 10:49:26 CEST | Pressemeddelelse
Op til 60 % rabat for fleksible rejsende. Region Sjælland afprøver i samarbejde med Guldborgsund og Lolland Kommune samt Movia nyt flexturkoncept, der skal give op til 60 % rabat for fleksible rejsende.
Ny direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland15.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konstitueret direktør Karina Jensen fortsætter i stillingen som direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland.
Læge har ulovligt slået op i flere tusinde borgeres oplysninger9.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde borgere har desværre været ofre for en læge, som på ulovlig vis har kigget i deres personoplysninger via den elektroniske patientjournal. Lægen er blevet politianmeldt og udelukket fra ansættelse i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, indtil en grundig undersøgelse af sagen er afsluttet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum