Udvikling af Svanemølleværket rykker tættere på: Sådan ser skitserne for området ud
12.3.2025 09:05:00 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Det gamle Svanemølleværket og hele området omkring kan udvikles til både at rumme kultur, erhverv og grønne energiløsninger. Nu går arbejdet med at planlægge udviklingen af området i gang.

Et spritnyt museum i Svanemølleværket. Og et nyt og mere bæredygtigt anlæg, der kan sende fjernvarme ud til københavnerne.
Det er hovedelementerne i planerne for at udvikle det gamle industri- og havneområde i og omkring Svanemølleværket i Nordhavn. Nu går arbejdet med at udarbejde forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i gang.
I midten af området står det gamle, røde Svanemølleværket med de ikoniske hvide skorstene. Bygningen er bevaringsværdig, og i fremtiden kan den komme til at huse Danmarks Tekniske Museum samt erhverv, undervisning og forskning.
”Svanemølleværket er en af mine favoritbygninger i København. For mig er det industrialiseringens katedral, som med planerne her kan blive åbnet for offentligheden og forene fortiden med fremtiden. Samtidig er der lagt op til mere bæredygtig fjernvarme til københavnerne med et nyt anlæg”, siger Lars Weiss, overborgmester i København (S).
I planerne for området indgår en undersøgelse af, hvordan man kan forbedre byrummene i området, og hvordan Lautrupkaj kan udvikles og forskønnes med blik for det omkringliggende maritime miljø.
Planerne omfatter også en ny og moderne fjernvarmeproduktion, som kan producere fjernvarme på en mere klimavenlig måde.
”Jeg kan virkelig godt lide visionen om at omdanne et markant og smukt bygningsværk til et teknisk museum. På den måde skaber vi både nyt og bevarer byens industrielle historie. Samtidig kan vi få et varmeforsyningsanlæg, som med en bemærkelsesværdig teknologi, blandt andet med havvandspumpe, kan gøre vores varmeproduktion mere bæredygtig”, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).
Der vil blive udarbejdet et forslag til lokalplan med kommuneplantillæg, som bliver præsenteret for politiske udvalg og Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, og efterfølgende vil det blive sendt i otte ugers offentlig høring. Det forventes, at den endelige lokalplan for området ved Svanemølleværket vil kunne vedtages i løbet af 2026.
FAKTA
Forslaget til lokalplan vil omfatte et areal på ca. 30.000 m2 og indeholder:
- Indretning af Teknisk Museum i Svanemølleværket
- Nyt anlæg til fjernvarme
- Kontor, erhverv og eventuelt hotel ved Kalkbrænderihavnsgade
- Et mindre nybyggeri på spidsen af molen
- Forbedret promenade og byrum.
PRESSEKONTAKT
Kontakt til overborgmester Lars Weiss via pressetelefonen: 24 91 51 58.
Kontakt til Økonomiforvaltningens presse via: 21 25 15 24.
Kontakt til teknik- og miljøborgmester Line Barfod via pressetelefonen: 23 27 80 90.
Nøgleord
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Unge københavnere er Danmarks bedste: Nu skal de hyldes på rådhuset13.5.2026 08:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste måned lykkedes det fire unge københavnere at blive kåret som henholdsvis Danmarks bedste receptionist, konditor, tjener og automatiktekniker til danmarksmesterskabet i Skills. Den flotte indsats skal nu fejres med pandekager, taler og diplomer på Københavns Rådhus mandag d. 18. maj kl. 16.15-16.45.
Verdens bedste sprintere, Anne Linnet og breakdance battles: Kæmpe cykelfest vender tilbage til København4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glæd dig til en festlig weekend med massevis af musik, underholdning, ny underjordisk kunst og aktiviteter for både børn og voksne. Cykelløbet Copenhagen Sprint vender tilbage i hjertet af København lørdag og søndag den 13. og 14. juni 2026 med cykelryttere i verdensklasse.
København afsætter millioner: Fem gader får nu et grønt løft30.4.2026 08:53:07 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne på Københavns Rådhus har besluttet at bruge 6,9 millioner på at omdanne fem gader i København.
Snydt for løn: Nu er millioner på vej27.4.2026 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af 2025 har Københavns Kommune afdækket, at 133 medarbejdere hos leverandører til kommunen ikke har fået den løn, de havde krav på. Nu har kommunen sikret en efterbetaling på 3,8 millioner kroner. Det viser Københavns Kommunes årlige rapport om social dumping.
Politikere sætter fuldt stop for flere hoteller i Indre By24.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune sætter nu en stopper for, at der kan etableres nye hoteller i et afgrænset område af Indre By.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
