NRGi-valget i Norddjurs: 7 nye medlemmer valgt
12.3.2025 07:00:00 CET | NRGi | Pressemeddelelse
Valget til NRGi’s repræsentantskab i Norddjurs er afsluttet som et fredsvalg, hvor syv medlemmer er valgt uden modkandidater. De nyvalgte kandidater vil nu repræsentere andelshaverne og arbejde for at fremme den grønne omstilling og udviklingen af fremtidens energiløsninger.

Stemmerne er talt op, og NRGi kan byde velkommen til både nye og velkendte kræfter i deres repræsentantskab. Således har 47 andelshavere sikret sig en plads i energi- og rådgivningskoncernen og skal i de kommende år være med til at sætte retningen for virksomhedens udvikling og bidrage til en bæredygtig fremtid.
Hos NRGi glæder man sig over et bredt sammensat hold med en kombination af friske perspektiver og værdifuld erfaring. Det fortæller Jens Myrup Pedersen, bestyrelsesformand i NRGi.
”Det har været fantastisk at opleve det engagement, der har været i forbindelse med valget – både fra dem, der har stillet op, og dem, der har stemt,” siger Jens Myrup Pedersen, som tilføjer:
”Den demokratiske proces er afgørende for os som andelsselskab, og det er inspirerende at se, hvordan både nye ansigter og erfarne kræfter har engageret sig i valget og nu bliver en del af vores repræsentantskab.”
Vigtig rolle til de nyvalgte medlemmer
Der venter de nyvalgte medlemmer en vigtig opgave i at repræsentere NRGi’s 235.000 andelshavere og samtidig styrke virksomhedens rolle i elektrificeringen af samfundet. Det forklarer Jens Myrup Pedersen.
”Som andelsselskab er det afgørende, at vi har et aktivt og engageret repræsentantskab. Og der er ingen tvivl om, at de spiller en vigtig rolle i at sikre, at NRGi forbliver tæt forankret i lokalsamfundet, samtidig med at vi udvikler os som en landsdækkende aktør i den grønne omstilling. Derfor ser jeg naturligvis frem til, at de nyvalgte medlemmer bidrager til dette arbejde med deres kompetencer og ikke mindst deres engagement.”
NRGi’s repræsentantskab er energi- og rådgivningskoncernens øverste myndighed og består af 100 medlemmer, der er valgt af og blandt virksomhedens 235.000 andelshavere i Østjylland. De 47 nyvalgte medlemmer kommer fra valgområderne Horsens og Djursland.
Se her, hvem der i Norddjurs Kommune skal repræsentere andelshaverne i NRGi de kommende år.
Distrikt E – Norddjurs Kommune
Alle valgt uden afstemning – fredsvalg
- Carsten Hering Nielsen
- Emil Fisker Jensen
- Flemming Erik Mogensen
- Insa Freese
- Katja Hestbek Dethlefsen
- Sigrid Magdalene Bluhme
- Søren Gertsen
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.600 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
6 ud af 10 boligkøbere springer rådgivningen over1.4.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere foregår jagten på drømmeboligen uden en ekspert ved deres side. Kun hver tredje boligkøber tager en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i boligkøbet, viser en ny undersøgelse.
På 10 år har 558 projekter fået støtte: Nu åbner NRGi Puljen igen31.3.2026 08:06:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. april kan foreninger, organisationer og virksomheder i Østjylland søge støtte fra NRGi Puljen til projekter, der styrker elektrificeringen og gavner klimaet. Samtidig kan puljen i år fejre 10-års jubilæum.
Fra 1. april bliver det billigere at være elkunde27.3.2026 07:48:51 CET | Pressemeddelelse
Nu kan elkunder se frem til en lavere elregning. Fra 1. april skifter landets netselskaber til sommertariffer, og det gør det billigere at få transporteret strøm gennem elnettet og hjem til stikkontakterne.
Elprisen rammer nul kroner midt på dagen12.3.2026 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Torsdag midt på dagen falder elprisen til nul kroner i flere timer. Høj strømproduktion fra sol og vind kombineret med lavere efterspørgsel presser prisen i bund.
Tøvejret afslører boligskader: ”Det kan skabe store problemer”27.2.2026 08:03:57 CET | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med sne, hård frost og nu tøvejr har mange boliger været hårdt presset af vejret. Det får NRGi til at opfordre landets boligejere til at tjekke deres hjem for skader og overveje, om huset er klar til de næste vejrmæssige udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum